Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet

1. Hvor blev drengene af? Køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet Lektor Camilla Hutters & videnskabelig assistent Rikke Brown Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk

2. Når uddannelse ikke er planen…… • Karl: Jeg synes meget folk, de gik efter sådan en skabelon, det var ét år og så skulle de i gang. Så skulle man arbejde et år og så skulle man lige ud og rejse lidt, og så skulle man så i gang. Og så skulle man flytte til Århus eller København, Ålborg, sådan nogle steder der. • Jonas:Et års tid ja og så skulle folk ellers videre. Det var som om at de havde planlagt, hvad der skulle ske lang tid før. Så de havde en plan, de bare skulle følge med en eller anden uddannelse – de havde planlagt det hele sådan set.

3. Kvinderne er kommet i overtal! • 51 % af kvinderne og 34 % er i gang med en videregående uddannelse når de er 25 år • Det skyldes både, at flere mænd vælger en erhvervsuddannelse, men også at færre mandlige studenter får en videregående uddannelse. • De udgør en ny restgruppe – med fare for at blive marginaliseret i et vidensamfund, hvor efterspørgselen efter kvalificeret arbejdskraft forventes at stige….

4. Fokus på de mandlige studenter • Hvad kendetegner hhv. mandlige og kvindelige studenters forløb efter gymnasiet? • Hvorfor fravælger de mandlige studenter i højere grad end de kvindelige at tage en videregående uddannelse? • Hvad tilvælger de mænd, der ikke tager en videregående uddannelse? • Hvilken betydning har geografi, gymnasieretning, karaktergennemsnit og social baggrund for de unge mænds forløb efter gymnasiet? • I hvilket omfang er der forskel på de forløb, som etnisk danske mænd og mænd med indvandrerbaggrund har efter gymnasiet?

5. De to delundersøgelser • En registeranalyse af 2006-årgangens forløb efter gymnasiet og tre år frem • Fokus på faktiske forløb • Ti fokusgruppeinterviews med i alt 40 studenter - 25 mænd og 15 kvinder. 2/3 uden for uddannelsessystemet • Fokus på studenternes forklaringer og begrundelser

6. Registerdata om de 31.224 personer, som blev studenter i 2006 fra stx, hf, hhx eller htx Andel ikke i gang med videregående uddannelse 1. okt. 2009: Blandt mandlige studenter: 37,2 % Blandt kvindelige studenter: 29,5 %

7. Figur 1. Hvad laver de studenter fra sommeren 2006, som ikke er i gang med en videregående udannelse i 2006, 2007 og 2008?

8. Figur 2. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med en videregående uddannelse 1. okt. i hhv. 2006 og 2009. Fordelt på gymnasieretninger og køn.

9. Figur 3. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som ikke er i gang med videregående uddannelse tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved studentereksamen.

10. Figur 4. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved studentereksamen.

11. Figur 4. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved studentereksamen.

12. Figur 5. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med en videregående uddannelse 1. okt. i hhv. 2006 og 2008. Fordelt på kulturel baggrund og køn.

13. Figur 6. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som ikke er i gang med videregående uddannelse tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og fars socioøkonomiske status.

14. Figur 7. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og fars socioøkonomiske status.

15. Figur 7. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og fars socioøkonomiske status.

16. Figur 8. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som ikke er i gang med videregående uddannelse tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og bystørrelse.

17. Figur 9. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og bystørrelse.

18. Et planlagt og realistisk uddannelsesvalg • De kvindelige studenter planlægger længere frem og tilpasser i højere grad deres uddannelsesvalg til, hvad der er realistisk i uddannelsessystemet. De har også oftere en plan B. • De mandlige studenter har ofte ikke en klar plan efter gymnasiet. De lægger vægt på at tage tingene som de kommer og på at være afklarede og modne (også på det personlige plan), inden de går i gang med en uddannelse.

