Kløvergræs – Danmarks bedste proteinfoder

1. Kløvergræs – Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen

2. Såning af kløvergræs • ”Nye” græsarter – hvad kan de? • Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren • Slætstrategi • Slættidspunkt 1. slæt • Skal rødkløver dyrkes i renbestand? Dagens menu

4. Typer af såskær Dobbelte skiver med trykrulle Enkelt skive uden trykrulle Græs Slæbeskær Kløver Bredspredt 0 20 40 60 80 100 Pct. fremspiring

5. Typer af såskær Dobbelte skiver med trykrulle Enkelt skive uden trykrulle Fremspirings hastighed Ensartethed Slæbeskær Bredspredt 0 2 4 6 8 10 Karakter, 0 - 10, 10 = hurtig fremspiring, stor ensartethed

6. Konklusion • Dobbeltskiver og trykruller i såsporet • bedste fremspiring af græs • hurtigste og mest ensartet fremspiring • Bredspredning duer ikke!

7. Udbytte i ”nye” græsarter2. brugsår . og Udbytte e pr. ha merudbytt Fht . for Art Sort udbytte Hkg a.e . råprotein Alm. rajgræs Målebla. 19,10 112,0 100 Hyb . . rajgræs LHF 022132 - 0,24 - 2,3 98 Alm. rajgræs Arsenal 1,11 7,9 107 Rajsvingel Fojtan 7,54 20,5 118 Strandsvingel Jordane 9,02 27,8 125 LSD 3,44 14,8 3 forsøg, 2009

8. Pct. af tørstof FK Kg - rå Art Sort org. tørstof suk - NDF pro - stof pr. FE ker tein Alm. rajgræs Målebla. 15,6 16,2 42,0 78,2 1,09 Hyb . rajgræs LHF 022132 15,4 16,0 42,6 78,0 1,11 Alm. rajgræs Arsenal 15,1 15,6 43,5 77,6 1,12 Rajsvingel Fojtan 15,9 7,5 51,3 72,5 1,27 Strandsvingel Jordane 15,5 7,8 51,7 71,4 1,30 Foderværdi i ”nye” græsarter 2. brugsår 3 forsøg, 2009

9. Konklusion Strandsvingel: • Højt udbytte af protein og energi. • Dyrkningssikker under tørre og fugtige forhold. • Lav fordøjelighed og sukkerindhold, derfor – mindst 5 slæt årligt. • Hård konkurrent i blandinger med hvidkløver.

10. Oversigt over blandinger -Udlagt i sensommeren Indhold Blandinger Græs Kløver 85 pct . alm . Bl . nr. 22 15 pct. hvidkløver rajgræs 50 pct. rajsvingel, 9 pct. rødkløver, Bl. nr. 45 32 pct. alm. 9 pct. hvidkløver rajgræs 50 pct. rajsvingel, Bl . nr. 46 13 pct. hvidkløver 37 pct. alm. rajgræs

11. Kvælstof til 1. slæt Kar. kløver 60 10 Bl. 22 55 9 50 8 Bl. 45 45 7 a.e. pr. ha 40 6 Bl.46 35 5 Kar. kløver i 30 4 alm.rajgræs 25 3 Kar. kløver i 20 2 rajsvingel 0 50 100 150 200 Kg N pr. ha 3 forsøg, 2009

12. Kvælstof til 1. slæt 15 14 13 12 11 Bl. 22 Pct. råprotein 10 Bl. 45 9 Bl.46 8 7 6 0 50 100 150 200 Kg N pr. ha 3 forsøg, 2009

13. Stigende mængder kvælstof, sum af slæt Kar. kløver 140 10 130 9 Bl. 22 120 8 110 7 Bl. 45 a.e. ha 100 6 90 5 Bl.46 80 4 70 3 Kar. kløver i 60 2 alm.rajgræs 50 1 Kar. kløver i 40 0 rajsvingel 0 100 200 300 400 500 Kg N pr. ha 3 forsøg, 2009

14. Sum af slæt 18 16 Bl. 22 14 Pct. råprotein 12 Bl. 45 10 8 Bl.46 6 0 100 200 300 400 500 Kg N pr. ha 3 forsøg, 2009

15. Års forsøg i kløvergræs udlagt om sensommeren viser: • Udbyttet af FE og protein kan betale for 450 kg N pr. ha. • Samme udbytter i kløvergræs og i græs ved høje kvælstof- mængder. • Proteinindholdet i kløvergræs falder ved stigende mængder kvælstof. • Kvælstof reducerer andelen af kløver. • Kvælstoftilførslen skal begrænses, hvis andelen af kløver skal være høj. • Udviklingen af kløver kan ikke følge med væksten af græs. • Forskel i væksthastighed mellem græs og kløver er større i blandinger med rajsvingel end i blandinger, der kun indeholder alm. rajgræs.

