Musiksociologi

1. Musiksociologi MM1 13.09.12

2. Adorno • Theodor W. Adorno (1903-69) • Frankfurterskolen (marxistisk , kulturkritik) • Inspireret af Marx. • Også arv fra oplysningstiden. • Kritiske teori (filosofien/videnskaben må være frigørende). • Kulturkritik. • Kunst har kritisk/frigørende potentiale. Dette potentiale elimineres af kulturindustrien. • Musikkens varegørelse, fetishkarakter, og standardisering. • Musikalsk inspireret af Den anden wienerskole. • Oplysningens dialektik (m. Horkheimer, 1947) • Den ny musiks filosofi (1949) • ÄsthetischeTheorie (posth., 1970) • … og mange artikler. F.eks. ”Om musikkens fetishkarakter…” • “Theodor W. Adornoskomprimeredestilbevirker, at hansbøgerikkeegner sig • tilhurtiglæsning.” (Den store danskeencyklopædi)

3. Adorno: ”OnPopularMusic” Grundlæggende kapitalismekritik: Markedet kan kun stimuleres ved at skabe behov. Disse behov er resultatet af kapital-, snarere end menneskelig logik, og er derfor falsk. Kulturindustrien er central i produktionen og tilfredsstillelsen af falske behov. Kulturindustrien producerer varer. Sælges og købes med det formål at tjene penge. Problem: Kulturindustrien måde både skabe interesse/behov, men uden at folk stiller spørgsmålstegn ved produkterne. Løsning: Underholdende, men afslappende produkter, der er ensartede og ”fordøjede”.

4. Adorno: ”OnPopularMusic” Centrale (marxistiske) begreber: Fremmedgørelse, varegørelse: • Arbejdsdeling og industrialisering gør, at arbejderen underordnes systemet og desocialiseres (fremmedgøres). Arbejdskraften varegøres. Kunst/kultur/viden varegøres. Varefetichisme (”musikkens fetichkarakter”): • Varen tillægges selvstændig værdi, men der ligger en del andre værdier bag skabelsen af varen (f.eks. Arbejderens arbejdskraft) • En række ting tillægges selvstændig værdi (f.eks. penge). Standardisering: - Produkterne standardiseres. Giver både forbrugeren tryghed, og øger industriens behov for forudsigelighed.

5. Adorno: ”OnPopularMusic” Standardisering i populærmusik: - Standardformer: F.eks. 32-takters AABA, standard popform etc. Danseformer. Stiliserede sangtyper. ”Primitiv” harmonik, f.eks. four-chord-song etc. • Del/helhed: Detaljerne påvirker ikke helheden. Delene er udskiftelige. • ”Komposotionen hører for lytteren.” (s. 306). Lytteren kender formen og behøver ikke selv at ”fordøje”. Pseudo-individualisering: • … er den (lille) variation, der er mellem standardiserede produkter • Selve musikken er meget ens, mens marketing (f.eks. tøj), performance (f.eks. MJscrouch grip) og ”retorik” (f.eks. PeteTownsends ”vindmølle”)kan være meget forskellig.

6. Adorno: ”OnPopularMusic” ”Seriøs” musik >< Populærmusik

7. Kritik af Adorno Metode og æstetik: • Han sammenligner musikken på den ”seriøse”, vestlige musiks præmisser, hvorved popmusik kommer til kort. Løsning: En ikke-dømmende analyse, der tager udgangspunkt i en sammenligning med klassisk musik. Historisk/socialt udgangspunkt: • Adorno er farvet af tid og sted. Selvom Adorno har mange rigtige analyser, så generaliserer han også meget, og popmusikken har også udviklet sig siden. Nye forhold: • Adorno lægger ikke nok vægt på musikkens dynamiskeudvikling, ognye produktionsforhold (musikteknologi) betyder også noget. Analyse: • Adornos teori er meget generel, og der er måske ikke så meget plads til specifikke analyser.

8. Riesman: ”Listening to PopularMusic” (1950) To veje: • Spørge/undersøge lyttere/forbrugere om deres brug af populærmusik. • Studere musikken (og gætte på, hvordan den bliver brugt.) ”Contentanalysis.” (NB. Central problemstilling omkring musikkens ikke-sproglige natur) Lænestolsforskning >< feltarbejde. Populærmusik bruges på forskellige måder til forskellige formål. ”Whatthesevariousways and purposesare, wecanscarcelyimagine all by ourselves; we must go out and talk to various sorts of people in variousmoods to get at them.” (s. 6) Musikindustrien rolle og betydning?