19. Forskelle i planlægningsperspektiv • Ole: Jeg har heller ikke haft nogen planer. Jeg har bare taget det, som det kommer. Jeg skulle have et sabbatår, det var det eneste jeg vidste. • Mette: Nej der har jeg det faktisk omvendt, for jeg vidste lige på den dag, hvor jeg gik ud, hvad det var, jeg skulle. Det var totalt planlagt. Det var nærmest planlagt allerede da jeg sluttede i 2. g, hvad jeg skulle. • Malene: Jeg havde også fået mit job 4 måneder før, jeg blev student. • Morten: Jeg havde absolut ikke nogen plan. Jeg tog det meget som det kom. Tog en kassekredit på 30.000, så gik jeg rundt i en måned, hvor jeg bare festede og slappede af og flyttede herind med en kammerat. Så løb pengene tør. Så skulle man jo have et arbejde. Fandt et eller andet. Jeg havde ikke så travlt. • (Interview med studenter fra Niels Brock)

20. Hvorfor planlægger kvinder? • Skyldes forestilling om ”det normale livsløb”: Først uddannelse, så familie, så karriere – inden man er 30. • De skal forene et ”alderræs, et jobræs og et cv-ræs” • Uddannelsesplanen er udtryk for risikohåndtering ”Åh nej, jeg skal have en uddannelse. Åh nej, hvad skal jeg så” • Kvinderne er mere pressede ifht. at starte på en videregående uddannelse – og de sorterer i højere grad sig selv ifht. optagelsessystemet

21. Behovet for en pause Altså ligeud så var jeg lidt træt af skole, så jeg trængte bare til en pause. Der gik også lidt tid, før jeg begyndte at arbejde. Jeg skulle bare slappe af og sove. Men der kommer også på et tidspunkt, hvor du bliver træt af bare at sidde og slappe af. Så kommer der også et tidspunkt, hvor du bare bliver træt af arbejde, så vil du gerne skole igen. Man får lyst til skole igen. (Assif, mandlig student med anden etnisk baggrund) De her år efter gymnasiet – jeg føler slet ikke, de er spildt overhovedet, fordi man har fundet ud af, hvad man sådan … Man er blevet klogere på sig selv, man har fundet ud af, hvad man godt kan lide, og hvad man ikke bryder sig så meget om. Så bliver jeg sådan hele tiden sporet lidt mere ind på – sådan føler jeg i hvert fald – ind på, hvad det er, man vil. (Karl, Mandlig student uden uddannelse, Skive)

22. Når pausen går i tomgang Interviewer: Hvad havde du egentlig af planer efter gym? Thor: Ikke sådan noget særligt. Bare få et job og tjene nogle penge. Holde pause – jeg gad ikke gå i skole mere, meget klassisk egentlig. Men så finder man også ud af, at man skal også lave et eller andet. Der er ligesom grænser for hvor meget, man kan chille. Man er ligesom også nødt til at lave et eller andet. Altså det er der med, at når du først begynder at slappe af, så hænger du også ud med dem, der slapper meget af. Og så er det ligesom om, at stille og roligt så mister man sådan lidt – jeg havde også en periode, hvor jeg ligesom ikke rigtig tænkte over, at man kunne lave så meget. Og tænkte at dem der har uddannelse, de har sikkert herre travlt. Og så går der bare sådan totalt tomgang i den. August 2008 – Susanne Murning – CeFU, DPU, AU - www.cefu.dk

23. Nogle sparker sig i gang – andre går i stå • For nogle mandlige studenter betyder uddannelsespausen, at de får motivation og lyst til at uddanne sig. De ”sparker sig selv i gang”. • Andre går ”i stå”. De sidder ”derhjemme foran skærmen”, og deres dage flyder ud og mangler struktur. De har brug for ”at blive sparket i gang” – enten med uddannelse eller job. • Også kvindelige studenter går i stå. Ofte efter frafald eller på grund af personlige problemer og stress.