16. Anbefaling 1 slæt – gødskning af kløvergræs udlagt sensommer! • Til blandinger med rajsvingel: • Maks. 90 kg N pr. ha til 1. slæt • Til blandinger med alm. rajgræs: • Maks. 120 kg N pr. ha til 1. slæt • Første slæt ca. 4.000 - 4.500 FE pr. ha.

17. Effekten af nedfældet gylle til 1. slæt 70 Bl. 45 med 60 gylle = (35 kg NH4 N) 50 40 a.e. pr. ha 30 Bl.45 uden 20 gylle 10 0 0 25 50 75 100 125 150 Kg N pr. ha i handelsgødning 3 forsøg, 2009

18. Anbefalinger – gyllenedfældning, 1. slæt • Er der risiko for at skade udlægget, anvendes der kun kvælstof i handelsgødningen. • Gylle kan ofte med fordel udsættes til efter første og anden slæt, hvor jorden er mere farbar. • Nedfældning af gylle i foråret reducerer andelen af kløver. • Gylle skal tidligt ud, hvis kvælstoffet skal virke til 1. slæt, dvs. i februar og marts. • Gyllens indhold af kvælstof overvurderes stærkt – mange steder er den meget tynd.

19. Slætstrategi i kløvergræsblanding 45 Udbytte og Pct. af tørstof merudbytte pr. Kg ha Slæt - FK PBV tørstof - Rå hkg strategi NDF pr. FE Suk - pr. FE NDF pro - a.e . råpro - ker tein tein 4 slæt 11,5 17,4 43,1 63,3 1,24 - 42 15,16 106,3 5 slæt 13,8 17,3 41,3 66,7 1,17 - 18 2,17 0,8 6 slæt 15,5 16,9 38,6 68,3 1,12 - 2 2,70 - 3,4 LSD ns ns 2 forsøg i 2008 og 3 forsøg i 2009

20. Andel af grovfoderrationen 1/3 kløvergræs og 2/3 2/3 kløvergræs og 1/3 majshelsæd majshelsæd Slæt - Merud - Merud - Merud - strategi Merud - FK FK bytte, bytte, bytte, kr. 1) bytte , kr. NDF 1) EKM EKM pr. årsko NDF pr. årsko pr. årsko pr. årsko 4 slæt 61,4 - - 62,4 - - 5 slæt 62,6 100 51 64,8 201 155 6 slæt 63,1 142 25 65,8 285 - 30 Slætstrategi 1) FK NDF i den samlede ration af grovfoder ved hhv. 4, 5 og 6 slæt i kløvergræs. 2 forsøg i 2008 og 3 forsøg i 2009

21. FE og råprotein ved forskellig dato for 1. slæt FE eller kg råprotein pr. Pct. ha råprotein 7.000 12 FE 11 6.000 10 5.000 9 4.000 Kg. 8 råprotein 3.000 7 2.000 6 1.000 Pct. 5 råprotein - 4 12 - maj 17 - maj 22 - maj 27 - maj 01 - jun 3 forsøg, 2009

22. Sådan gik det i 2009 • Første slæt høstet sent. • Det var optimale vækstvilkår, men dårlige og ustabile forhold til fortørring. • Der blev satset på et stort udbytte af foderenheder med en hensigtsmæssig fordøjelighed – ikke på protein-indholdet.

23. Rødkløver i renbestand? Udbytte og merudbytte pr. ha Pct. rå - Kg FK Hkg pro - tørstof Sort NDF rå - tein pr. FE a.e . pro - tein Rajah 20,9 48,3 1,10 26,16 113,5 Sara 20,9 48,1 1,11 - 0,53 - 2,9 Milvus 18,8 43,0 1,17 - 0,15 5 Taifun 20,2 46,1 1,13 2,54 12,1 LSD 1,96 4,7 2 forsøg. 2009

24. Tak for opmærksomheden