1 / 25

Skovens dag- og natsommerfugle

Skovens dag- og natsommerfugle. Vigtige levestedsparametre med særligt fokus på rødlistede arter. Vores mentale billede af skov kan adskille sig væsentligt fra sommerfugle krav til levestedet . et velafgrænset rum (indenfor skovgærdet) præcist adskilt fra omgivelserne

avalon
Download Presentation

Skovens dag- og natsommerfugle

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Skovens dag- og natsommerfugle Vigtige levestedsparametre med særligt fokus på rødlistede arter

  2. Vores mentale billede af skov kan adskille sig væsentligt fra sommerfugle krav til levestedet • et velafgrænset rum (indenfor skovgærdet) præcist adskilt fra omgivelserne • sluttet krondække (understøttet af en skovlov med fokus på forædling og vedmasseproduktion) • Vs. guldalderlandskabet og sandsynligvis og vs. naturlig/ fri vegetationsudvikling under tilstedeværelse af store græssere glidende overgange imellem alle naturtyper

  3. Velafgrænset, lukket skov

  4. Glidende overgange med spredt opvækst

  5. Rødlistede arter tilknyttet skov i bred forstand • Ca. 2554 naturligt forekommende danske sommerfugle: • Ca. 1014 storsommerfugle • heraf 99 arter dagsommerfugle • Ca. 1540 småsommerfugle • Af 38 rødlistede dagsommerfugle er 22 arter skovrelaterede - heraf 10 nulevende arter og 12 uddøde. • Desuden to nytilkomne arter (Ilia og østlig takvinge). • Af 88 rødlistedenatsommerfugle (excl. målere) er 16 arter uddøde. • 46 arter er skovrelaterede - heraf 35 nulevende arter og 11 uddøde arter.

  6. Skovhvidvinge • Enghvidvinge • Perlemorrandøje • Mnemosyne • Terningesommerfugl • Askepletvinge • Mørk pletvinge • Herorandøje • Poppelsommerfugl • Kirsebærtakvinge • Slåensommerfugl • Egesommerfugl Uddøde Dagsommerfugle knyttet til skovbiotoper

  7. Rødlig perlemorsommerfugl • Sortplettet bredpande • Spættet bredpande • Brun pletvinge • Skovperlemorsommerfugl • Markperlemorsommerfugl • Kejserkåbe • Det hvide w • Guldhale • * Spejlbredpande • * Ilia • * Østlig takvinge Nulevende rødlistede dagsommerfugle knyttet til skovbiotoper

  8. Også arter tilknyttet renafdrifter er gået tilbage, f.eks. • Enghvidvinge og Skovhvidvinge • Sort ildfugl - incl. overdrev (rødknæ) • Rødlig perlemorsommerfugl (tidligere i stævningsskove)

  9. Dagsommerfugle i fremgang, eller som klarer sig godt • Det hvide C Grønåret kålsommerfugl • Nældesommerfugl Citronsommerfugl • Skovrandøje Aurora • SkovblåfuglBlåhale • Hvid admiral (Kejserkåbe) • Iris • (Østlig takvinge) • (Spejlbredpande) • (Ilia) • (Sort ildfugl)

  10. Efter mange års status som uddød er spejlbredpande nyindvandret - biotopen er skovmoser og fugtige lysninger med blåtop og eng-rørhvene. I modsætning til Ilia er biotopen ret udbredt

  11. Kejserkåbeartens hyppighed fluktuerer – pt. går den frem

  12. AcronictacuspisAgrocholanitida • AmphipyraperfluaCallimorphadominula • CallitearaabietisCalophasialunula • CatocalapromissaCatocalasponsa • ColobochylasalicalisDiarsiadahlii • DilobacaeruleocephalaDrymoniaobliterata • PhyllodesmailicifoliaLamprotesc-aureum • LithophanelamdaParasemiaplantaginis • EilemapygmaeolaHerminiatarsicrinalis • LacanobiasplendensNotodontatorva • EpilectalinogriseaPachetrasagittiger • PhragmatiphilanexaPanemeriatenebrata • PtilophoraplumigeraSchrankiataeniali • Shargacuculliascrophulariae O. recens • ThaumetopoeapinivoraTrichiuracrataegi • E. Versicolora A. strigosa M. neustria E. similis • L. salicisB. nubeculosa C. anastomosis C. affinis • C. Lactucae H. respersa L. Viciae P. tristalis • P. pabulatricula P. tentacularia P. Sobrina X. ditrapezium

  13. Jomfrubjørn, Hassel-pyramideugle, Broget penselsspinder

  14. Sumpskov – Elle-pelsugle, Sødgræs-stængelugle

  15. Træartsvalg

  16. Oprindeligt hjemmehørende- vs. indførte træarter

  17. Klematisbladmåler - 1 af 3 nytilkomne Clematisarter

  18. Gamle kontra unge træer • Gamle træer og dødt ved (sommerfugle som indgår i nedbryderfødekæden) • Også spændende arter i yngre selvopvækst/ nyplantede kulturer (kratkvaliteter) – især hvis de ligger i sammenhæng med eksisterende skove og krat med gode muligheder for spredning

  19. Opsummering • Flere lysninger • Steder hvor skoven ikke kan gro, som Skovmoser, klippehede • Kulturbetinget udnyttelse (eller store bestande af græssere), som skovenge med græsning eller høslæt, samt ruderater (småagre). • Vejrabatter og vejgrøfter – gerne brede og uregelmæssige • Renafdrifter, fladefald og naturligt sammenbrud - må gerne ligge længe før de plantes til/ eller springer i skov af sig selv • Diffuse overgange imellem skov og lysåbne naturtyper (klithede, overdrev, moser, enge osv) • Mere selvgroet skov - gerne under påvirkning af græsning og stævning • Naturlig hydrologi  lysninger, sumpskov, skovmose og –enge • Naturligt forekommende træarter • Såvel gammel skov, som forstyrrede områder • En mere dynamisk opfattelse af skov – som en naturtype i direkte samspil med andre lysåbne naturtyper

More Related