Ny e samarbejsformer mellem kulturhistoriske museer i Finland

1. Nye samarbejsformer mellem kulturhistoriske museer i Finland Antti Metsänkylä Finlands nationalmuseum TAKO-netværk Randers, 6. marts 2014

2. Hvad er TAKO? • Et netværk for dokumentations- og ind-samlingsarbejde ved kulturhistoriske museer i Finland. • Det begyndte sin virksomhed i januar 2009 fra museernes eget initiativ. • Entusiasmen var fra begyndelsen så stor, at det fik samme år støtte fra Kulturministeriet. • Navnet TAKO kommer fra to finske ord: tallennus = dokumentation & kokoelmat = samlinger.

3. Fra projekt til regulær virksomhed • De første fire år TAKO var et projekt, som fik sin finansiering fra den finske stat, via ministeriet. • Finlands museiförbund (museernes centralorganisation) var med i at støtte TAKO’s virksomhed, og Finlands nationalmuseum gav resurser for sekretærarbejde. • Projektet udløb i slutningen af år 2012, og fra begyndelsen af 2013 er TAKO en del af Museiverkets og Nationalmuseets regulær virksomhed.

4. TAKO’s organisation I ledelsen af TAKO der står en styregruppe som består af: • en formand • syv medlemmer = puljernes ledere • to sekretærer (fra Nationalmuseets samlingsenhed) samt • en sagkyndig (Museiverkets udviklingschef) Gruppen vælges for toårsperioder.

5. TAKO’s forbilleder • Det store forbillede var selvfølgelig det svenske Samdok, hvis arbeide man havde fulgt i Finland fra 1970’erne. • Et forsøg i at organisere noget lignende gjorde vi på Museiverket allerede på 1980’erne, men dessværre det mislykkedes. •Det andet forbillede var det norske Samtidsnett fra 1990’erne.

6. TAKO’s sigte Befordre samarbejdet mellem kulturhistoriske museer, særlig i to områder: • koordinere samtidsdokumentationer, • organisere en arbeidsfordeling mellem museer i indsamlingsarbejdet. Overhovedet kan man sige, at sigtet er at øge og effektivisere finske museers samarbejde med hinanden.

7. Samtidsdokumentationer • Vi bruger begrebet ‘samtid’ i samme betydnig som svenskerne i Samdok, så at det differer fra det danske begreb ‘nyere tid’, men er måske ikke så afgrænset som i Samdok. • Et forskel mellem TAKO’s og Samdoks samtids-dokumentationer er at vi forsøger at dokumentere fænomener med stor hensyn til den materielle kultur, forøge samlinger tilknyttet med dokumentationer.

8. Puljer Arbejdet er organiseret i syv tematiske puljer, altså på samme måde som i Samdok og Nyere tids netværk. Puljerne er: • Menneske og natur • Individ, samfund og offentligt liv • Hverdag • Produktion, betjening og arbejdsliv • Kommunikation, trafik og turisme • Kunst, lære og erfaring • Trends, personer med påvirkning, vendepunkter

9. Puljernes opgaver • At få sammen museer som har fælles interesser i indsamling og dokumentation for at gennemføre samarbejdsprojekter. • Det er spørgsmål om samtidsdokumentationer men også at samle ind materiale (genstander, billeder osv.), ikke bare fra samtiden, uden også den nære fortiden (f. eks. industrielt producerede brugsting). • Fælles indsamling giver museerne også chancen og anledningen til at benytte hverandres samlinger (samlingernes mobilitet bliver lettere).

10. Puljearbejde • Et museum anbefales at deltage i 1-3 puljers arbejde. • Da puljen gennemfører et projekt, medlems-museerne kan vælge hvis de deltager i det eller ikke. • Projekter publicerer som slutprodukt af hvert projekt en netudstilling eller en rapport, der hvert deltagende museum producerer sin andel. En af puljerne har også publiceret en serie af blogs.

11. Eksempler af puljernes slutprodukter Pulje 3 (Hverdagspuljen): Netudstilling ”En vinterdag i Finland” – elleve fortellinger om en vinterdag år 2011, 11 museer (på finsk/svensk/engelsk): http://tako.nba.fi/suomalainentalvipaiva/se/#/ Pulje 1 (Menneske og natur): Netudstilling ”Udrusted til naturen”, 8 museer (på finsk/svensk): http://tako.nba.fi/varustautuneenaluontoon/sv/index.html Pulje 6 (Kunst, lære og erfaring) en rapport om dokumentation af museumsbesøgende, 7 museer (desværre kun på finsk): http://www.aboavetusarsnova.fi/files/tiedostot/Tekija_museo_yleiso.pdf Sammenlagt er der nu omtrent 80 museer med i puljearbejdet.

12. Arbejdsfordeling, baggrund • Det anses umuligt at museerne fortsætter sit indsamlingsarbejde uden at samarbejde. • Grunden for det er materialets stor kvantitet og kompleksitet – hvis man vil kunne garantere, at alt det som er viktigt bliver repræsenteret i museernes samlinger og samtidigt bør undviges det at der var store sammenfaldninger i samlingerne. • Indsamling begrænses af praktiske grunde: magasinere er fulde, mens potentielle museumsobjekter foreligger et næsten ubegrænset antal. • Man må altså kunne rationalisere dokumentation og indsamling.

13. Arbejdsfordelingens mål • En arbejdsfordeling hjælper at få de centrale fænomen i samfund og kultur dokumenterede på en tjekket måde ind i museernes samlinger. • Den formindsker museernes sammenfaldende dokumentation og indsamling . • Den hjælper at finde fænomener og temaer som intet museum for øjeblikket dokumenterer. • Den hjælper at øge museernes kendskab og viden om hverandres samlingsprofiler. • Den hjælper at skabe nye kanaler for museernes samarbejde og netværksformning.

14. Model for arbejdsfordeling • Modellen består af rigsomfattende dokumentationsopgaver som hvert og et museum har defineret for sig. • Så kan andre museer stole på at fænomenet bliver dokumenteret, de behøver altså ikke dokumentere og samle ind det. • Udgangspunktet er frivillighed. • Problematiskt er det, at alle dokumentations-opgaver er ikke kommensurable.

15. Modellens opkomst og deltagende museer • Modellen blev udarbejdet af en såkaldt udredningsmand, arbejdet finansieredes af kulturministeriet. • Han konfererede med alle professionelle kulturhistoriske museer (over 120) i landet om deres potentielle ansvarsområder. • Han lykkedes med det ganske godt: sammenlagt 114 museer kom med i arbejdsfordelingen. • Udredning med fordelingens struktur og indhold publiceredes i begyndelsen af år 2013.

16. Hvad indholder deltagelse i arbejdsfordelingen? • Hvert museum får en indsamlingsopgave, som indholder et rigsomfattende ansvar for et eller flere temaområder. • Det betyder, at andre museer kan stole på at temaet bliver dokumenteret og indsamlet der – men de kan fremdeles samle ind materiale fra dette temaområde på et lokalt niveau. • Deltagende museer skriver under en kontrakt med Museiverket.

17. Indsamlingsopgave og dens karakter, 1 • Arbeidsfordelingens kerne er en indsamlings-opgave, som et enkelt museum tager på sit ansvar. • Indsamlingsopgavenes antal museet får beslutte selv. • Den er en naturlig del af museets almindelig indsamlingsvirksomhed og -profil. • I hvilken udstrækning den er rigsomfattende, beror på museets typ. • Et regionalt museum arbejder naturligvis indenfor rammer af sit eget geografiskt virksomhedsområde. • Det regional indsamlede materiale er et eksempel af et rigsomfattende fænomen.

18. Indsamlingsopgave og dens karakter, 2 • Specialmuseers og regionale museers samarbeide er en væsentlig sag. • Regionale museer kan koncentrere sig bedre på at dokumentere regionale særtræk. • Specialmuseer får bedre støtte for sine vidtfavnende indsamlingstemaer fra regionale museer. • Arbejdsfordeling tillater museerne dokumentere og samle ind hvad som helst de vil.

19. Tidsplan • År 2013 brugtes for at diskutere og forhandle med museerne om arbejdsfordeling i praksis. • Man justerede temaområder og deres detaljer. • Kontrakter underskrevs så at nu har vi gjort kontrakt med 91 af disse 114 museer, som har meddelet at komme med i fordelingen. • Arbejdsfordeling trådte i kraft i begyndelsen af 2014.

20. Fortsættelse, 1 • Arbejdesfordeling skal være fleksibel. Museerne får gøre forslag til at præcisere, forbedre og forandre sine indsamlingsopgaver. • Museerne rapporterer en gang om året, hvordan deres indsamlingsopgave er gået i opfyldelse. Rapportering sker med hjælp af et elektroniskt værktøj, som museerne allerede bruger for årlig museumsstatistik. Rapporterne er tilgængelige for alle deltagerne museer så at man kan følge, hvad ander museer i rammer af arbeidsfordeling har gjort.

21. Fortsættelse, 2 • Museerne har også mulighed at rapportere om ældre deler af sine samlinger, som ikke er med i arbejdsfordeling. • For dette brug udvikler vi netop et wiki-underlag (kaldt for TAKO-wiki). • Museiverket står for hele det digitale system som museerne bruger i rapporteringen.

22. Udvikling • TAKO-puljer har også drøftet arbejdsfor-delingens problematik og produceret mange gode idéer. Nogle af dem planerer fortsat udviklingsarbejde inden rammer af sit temaområde. • TAKO arrangerer årligen to seminarer, der man diskuterer om virksomhedens forskellige dimensioner. De har været både populære og effektive.

23. Slutning • Museerne forandrer sig, indsamlings- og dokumentationsvirksomheden forandrer sig. Det gør også modellen for arbejdsfordeling. Vi befinder os i begyndelsen af en lang proces.

24. Mange tak!