9. Riesman: ”Listening to PopularMusic” (1950) Et studie af ungdommen og dens musik. Populærmusikken indgår i socialiseringen af ungdommen og skabelsen af identitet. • De fleste tænker ikke over det; nogle få er klar over det og er derfor kyniske; igen andre, grupper er bevidste om det, og bruger det til at skabe modbilleder til voksne, subkulturer. • Altså generelt to grupper: 1. Flertallet, der accepterer det voksne billede af ungdommen; 2. Minoriteten, der gør oprør.

10. Riesman: ”Listening to PopularMusic” (1950) Flertallet: • ”Mainstream” • Musikken har social funktion. • Taler om musikken, fankultur, men er uinteresserede i dens reelle produktionsforhold. Dette rejser nogle spørgsmål: • Forstærker kulturindustrien den moderne, urbane fremmedgørelse? • Når unge mennesker deler musik sammen skaber det så en ideologi om social lighed? • Styrer musikken/industrien hvordan unge føler? • Hvilken betydning har sammenhængen med dans, krop og seksualitet? NB. Elementer fra minoritetskulturen glider over i flertallets, men skifter dog karakter undervejs.

11. Riesman: ”Listening to PopularMusic” (1950) Minoriteten: • Dedikeret fankultur. ”Insider-kultur” med egne diskurser. • Interesseret i teknik, virtuositet etc. • Undergrund, ikke-kommerciel etc. Modbillede til massekultur. • Musik er kunst, ikke bare musik. Teenagerens sociale struktur: • ”Imaginaryothers” • Man agerer/reagerer socialt ift. musikken. Mellemmenneskelige forhold. (f.eks. frygten for at blive fanget i at kunne lide noget, andre har besluttet ikke, at kunne lide.) Hvad sker der, når undergrund bliver til mainstream? Hvad gør fansene?

12. Litteraturhenvisninger,noter, bibliografi,citater etc.

13. Bibliografi/litteraturliste Bog: Forfatter(e): Titel, (Forlag, by, udgivelsesår) Eks. McClary, S.:ConventionalWisdom, (Uni. of CaliforniaPress, Berkeley & L.A., 2000) Antologi: Redaktør(er) (red.): Titel på antologi, (Forlag, by, udgivelsesår) Eks. Harper-Scott & Samson (red.): An Introduction to Music Studies, (Cambridge Uni. Press, Cambridge, 2009 Kapitel/artikel i antologi: Forfatter(e): Titel på kapt., redaktør(er) (red.): Titel på antologi, (Forlag, by, udgivelsesår), s. sidetal Eks. Gebesmair, A.: ”The Transnational Music Industry”, Scott (red.): The Ashgate Research Companion to PopularMusicolgy, (Ashgate, Farnham, 2009), s. 468-83

14. Bibliografi/litteraturliste Artikel fra tidsskrift: Forfatter(e): ”Titel på artikel”, Tidsskriftnavnnr[evt. /årg] (årstal), s. sidetal Eks. Weisethaunet, H.: ”Historiography and complexities: why is music ’national’?”, PopularMusicHistory 2/2 (2007), s. 169-99 Artikel fra avis/magasin: Forfatter(e): ”Titel på artikel”, Magasin-/avisnavn [evt. sektion], dato, s. sidetal Eks. Gonzales, M.J.: ”De kulturpolitiske vinduer skal åbnes”, Gaffa januar 2012, s. 28-29

15. Bibliografi/litteraturliste Internet: URL, (tilgået dato) Eks. http://www.rmc.dk/om_konservatoriet/ (tilgået 03.09.12) Fonogram: Kunstner: ”Titel på skæring”, Albumtitel, (pladeselskab, årstal) Eks. Anderskov, Jacob: ”Sænk kun dit hoved”, På dansk, (ILK, 2006)

16. Referencer To måder: • Fodnote: ”Popularmusic […] is usuallycharachterized ny its difference from serious music.”1 1Adorno, Th.: ”OnPopularMusic”, Frith & Goodwin (ed.): OnRecord, (Routledge, London, 1990), s. 301 Anden gang: 2Adorno (1990), s. 304 2. I teksten: Adorno skelner mellem popmusik og seriøs musik (Adorno 1990, 301).

17. Informations- og litteratursøgning Gode steder: • The New Grove (Oxford Music Online, via kb.dk eller andre bibl.) • Wikipedia. (Kun til hurtige tjek o.lign., ikke i opgaver) • RILM og andre lign. databaser (via kb.dk) • JSTOR (via kb.dk) • Infomedia (via kb.dk) • GoogleBooks • GoogleScholar • Bibliotek.dk • Københavns hovedbibliotek, musikafd. • Det kgl. Bibliotek, musikafd. (spørg evt. efter Henrik Smith-Sivertsen)