Klinisk studiemappe

1. De medicinske afdelinger påFredericia og Kolding Sygehuse Klinisk studiemappe - et værktøj til læring og vejledning i praksis Studiemetoder og studieredskaber • Administrative plejeplaner • Dagbogen • Det eksemplariske princip • Instruerende undervisning • Klinikker • Praksisbeskrivelser • Pædagogiske plejeplaner • Refleksion • Studiebesøg • Studiegrupper Referencer Forord & Indledning Klik her • Studiemappens anvendelse • Den studerende • Vejlederen • Struktureringen af uddannelsesperioden

2. Forord Januar 2004 Vicerektor Lone Hougaard • I 1998/ 99 blev der udviklet en fælles studiemappe til anvendelse under praktikuddannelsen i sygeplejestudiet. Studiemappen er siden implementeret og har vundet stor udbredelse. Siden første udgave udkom er der imidlertid kommet en ny bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen som professionsbacheloruddannelse, og der er udviklet en ny studieordning samt nye kursusbeskrivelser for de kliniske perioder. • Det har derfor været nødvendigt at foretage en revision af studiemappen, som nu foreligger med titlen »Klinisk studiemappe – et værktøj til læring og vejledning i praksis, 2. udgave 2004«. • Den nye udgaves opbygning og indholdskomponenter er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, studie ordningen og de kliniske kursusbeskrivelsers formål og indhold. Terminologien er bragt i overensstemmelse med bekendtgørelsen og studieordningen. Mappen er suppleret med pædagogisk og fagligt relevante afsnit, ligesom referencerne er opdaterede. • Revisionen er foretaget af: • Afdelingssygeplejerske Hanne Skov, Fredericia Sygehus • Afdelingssygeplejerske Else Blokager, Vejle Sygehus • Udviklings- og uddannelseskonsulent Britta Starup, Børkop Kommune • Uddannelsesleder Dorthe Jørgensen/ Praktikansvarlig Inge Meier, Kolding Kommune • Sygeplejelærer Dorthe Strange, Sygeplejeskolen i Vejle Amt • Vicerektor Lone Hougaard, Sygeplejeskolen i Vejle Amt • Sygeplejelærer Peder Ohrt, Sygeplejeskolen i Vejle Amt, har bidraget med enkelte afsnit Indledning Klik her Tilbage til forsiden

3. Indledning • Den kliniske studiemappe er et pædagogisk redskab til brug for såvel de studerende som de kliniske vejledere med henblik på at planlægge, dokumentere og evaluere studieforløb i alle sygeplejeuddannelsens kliniske perioder. Mappen skal medvirke til at optimere den studerendes personlige, faglige og læringsmæssige udvikling. • Den kliniske studiemappe indeholder en vejledning i mappens anvendelse, og et afsnit om den overordnede strukturering af de kliniske uddannelsesperioder, samt et udvalg af studiemetoder og redskaber til læring og undervisning i praksis. Den indeholder desuden en række bilag, som kan tjene som redskaber i forbindelse med planlægning og afvikling af læringen og vejledningen. Bilagene er beregnet som masters til kopiering langs ad vejen i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. • Den kliniske studiemappe præsenteres og udleveres på Sygeplejeskolen forud for den første kliniske uddannelsesperiode. Den findes desuden på Sygeplejeskolens hjemmeside www.vas.dk/ uddannelse. • De kliniske vejledere introducerer de studerende til brugen af mappen i starten af den kliniske periode. Mappen skal følge den studerende gennem hele uddannelsesforløbet. • Den anvendes af de studerende og af vejlederne til at beskrive forudsætninger og forventninger, samt til planlægning, dokumentation og evaluering af de kliniske perioder. Tilbage til forsiden

4. Den kliniske studiemappes anvendelse Den studerende anvender den kliniske studiemappe til • At planlægge • strukturen for hele den kliniske periode, så egen udvikling såvel personligt, fagligt og læringsmæssigt fremmes bedst muligt (tid, indhold, aftaler mm.) • valg af studiemetoder og studieredskaber for læring i praksis i samråd med vejlederen • At dokumentere og evaluere • egen studieaktivitet samt ansvarlighed for læring i praksis • egen udvikling såvel personligt, fagligt og læringsmæssigt • opfyldelse af egne mål • eget standpunkt i forhold til den kliniske periodes formål • brug af metoder og redskaber • det kliniske uddannelsessteds undervisningstilbud Tilbage til forsiden

