Den fremtidige folkeskolestruktur

1. Den fremtidige folkeskolestruktur • Et inspirationsoplæg KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

2. Dette oplæg vil berøre følgende emner: • Skolehjemsredegørelsen – hvad og hvorfor? • Hvorfor er det vigtigt at få fastlagt den fremtidige folkeskolestruktur? • Hvordan ser den nuværende struktur ud i dag? • Hvilke konsekvenser har den nuværende folkeskolestruktur? • Diskussion: Hvordan skal den fremtidige folkeskolestruktur se ud for at afhjælpe de problemstillinger, der er indbygget i den nuværende folkeskolestruktur? KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

3. Skolehjemsredegørelsen • Inatsisartut har pålagt Naalakkersuisut at besvare, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have for Selvstyret og kommunerne, hvis der bliver indført bindende mindstestandarter for skolehjemmenes fysiske rammer. • Naalakkersuisut skal samtidig besvare, hvilket pædagogisk sigte skolehjemmene skal have. • Finansudvalget har efterfølgende spurgt til planerne for overdragelsen af anlægsforpligtelsen til kommunerne. • Endelig ønsker Naalakkersuisut, at skolehjemsredegørelsen bliver et væsentligt bidrag til en endelig beslutning om den fremtidige folkeskolestruktur, hvorfor den også omfatter en beskrivelse af den nuværende folkeskolestruktur og de konsekvenser den fører med sig – omdrejningspunktet for dette oplæg. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

4. Hvorfor er det vigtigt at få fastlagt den fremtidige folkestruktur – elevperspektivet • Fordi det skal sikres, at alle der forlader folkeskolen er fagligt, mentalt og socialt udrustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse og en evt. efterfølgende videregående uddannelse. • Dette kræver et velfungerende folkeskolesystem, hvor alle elever uanset bosted får en faglig og pædagogisk kvalificeret undervisning. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

5. Hvorfor er det vigtigt at få fastlagt den fremtidige folkestruktur – det økonomiske perspektiv • Fordi det skal sikres, at de mange anlægsmidler på folkeskoleområdet bliver investeret bedst muligt og uden spild: • Folkeskolerne i bygderne skal ikke renoveres/ombygges/udbygges til 10. klassetrin, hvis kommunen efterfølgende beslutter at sende de ældste bygdeelever ind til en nærliggende byskole eller på kostskole. • Skolehjemmene skal ikke renoveres, hvis de senere bliver overflødige fordi kommunerne efterfølgende beslutter at lade bygdeeleverne blive undervist i bygden eller på en kostskole. • Kostskoler skal ikke bygges, hvis ikke kommunerne efterfølgende vil sende bygdeeleverne længere væk end til nærmeste byskole. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

6. Hvorfor er det vigtigt at få fastlagt den fremtidige folkestruktur – det økonomiske perspektiv II • Kommunernes økonomi er ligesom Selvstyrets økonomi trængt i disse år, og den økonomiske situation vil ikke bedre sig uden reformtiltag, herunder også på folkeskoleområdet. • At få fastlagt den fremtidige folkestruktur er nødvendigt for at kunne prioritere de begrænsede økonomiske og menneskelige ressourcer, der er til rådighed på området. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

7. I alt 84 folkeskoler: 24 skoler i byerne 60 skoler i bygderne Størrelsesforhold: 33 % af byskolerne har mere end 400 elever Mere end 50 % af bygdeskolerne har mellem 1 og 20 elever. Den nuværende skolestruktur – oversigt over skolerne KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

8. Den nuværende skolestruktur – Oversigt over eleverne • I alt 8572 elever • 7251 elever i byskoler - 85 % • 1321 elever i bygdeskoler - 15 % • Klassekvotienter: • 15,2 elever pr. klasse i byskolerne • 6,1 elever pr. klasse i bygdeskolerne KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

9. Den nuværende skolestruktur – Oversigt over lærerne • I alt 1144 lærere: • 737 uddannede lærere • 106 forskolelærere • 301 timelærere • Lærerdækning: • 80 % i byskoler • 40 % i bygdeskoler KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

10. Den nuværende skolestruktur – Folkeskolens økonomi • Samlet udgift til folkeskolen er på ca. 630 mio. kr. • Gennemsnitlig udgift pr. elev på ca. 70.000 kr. • Lavere i de store byer - ca. 60.000 kr. • Højere i bygderne - ca. 90.000 kr. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

11. Den nuværende skolestruktur – Skolehjem • De fleste elever fra bygdeskoler tager de sidste år af folkeskolen på byskoler og bor på skolehjem. • 264 elever bor i dag på skolehjem. • Behov for opstramning af de pædagogiske og sociale rammer omkring eleverne på skolehjem. • For mange skolehjems vedkommende er de fysiske rammer ikke tilstrækkeligt gode. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

12. Inerisaavik gennemførte i 2010 en analyse af betydningen af lærerdækningen i forbindelse med Skatte – og Velfærdskommissionens analyser Viser – ikke overraskende – at højere lærerdækning giver højere gennemsnitskarakterer Det er dog overraskende at den statistiske sammenhæng er så klar – ca. 80 % af elevernes karakterer kan forklares ud fra lærerdækningen Sammenhæng mellem lærerdækning og gennemsnitskarakterer Konsekvenser – lærerdækningens betydning for elevernes faglige niveau KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

13. Konsekvenser – By og bygdeelevernes prøveresultater • De seneste offentliggjorte trintestresultater fra 2009 muliggør en sammenligning af by- og bygdeelevernes resultater • 3. klassetrin: • Bygdeelever bedre i Grønlandsk • Byelever bedre i Dansk • Bygdeelever og byelever nogenlunde lige gode i Matematik • 7. klassetrin: • Samme tendens, dog er forskellen i Dansk endnu mere markant • I Engelsk er byeleverne bedre end bygdeeleverne KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

14. Uddannelsesudgifterne udgør ca. 11 % af samfundets indkomster (BNP) – højt i international sammenligning Sammenligninger mellem lande skal tages med forhold – dyrt at tilvejebringe uddannelse tæt på borgerne Folkeskolen udgør 46 % af det samlede uddannelsesbudget – en af verdens dyreste! Konsekvenser – Den samlede økonomi på uddannelsesområdet sammenlignet med andre lande KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

15. Udfordringer for fremtidens folkeskole • Stram kommunal økonomi mange år frem i tiden. • Fald i elevtallet de kommende 5 år – herefter stabilisering. • Fortsat afvandring fra mindre byer og bygder mod større lokalområder. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

16. Tak! KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

17. Diskussionsoplæg • Hvordan skal den fremtidige folkeskolestruktur udformes for at afhjælpe de problemstillinger, der er indbygget i den nuværende folkeskolestruktur, således at vi sikrer alle elever uanset bosted det faglige, mentale og sociale fundament, der skal til for at kunne gennemføre en uddannelse efter endt folkeskole? • Fx at samle alle bygdeskolernes ældste elever på kostskoler i de forskellige kommuner • Eller mere brug af rejselærerordninger og IKT i undervisningen • Andet? • Hvad er den videre proces for at få endeligt vedtaget den fremtidige folkeskolestruktur? • Hvad er tidsplanen for beslutningsprocessen? Hvornår har kommunerne endeligt besluttet sig? KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet