Ligestilling og uddannelsesvalg

1. Ligestilling og uddannelsesvalg Forældreaften – fuld version 52 dias af Anette Wolthers 1

2. Formålet med denne forældreaften: • At give inspiration om køn og uddannelsesvalg • At vise, hvordan unge fordeler sig i uddannelsessystemet • At få nye perspektiver ind i dialogen mellem de unge og forældrene 2

3. Derfor er forældrenes bevidste vejledning af de unge vigtig! • Undersøgelser viser, at forældres uddan-nelses-niveau og arbejdsfunktion har betydning for deres børns valg af uddannelse. • Derfor er det særligt vigtigt som forældre at være opmærksom på, om det erhen-sigtsmæssigt for ens søn eller datter at gå i fars eller mors fodspor? 3

4. Som far - så søn Som mor - så datter:Kønnet har stor betydning • Jo højere stilling en far har, jo større er sandsynligheden for, at sønnen tager en lang videregående uddannelse • Jo højere stilling en mor har, jo større er sandsynligheden for, at datteren tager en lang videregående uddannelse 4

5. De unge vil have og får vejledning fra forældrene • 60-70 pct. af de unge siger i forskellige undersøgelser, at de har fået de vigtigste råd af forældrene, da de skulle vælge uddannelse • Den unge pige og dreng taler begge med moren om deres fremtid • Drengen taler også med faren • Pigen taler kun med moren – og ikke meget med faren 5

6. Hvilke råd giver forældrene? • ”Du skal gøre, som du har lyst til” • ”Du skal følge dine interesser” • ”Du skal se på de fremtidige beskæftigelses- og karrieremuligheder” • Til drengene: ”Se på indtjenings-mulighederne efter din uddannelse” (Pigerne får ikke altid det råd!) • Hvilke råd giver du/I? 6

7. Teenagere • Teenagere er mellem 13 og 19 år – og har udviklet sig til helt nye mennesker, som forældrene skal lære at kende • Forældre bliver ofte kritiseret af deres teenagebørn, fordi teenagere har deres egne helt klare meninger – også om forældrenes ”fejl” • Teenagere har ofte en forestilling om, hvad deres liv skal være nu og i fremtiden • Men ... teenagere er ikke voksne, og lytter gerne til forældreråd om voksenlivet 7

8. Hvor går de unge hen, når de går ud? • Efter 9. og 10. klasse går de fleste unge ind i ungdomsuddannelserne: • Flere piger end drenge går i de gymnasiale uddannelser • Flere drenge end piger går på de tekniske og håndværksmæssige erhvervsuddannelser • Flere piger end drenge går på handel- og kontor og serviceuddannelserne • Flere piger end drenge går på sosu og pgu 8

9. Pigers og drenges uddannelsesvalg efter 9. kl. 2003(piger lyseblå - drenge mørkeblå) 9

10. Pigers og drenges uddannelsesvalg efter 10. kl. 2003 10

11. Drenge og piger, fordeling på gymnasieformer efter 9. og 10. klasse 2003 11

12. Nye gymnasieformer 1. august 2005 Alle tre gymnasieformer: • Det almene gymnasium (stx, 2-årigt HF og studenterkursus) • Det tekniske gymnasium (htx) • Handelsgymnasiet (hhx) får samme grundstruktur: • Et halvt års fælles grundforløb • 2,5 års forløb med selvvalgt studieretning inden for visse rammer 12

13. Alle de valg, som de unge har gjort indtil nu, har betydning for deres fremtid på arbejdsmarkedet • Har de satset på en uddannelsesretning, der kan give dem gode udfordringer? • Har de satset på en uddannelsesretning, der peger på beskæftigelse i offentlig eller privat sektor? • Har de satset traditionelt for deres køn, eller er de gået nye veje? 13

14. Unge, der ikke kommer i gang med det samme • 58 pct. af pigerne og 56 pct. af drengene i 9. klasserne er ikke afklarede mht. valg af uddannelse, men går i 10. klasse • En del unge (især drenge) synes, at de får mest vejledning ind i et ”bogligt” område – f.eks. gymnasiet, som ikke passer dem 14