5. Den kliniske studiemappes anvendelse Vejlederen anvender den kliniske studiemappe til • At planlægge • strukturen for hele den kliniske periode, så den studerendes udvikling såvel personligt, fagligt som læringsmæssigt fremmes bedst muligt (tid, indhold, aftaler mm.) • vejledning til den studerende ved valg af studiemetoder og studieredskaber for læring i praksis • At dokumentere og evaluere • egen indsats i planlægning og varetagelse af de uddannelsesmæssige opgaver • den tilbudte vejledning • vejledning til den studerendes brug af studiemetoder og studieredskaber • den studerendes udvikling såvel personligt, fagligt og læringsmæssigt • den studerendes studieaktivitet og ansvarlighed for læring i praksis • den studerendes standpunkt i forhold til den kliniske periodes formål Tilbage til forsiden

6. Den overordnede strukturering af den kliniske uddannelsesperiode Før starten af den kliniske uddannelsesperiode Introduktionsperioden Oplæringsperioden Selvstændighedsperioden Ved slutevalueringen Tilbage til forsiden

7. Før starten af den kliniske uddannelsesperiode • Den studerende får tilsendt velkomstmateriale mindst fire uger før starten af den kliniske uddannelsesperiode, • og kan derudover • orientere sig om afdelingen eller kommunen/ området på skolens bibliotek (afdelingsprofiler), • besøge sygehusenes, afdelingernes og kommunernes hjemmesider, • kontakte det kliniske uddannelsessted direkte. Tilbage til forsiden Tilbage til strukturen

8. Introduktionsperioden • Indenfor de første to uger af introduktionsperioden afholdes der en forventningssamtale, hvor den studerende såvel som den kliniske vejleder har forberedt sig skriftligt. • Vejledende disposition til forberedelsen findes i bilag 1. • Forventningssamtale: Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og forventninger samt formålet for den kliniske uddannelsesperiode planlægger den studerende sammen med vejlederen uddannelsesforløbet indtil midtvejsevalueringen. • Der drøftes og vælges relevante studiemetoder. • Det anbefales at anvende planlægnings- og evalueringsarket. • I løbet af introduktionsperioden planlægges tidspunktet for midtvejsevaluering. Tilbage til forsiden Tilbage til strukturen

9. Oplæringsperioden • I oplæringsperioden arbejder den studerende med de aftaler, der er indgået ved forventningssamtalen. • Selvstændigheden øges gradvist i løbet af perioden. • Ca. halvvejs i den kliniske uddannelsesperiode afholdes der midtvejsevaluering. • Der evalueres i forhold til formålet for den kliniske periode, samt i forhold til studiemetoder og de aftaler, der er indgået undervejs. • Vejledende disposition til forberedelse og skriftlig udformning af midtvejsevaluering findes i bilagene 3.1, 3.2 og 3.3 • Der formuleres nye aftaler om indhold og studiemetoder for resten af perioden under hensyntagen til den studerendes ønsker og behov, samt mulighederne på det kliniske uddannelsessted. • Det anbefales at anvende planlægnings- og evalueringsarket i bilag 2. Tilbage til forsiden Tilbage til strukturen

10. Selvstændighedsperioden • I denne periode arbejdes der videre med aftalerne fra midtvejsevalueringen. • Den studerende skal i stigende grad vise selvstændighed i udførelsen af sygeplejeopgaverne set i forhold til formålet for den aktuelle kliniske periode samt de personlige, faglige og læringsmæssige mål, der er formuleret for perioden. • Ved afslutningen af perioden afholdes der slutevaluering, eventuelt intern klinisk prøve, og den studerende evaluerer den kliniske undervisning. • Hvis der gennemføres intern klinisk prøve, afvikles slutevalueringen og den studerendes evaluering af den kliniske undervisning efter prøven. Tilbage til forsiden Tilbage til strukturen

11. Slutevalueringen • Ved slutevalueringen, evalueres den studerendes udvikling i forhold til formålet med det kliniske kursus og de individuelle mål, som er formuleret på planlægnings- og evalueringsarkene i løbet af perioden. Desuden tages der stilling til, i hvilken udstrækning den studerende er på vej mod mestring af de generelle kompetencer for en nyuddannet sygeplejerske (jf. Studieordningen). • Slutevaluering afvikles som en samtale mellem den studerende og den kliniske vejleder, som i fællesskab udformer den skriftlige evaluering på slutevalueringsarket (bilag 4). • Kriterier for de interne prøver er beskrevet i beskrivelsen af de kliniske kurser (Kursuskatalogerne). • Den studerendes evaluering af den kliniske undervisning sker på det dertil indrettede skema. Evalueringen drøftes med vejlederen og/ eller den praktik- og uddannelsesansvarlige i forbindelse med slutevalueringen. Tilbage til forsiden Tilbage til strukturen