25. De mandlige studenter vil udrette noget • De mandlige studenter ønsker en karriere, hvor de kan ”at udrette noget”, ”stable noget på benene” og ”skabe noget selv”. • Succes er at realisere egne projekter og ideer • Derfor ser de nogle karriereveje, som kvinderne ikke ser – eller som de opfatter som risikable (selvstændig, autodidakt, arbejde sig op). • Mange mænd lægger desuden vægt på at afprøve og lære ting i praksis. Praktik og joberfaring betyder meget – både for mændenes afklaring og deres motivation

26. Uddannelse er ikke de eneste vej Der er jo rigtig mange, der sidder og har en hel vild fed ide til et eller andet, som de tror, at andre mennesker vil blive glade for. Og hvis bare den ide den er god nok, så kan du jo tjene kassen på det. Om det er forskellige internet gimmick-hjemmesider, facebook-ideudvikling eller et eller andet produkt, som du tænker, det kan verden da ikke leve uden, så kan du jo tjene styrtende med penge på det, hvis bare det er tilpas relevant for verden. Og så behøver du ikke den store uddannelse for at kunne komme igennem med det. (Eskild, Mandlig student uden uddannelse, Aalborg) Jeg har set eksempler på, at man kan nå rigtig langt uden uddannelse. Jeg har en kammerat, som har gået på landbrugsskolen og så til den afsluttende prøve, som gjaldt det hele. Der fik han kopieret en opgave, og så dumpede han de der 3½ år. Og så fik han arbejde ved Kvik-køkkener og blev salgschef der. Og nu er han så ansat for et hollandsk firma, så han er salgschef for hele Skandinavien. Han har ikke en skid. Intet. (Jonas, Mandlig student uden uddannelse, Skive).

27. Det er svært at vælge utraditionelt • I forhold til familiebaggrund Især mandlige studenter fra akademikerfamilier har problemer med at forklare og afklare deres valg, hvis de ikke vælger en universitetsuddannelse (gælder fx de mandlige studenter, der vælger en EUD) • I forhold til køn Mandlige studenter, der vælger ”kvindefag” er længere tid om at afklare deres valg – og har ofte behov for at vælge en ”maskulin” karrierevej inden for faget (fx. at arbejde med kriminelle unge)

28. Hvem er i fare for ikke at få en uddannelse? • De mandlige studenter, der går i stå i deres uddannelsespause. Er ofte skoletrætte og demotiverede og har svært ved at komme videre både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet • De kvindelige studenter, der går i stå – ofte fordi de har personlige problemer, har stress eller er faldet fra. • De – oftest mandlige - studenter, der i udgangspunktet vælger at gøre karriere udenfor uddannelsessystemet. De kan have svært ved at komme tilbage i uddannelsessystemet efter mange år på arbejdsmarkedet. Fælles er, at der mangler systematisk overblik og tilbud , der kan bringe disse studenter videre. Herunder tilbud, hvor fx Studievalg og jobcentrene arbejder sammen

29. Kan uddannelsesfrekvensen øges? Mange – især mandlige - studenter mangler muligheder: • Nye veje. Ikke alle tager hovedvejen. Mange har brug for at lære og lave noget andet, inden de starter på en uddannelse. Behov for at kvalificere studenternes biveje – og anerkende deres erfaring. • Nye uddannelsestilbud. For få uddannelsestilbud, der modsvarer de mandlige studenters interesser for at udrette noget og for praktisk læring. Både nye erhvervsrettede uddannelser (fx MVU), men også uddannelser rettet mod nye erhverv. • Nye læringsformer og undervisningstilbud. For mange mister motivationen i gymnasiet. Vigtigt at udvikle undervisning, der griber de unges motivationer. Fx for iværksætteri, praktik, kombinere uddannelse og erhverv.

30. Hvordan kommer vi videre? • Hvad kan uddannelsessystemet konkret gøre for at fremme især de mandlige studenters uddannelsesfrekvens? • Hvad skal hhv. ungdomsuddannelserne, vejledningssystemet og de videregående uddannelser gøre? • Hvad kan det kommende forskningsprojekt om Vidensamfundets vindere – køn og læring på ungdomsuddannelserne - bidrage med?