15. Ungdomsuddannelserne • Når de unge er blevet optaget på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse (gymnasium, EUD, sosu), kan forældrene ånde lettet op – tror de! • Nej, der er stadigvæk meget spræl i de unge, der flytter sig rundt eller afbryder. • De fleste gennemfører uddannelserne, men nogle dropper ud af forskellige grunde. 15

16. Grunde til at afbryde eller flytte sig • Mangel på evner for uddannelsesområdet • Mangel på tilstedeværelse/flid • Mangel på opbakning fra forældrene, når der opstår kriser. Måske fordi forældrene ikke i tide opdager, at der er problemer 16

17. For dårlige lærere For lavt fagligt niveau Ringe teknisk udstyr Kunne ikke få praktikplads For lang rejsetid Dårligt socialt miljø på uddannelsen Mistede interessen For lidt praktisk indhold Fandt en ny uddannelse Fik et arbejdstilbud Havde ikke råd Flyttede Blev træt af praktikplads De unges egne begrundelser for at afbryde en ungdomsuddannelse 17

18. Hvad kan forældrene gøre? • Det er også vigtigt at være realistisk som forældrevejleder • Før de vigtige valg: • Kender du din søns/datters evner og kompetencer? • Under uddannelsen: Den unge har stadig brug for din støtte på forskellig vis 18

19. Hvordan skal forældrene og den unge undersøge den unges kompetencer? Må Kompetencer Kan Her skal vi bruge ordet til at betegne kan - evner og færdigheder 19

20. Hvilke kompetencer har den unge? Personligt: Ansvar/engagement Slagkraft Holder løfter Er fleksibel/har humor Sammen med andre: Løser problemer/hjælper andre Kan organisere en leg eller et stykke arbejde Kan forhandle Fagligt: Skolefag Arbejde i hjemmet (fritidsjob) Fokus: teknik/systemer eller mennesker Mål og omverden: Kan sætte et mål og arbejde hen imod det Har ”antennerne” ud i omverdenen 20

21. Kompetencer? • Man har en kompetence, hvis man kan anvende sin viden i praksis på et vist kvalitetsniveau. • Ud over de 4 hovedkompetencer, der er nævnt på figuren på det foregående dias, er det også nødvendigt med kompetencer inden for: • Kommunikation: Skriftligt og mundtligt • Informations- og kommunikationsteknologi: F.eks. brug af PC’er • Ressourcebevidsthed: Vide, hvad ting koster, tid, der medgår til løsning af arbejde, budget og regnskab • Forståelse af forskellighed: At klare sig godt i et flerkulturelt miljø 21

22. Er det vigtigt at tage en uddannelse? • Ja! • Det er blevet sværere som ikke-faglært eller uden uddannelse at få beskæftigelse på arbejdsmarkedet • Faglærtes muligheder for beskæftigelse er steget gennem de sidste 25 år. Der er også kommet en større efterspørgsel af unge med videregående uddannelse, selv om der kan være svære konjunkturer nu og da 22

23. Årgang 2003 og 2002 • Årgang 2003: • 75 pct. vil fuldføre en erhvervskompetence-givende uddannelse • 25 pct. vil ikke fuldføre en sådan • Årgang 2002: • 80 pct. af pigerne og 70,5 pct. af drengene vil fuldføre en erhvervskompetence-givende uddannelse • 20 pct. af pigerne og 29,5 pct. af drengene vil ikke fuldføre en sådan 23

24. Pause 24

25. Du er forælder til en søn eller datter • Hvilke tanker har du gjort dig om kønnets betydning for dit barns fremtid i uddannelserne og på arbejdsmarkedet? • Ser du mest på dit barns evner – eller er du også optaget af, at dit barn skal følge eller bryde et traditionelt kønsmønster i valg af uddannelse? 25

26. Biologi? Ja, der er piger og drenge, men naturen har ikke bestemt alt for os, fordi vi har et bestemt køn. Det er mere traditionerne, der har sat mænd og kvinder ind i kønsopdelte uddannelser og erhverv Der er mange måder at være pige og dreng på: I dag er der ingen ydre hindringer for, at piger og drenge kan vælge den uddannelse og det erhverv, de ønsker. Der er gennem lovgivning skabt lige adgang for begge køn alle steder Den enkeltes valg er selvfølgelig betinget af egne evner – og plads på uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked Køn og valg? 26