12. Studiemetoder og studieredskaber til læring og vejledning i praksis • Valget af studiemetode(r) og studieredskab(er) tager udgangspunkt i den studerendes og den kliniske vejleders forudsætninger, de gensidige forventninger, samt hvilke situationer den studerende ønsker at fordybe sig i. • Vejlederen har en vigtig rolle i at vejlede den studerende i valg af studiemetode. Metoderne, der er beskrevet nedenfor, er tænkt som inspiration, og er ikke udtømmende. • Det kan for nogen være en fordel at lave en slags tidslinie for den kliniske periode, hvor man kan opnå overblik over og struktur på såvel tiden som emnerne, der skal arbejdes med, og de metoder og redskaber, som tages i anvendelse. Tilbage til forsiden

13. Administrative plejeplaner/ Elektroniske Patient Jounaler (EPJ) • En administrativ plejeplan, som kan være en del af EPJ, er et arbejdsredskab anvendt i praksis i forhold til den enkelte patient for at sikre en individuel pleje og kontinuitet i plejeforløbet, samt for at dokumentere den udførte pleje. • At udarbejde en administrativ plejeplan kan give den studerende øvelse i at anvende sygeplejeprocessen i praksis i forhold til en konkret patients sygeplejeproblemer. • Problemformuleringen kan være mere overordnet og bredere formuleret i modsætning til den pædagogiske plejeplan. Analysen er ikke synlig (6, II s. 53-61). • Det er vigtigt, at den studerende gøres bekendt med tavshedspligten i forhold til omgangen med personfølsomme data, der i EPJ rækker udover de oplysninger, der er direkte nødvendige for at pleje patienten. Tilbage til forsiden

14. Dagbogen • Dagbogen er et pædagogisk redskab, der kan styrke læringen ved en skriftlig bearbejdning af oplevelser i praksis. • Den studerende kan nedskrive sine erfaringer, tanker og følelser. Den studerende kan distancere sig fra oplevelsen, hvilket kan resultere i et større overblik. • Dagbogsnotaterne kan anvendes som grundlag for diskussion og refleksion over handlinger, og som grundlag for feedback og vejledning. Notaterne kan desuden rumme temaer, problemstillinger eller opgaver, som den studerende senere ønsker eller har brug for at arbejde mere specifikt i dybden med (1, 2, 6 I s. 345-346). Tilbage til forsiden

15. Indholdsvalget og det eksemplariske princip • At anvende det eksemplariske princip som grundlag for udvælgelse af indholdet i studierne i praksis betyder, at den kliniske vejleder udvælger nogle illustrerende eksempler – dvs. nogle patientsituationer, hvor patienten har nogle behov/ problemer, som er typiske for faget, den praksis, som den studerende befinder sig i og typisk i forhold til formålet med uddannelsesperioden. • At arbejde med – handle i forhold til disse patientsituationer – konfronterer den studerende med nogle problemer, oplevelser og vanskeligheder. Det er gennem løsning af disse problemer og vanskeligheder, at den studerende erhverver sig personlige kundskaber og egenskaber – det vi også kalder praksisteori. • Det er gennem udbygningen af sin praksisteori, at den studerende kvalificerer sig til at løse andre og lignende problemer. Det er af hensyn til overføringsværdien, at vi hele tiden skal søge det eksemplariske og typiske for vores praksis og faget sygepleje. • Det betyder også, at det ikke handler om, at den studerende ser så meget som muligt. Tværtimod handler det om, at den studerende får mulighed for, over tid og i dybden, at beskæftige sig med eksemplariske situationer, opgaver og funktioner (8). Tilbage til forsiden

16. Instruerende undervisning • Ved instruerende undervisning forstås demonstration, instruktion, afprøvning og konstruktiv tilbagemelding kombineret med reflekterende drøftelser mellem studerende og vejleder (2). • Metoder som demonstration og instruktion kan med fordel tages i anvendelse, når den studerende skal oplære i procedurer og teknikker. Det er væsentligt, at procedurer og teknikker begrundes fagligt under/ efter udførelsen. Tilbage til forsiden

17. Klinikker • Klinikker er en undervisningsform, der rummer mulighed for, gennem planlægning af eller deltagelse i et undervisningsforløb, at lære at koordinere teori og praksis, tværfaglighed, fagintegration og fokusering på helhedsopfattelse. • Klinikundervisningen kan være koncentreret og struktureret om en konkret patient/ klientsituation, og vil da sigte imod en eksemplarisk og problemorienteret indlæring. • Klinikundervisningen kan endvidere være opbygget omkring et bestemt emne. • Det er en oplagt mulighed, at der i den erfaringsudveksling og diskussion, der følger efter en afholdt klinik, kan deltage kliniske sygeplejelærere/ praktik- og uddannelsesansvarlige fra praksisstedet, andre fra plejegruppen, tværfaglige samarbejdspartnere foruden selvfølgelig medstuderende (2). Tilbage til forsiden

