1 / 27

Marxisme, Bourdieu og klasser i dag

Marxisme, Bourdieu og klasser i dag. Oprids af grundtræk i klassisk marxisme, opdatering ved neomarxisme og diskussion af Bourdieu i relation hertil Christian Vedersø Østergaard, martstræf i SFU ’11. SFU’s formålsparagraf. SFU’s vedtægter §2

kalyca
Download Presentation

Marxisme, Bourdieu og klasser i dag

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Marxisme, Bourdieu og klasser i dag Oprids af grundtræk i klassisk marxisme, opdatering ved neomarxisme og diskussion af Bourdieu i relation hertil Christian Vedersø Østergaard, martstræf i SFU ’11

  2. SFU’s formålsparagraf SFU’s vedtægter §2 SFU’sformål er at virke i ungdommen, på parlamentariske såvel som udenomsparlamentariske måder, for indførelsen af et socialistisk samfund baseret på demokrati, solidaritet og bæredygtighed. SFUarbejderpå et idégrundlag, inspireret af marxismen og i forlængelse heraf feminismen. SFU arbejder på såvel dansk, europæisk som globalt plan.

  3. ”Inspireret af marxismen” • Marx dengang • Klasser i dag • Hvad kan vi bruge det til?

  4. Før vi begynder • 21 år • Landsledelsen i SFU • Sociologistuderende – bryd ind hvis det bliver for nørdet

  5. Før vi går i gang • Hvad tænker I, når I hører ordet ”klasse” eller ”klassekamp”? • Hvad er en klasse? • Er der stadig klasser? • Er det der klassekamp ikke dødt? • Hvorfor skal vi lige snakke om at være marxister – er vi ikke også feminister og enviromentalister?

  6. Marx I – Udbytning • Arbejdets organisering i kapitalismen: Udbytning • Arbejderen producerer værdi som ikke tilfalder ham selv • Pengene og (dermed) magten centraliseres

  7. Marx II – En klasseteori • Samfundet består af to(/tre) klasser: Proletariatet og kapitalisterne (og småborgerskabet) • Samfundets udvikling er produktet af disses kamp • Individet er kun noget i kraft af sit klassetilhørsforhold

  8. Marx III – Konflikttilgang • Samfundet er præget af konflikt og divergerende kollektive interesser • Magt er et nulsumsspil • Uretfærdig fordeling af magten

  9. Marx IV – Materialisme • ”Filosofferne har længe fortolket verden, det handler om at ændre den” • Basis-overbygning: Det materielle former det kulturelle

  10. Marx V - Begrænsninger • 2 klasser er for lidt • Klassebevidstheden er svækket • Tager udgangspunkt i verden for 150 år siden

  11. Marx VI - Gramsci • Antonio Gramsci (1891-1937): Hegemoni • Ideologisk overherredømme – a la Anders Fogh • Relativistisk udvikling i marxismen fra Gramsci og frem – opdatering af ”ideologi”-begreb

  12. WHAT TO DO TODAY??? • Kan vi være marxister i et samfund med så lav klassebevidsthed? • Eksisterer klasser, hvis det kun er os der taler om dem?

  13. Klasser i dag I – Erik Olin-Wright • Nuancering af klassisk marxisme – forskel på arbejder og direktør • Struktureret ud fra udbytningsrelationer, ”organizational assets” og ”skills assets” • Objektive klasseinteresser

  14. 12 klasser – i LEGO!

  15. 12 KLASSER

  16. Her opgjort % af befolkningen

  17. Olin Wrights pointer • Middelklassen ideologisk illusion • Udbytning frem for dominans: Divergerende, materialistiske interesser i dag • Hver klasse har økonomisk interesse i at stå sammen - marxismen normativ ”radikal egalitarisme” • Kun marxismen har blik for produktionen som definerende faktor i samfundet

  18. Klasser i dag II – Pierre Bourdieu • 0 klasser ”i sig selv” • Samfundet består af potentielle klasser

  19. Bourdieu • Habitus – sæt af smagspræferencer • Kapitalformer – økonomisk, kulturel M.FL.! • Det sociale rum

  20. DET SOCIALE RUM

  21. Bourdieus pointer • Massiv reproduktion af ulighed i samfundet i dag • Klassers potentiale og karakter konstrueres ud fra identifikation og fælles identitet • Relativistisk blik på individerne i samfundet • Tesfaye-blog – ”de 100 mest magtfulde mænd”: Magten reproduceres gennem normer og vaner

  22. Ligheder mellem OW og B • Konfliktperspektiv • Klassetilgang • Magt som nulsumsspil • Tilslutter sig hegemoni-begrebet

  23. Forskelle • Objektive/relative klasseinteresser • ”Whatyou have, determineswhatyou have to do to getwhatyouwant” – marked og eller produktion? • Hvad med køn, religion, etnicitet, nationalitet og alder, Olin-Wright? • Hvor politisk kan en klasse være, hvis den har dårlige eksistensbetingelser, Bourdieu?

  24. Hvad kan vi så bruge det til? • Hvad betyder det så, at vi er marxistisk inspirerede? • (Hvordan) kan vi som parti bruge klasseteori?

  25. Dilemmaer og eksempler • Dilemmaer: • Vælgeradfærd, fagforeningsmedlemsskab mv. • Eksempler på klassepolitik(?): • Danskhed • (Stram) indvandringspolitik • Efterløn • SU • Krige • Den økonomiske krise – bankpakker, arbejdsløshed mv. • X-factor • Folkeskole

  26. Opsamling • Hegemoni – ”sådan vinder vi magten” • Bourdieus relativistiske blik – klasser konstrueres • Præmissen om at DK er klassesamfund – og at Marx stadig er relevant i sine analytiske grundtræk

  27. Tak for ordet

More Related