27. Hvorfor er køn og valg vigtigt?1. • Samfunds- og arbejdsmarkedsfaktorer: • Kønsarbejdsdelingen er den største enkeltårsag til lønforskellen mellem mænd og kvinder. Der er i dag omkring 13-17 pct. forskel på kvinders og mænds løn. • Flaskehalsproblemer opstår, når kun det ene køn beskæftiger sig med et givent område • Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet gøres vanskelig, når nogle fag opfattes enten som ”mandefag” eller ”kvindefag” 27

28. Hvorfor er køn og valg vigtigt?2. • Kan du som forælder være med til at rykke ved din søns eller datters forestilling om kønsbestemt uddannelsesvalg ved at inddrage dem i nogle uvante arbejdsroller? • Vi vælger ofte ud fra hvad vi kender til og har succes i • Vil du f.eks. opfordre din søn til at passe børn? • Vil du f.eks. opfordre din datter til at lappe cykel? 28

29. Hvad tænker de unge? Er det noget i retning af: • Jeg vil gerne være normal, men også et helt særligt og spændende individ • Bliver mine ”utraditionelle ideer” viftet væk af forældre og vejledere som kugleskøre? • Bliver min vejleder og mine forældre sure, hvis jeg kommer med nogle forslag, der ikke er ”normale” for mit køn? • Har jeg selv nogle forestillinger om, hvad der er ”passende” for en pige eller en dreng? 29

30. Hvad skete der ved skolestarten? – forskellige starthuller… Forskellige succesoplevelser med skolen • Pigerne var almindeligvis klar til at lære, men fik måske ikke det optimale ud af deres læringspotentiale – dvs. de kan lære mere og hurtigere end de faktisk kommer til i fællesundervisningen med drengene • Drengene fik på samme alderstrin ikke støtte til: • Deres tidlige sprog- og læsevanskeligheder • Deres senere udviklede koncentrationsevne • Deres større behov for kropslig udfoldelse • Når vi skal vælge uddannelse og erhverv følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! 30

31. Det er ikke altid, at kønnet gør en forskel • Men disse forskelle i udvikling tages der ikke hensyn til i skoleforløbet; det er altså også svært, da de forskelle, der er mellem kønnene er mindre end variationerne inden for samme køn!! • Så vi står endnu engang ved en position, hvor vi (og lærere og vejledere) må se individuelt – og uden kønsfordomme på vore børn 31

32. Generelt om piger og deres behov • Pigernes hjerner er (også) skabt til indlæring af sprog og matematik • Men belønner vi oftere pigerne for: • Nærhed/omsorg • Evne til at vente • Tage hensyn til andre • Samarbejde? • dvs. udvikling af de sociale færdigheder • Skal forældrene ikke også rose pigerne for deres faglige færdigheder – eks. sprog- og matematikkundskaber? • Når vi skal vælge uddannelse og erhverv følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! 32

33. Når vi skal vælge uddannelse eller erhverv, følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! Hvor mange succesoplevelser får piger på det matematisk-fysiske område? 33

34. Avanceret computerbrug og køn • ”Avanceret computerbrug defineres i PISA 2003* bl.a. som evnen til at konstruere programmer og hjemmesider samt evnen til at bruge regneark. • Deltagerne i undersøgelsen er 15 årige uddannelses-søgende. Danmark markerer sig i den øvre del af midterfeltet. Der er en betydelig overvægt af drenge, der er fortrolige med avanceret computerbrug • …Kønsforskellene i Danmark er de største sammen med Island og Finland” • (* Undervisningsministeriet: Tal, der taler. PISA 2003 er 32 lande, hvor børns færdigheder på en række områder er undersøgt ud fra den enkelte unges vurdering af egne evner). 34