18. Praksisbeskrivelse/ Sygeplejefortælling • En praksisbeskrivelse er en skriftlig fortælling om et betydningsfuldt hændelsesforløb eller en begivenhed. Praksisbeskrivelsen har til hensigt at fortælle om og forklare en bestemt situation eller hændelse, som den blev oplevet af den fortællende person på det givne tidspunkt. • Praksisbeskrivelsen formuleres som en helhed, og indeholder de elementer, der er nødvendige for at forstå helheden og hændelsesforløbet. Praksisbeskrivelsen er en rekonstruktion af hændelsesforløbet, og er derfor altid den fortællende persons oplevelse. Praksisbeskrivelser er derfor altid konstruerede fortællinger, de bygger på oplevede hændelsesforløb, men vil aldrig være fuldstændig identiske med selve situationen. Handlingerne, der blev udført i hændelsesforløbet, beskrives, som de reelt blev udført. Den sproglige form i praksisbeskrivelsen vil være personlig og nuanceret. • Hensigten med at udarbejde praksisbeskrivelse er at øve sig i at sætte ord på oplevelser, og herved reflektere over de udførte handlinger samt den medmenneskelige relation i situationen. praksisbeskrivelsen giver mulighed for refleksion og fortolkning, og hermed ny forståelse og nye handlemuligheder (4, 5, 6). Tilbage til forsiden

19. Pædagogisk plejeplan • En pædagogisk plejeplan er en øvelse i at anvende sygeplejeprocessen i en patientsituation. • Den studerende skal anvende sine kundskaber om menneskets kompleksitet og interaktion med omgivelserne i udførelsen af sygeplejen. • Den studerende kan opøve evnen til at tænke systematisk samt øge sin omsorgskompetence, idet den pædagogiske plejeplan rummer udvælgelse, analyse, vurdering, planlægning og udførelse af handlinger, samt evaluering af disse (6, s. 21-45). Tilbage til forsiden

20. Refleksion • Refleksion er en mental proces, der gerne forbindes med at tænke et sagsforhold roligt og grundigt igennem (6, s. 339). • Man kan reflektere alene, men det kan være en fordel, at den kliniske vejleder hjælper ved at stille spørgsmål. Vejlederen styrker refleksionen ved at stille refleksive spørgsmål, fordi de dermed inspirerer den studerende til at analysere, ræsonner og argumentere. Ved hjælp af spørgsmål kan vejlederen medvirke til, at den studerende bevæger sig fra det mere konkrete plan til det generelle, og omvendt. • (Se bilag 5 om refleksive spørgsmål). Tilbage til forsiden

21. Studiebesøg • Besøg i andre relevante afdelinger eller hos tværfaglige samarbejdspartnere kan have stor værdi for fordybelsen og forståelsen for et område. Tilbage til forsiden

22. Studiegrupper • En studiegruppe er en gruppe af studerende, som aktivt kan støtte hinanden i læreprocessen. • Kreativiteten blomstrer ofte i grupper. Socialt fællesskab, samhørighed og samarbejde giver gode muligheder for personligt engagement (7). • Der kan typisk være tale om diskussion af faglige problemstillinger og refleksion over praksisoplevelser, udveksling af studiemæssige erfaringer, og træning i udførelse af procedurer og teknikker. Tilbage til forsiden

23. Referencer • Heering, Margrethe: Dagbogsstyring. Klinisk sygepleje, nr. 6. december 1998 p. p. 361-368. • ”At være sygeplejestuderende i praksis” – et debatoplæg. Sygeplejeskolen i Vejle Amt, marts 1997. • Vejledning til udarbejdelse af praksisbeskrivelser i sygeplejerskeuddannelsen. Sygeplejeskolen i Vejle Amt. Ukast (?) juni 2002. • Bedholm, Kirsten og Frederiksen, Kirsten: Narrativers rolle i sygeplejen. Sygeplejersken nr. 17, 2001 p. p. 33-36. • Kirkevold, Marit: Fortellingens plads i sykepleiefaget. I: Klogskab og kyndighed. Ad notam Gyldendal AS 1993. • Kristoffersen, Nina Jahren, Almen Sygepleje, Gads Forlag 1998, Bind I p. p. 339-346, Gads Forlag1996 Bind II p. p. 53-61. • Hilde Hiim og Else Hippe, Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal 1997. • Laursen, Per Fibæk: Faglighed i de videregående uddannelser. http://pub.uvm.dk/2000/ur/7.htm Tilbage til forsiden