35. Hvad har drengene behov for? • Nogle har svært ved at koncentrere sig i de første år i skolen –15 minutter ad gangen er en hård prøve • Nogle drenge synes, at skolen er en pestilens (i starten eller gennem hele skoleforløbet?), som kun giver nederlag og utilstrækkelighedsfølelse, fordi de får skældud for deres uro. • Drenges hjerne er (også) skabt til indlæring, sprog og matematik, men de har behov for at bevæge sig og synge, mens de lærer. • Skal forældrene sørge for, at drengene får deres fysiske behov dækket – og rose dem for deres fysiske præstationer? • Når vi skal vælge uddannelse og erhverv følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! 35

36. Når vi skal vælge uddannelse eller erhverv, følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! Hvor mange succesoplevelser får drenge på social- og sundhedsområdet? 36

37. Hvad roser forældrene deres børn for? • Hvad roser I jeres døtre for? • Hvad roser I jeres sønner for? • Er der forskel på hvad far roser for og hvad mor roser for? 37

38. Der er mange måder at være pige og dreng på! • I dag tilbydes der mange identiteter/måder at være dreng og pige på: • Nørd/”lille professor” • Politiker • Atlet • Praktikeren, der har sine opgaver i familien • Singer and dancer, musiker og kunstner • Den omsorgsfulde ven eller veninde i blandt kammeraterne • Kloge Aage/Anna • Osv. Osv. 38

39. Pause 39

40. Det kønsopdelte arbejdsmarked 2003 40

41. Mænd og kvinder på hvert deres arbejdsmarked • Kvinderne udgør 67 pct. af de ansatte i den offentlige sektor • Mændene udgør 63 pct. af alle beskæftigede lønmodtagere i den private sektor • Mændene udgør 75 pct. af alle selvstændige • Kvinder udgør 92 pct. af alle medarbejdende ægtefæller 41

42. Mænd og kvinder er sjældent fagkolleger • 50 pct. af kvinder og mænd er ansat i stillinger med mere end 80 pct. af det ene køn i pågældende stillingstype. • 15 pct. af kvinder og mænd er ansat i stillinger, hvor der er 40-60 pct. af det modsatte køn 42

43. Det lodrette arbejdsmarked 2004 • Mændene udgør flertallet af: • Topledere (75 pct.)* • Lønmodtagere på højeste niveau (54 pct.) • Kvinderne udgør flertallet af: • lønmodtagere på mellemniveau (61 pct.) • Der er lige mange kvinder og mænd på: • Lønmodtagere på grundniveau (51/49 pct.) • (der er flere måder at opgøre topledere på – se www.lige.dk) 43

44. Uddannelser, hvor drenge er i mindretal 2003. Procent • Pædagog (EUD): 10 pct. • Lærer (VU): 27 pct. • Sundhed (EUD): 4 pct. • Sundhed (VU): 16 pct. • Humanistiske uddannelser (VU): 32 pct. • Service/handel/kontor (EUD): 33 pct. • Sprogligt gymnasium: 23 pct. • hhx: 40 pct. 44

45. Uddannelser, hvor piger er i mindretal 2003. Procent • Bygge- og anlæg (EUD): 3,0 pct. • Industri (EUD): 14,0 pct. • Jordbrug/levnedsmiddel (EUD): 14,3 pct. • Transport (EUD): 10,0 pct. • Teknik (VU): 18,0 pct. • Forsvar/politi (VU): 8,0 pct. • htx: 16,0 pct. 45

46. Tænker (forældre og) unge pådet, når der skal vælges? • Jeg kommer til at arbejde sammen med mit eget køn resten af livet? • Kan der ved at vælge køns-utraditionelt være et væld af jobmuligheder, som jeg ikke har tænkt på? • Hvad ved jeg om lønniveauet i den uddannelse, jeg vælger? • Kan min uddannelse føre til, at jeg får et lederjob, når jeg er klar til det? 46

47. De 3 vigtigste fremtidsønsker for 13-14 årige 2003(800 i en undersøgelse af Børnerådet. JP 29.10.2003) 47

48. Et liv med familie og børn (Bemærk, at flere drenge end piger ønsker sig en familie) 48

49. En god uddannelse (Bemærk, at flere piger end drenge ønsker sig en god uddannelse!) Drenge: 52,7% 49

50. Et fast arbejde (Bemærk, at flere drenge end piger ønsker sig fast arbejde!) 50