130 likes | 232 Views
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER. Kurt Nielsen Direktør, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Prodekan, Aarhus Universitet. Nationale handleplaners effekt på kvælstofudvaskning fra landbrugsarealet.
E N D
VANDMILJØINDSATS I DANMARK –RESULTATER OG UDFORDRINGER Kurt Nielsen Direktør, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Prodekan, Aarhus Universitet
Nationale handleplaners effekt på kvælstofudvaskning fra landbrugsarealet Udvaskningen er faldet med ca. halvdelen frem til slutningen af VMP II i 2003 – ingen større ændringer siden da.
Udvikling i kvælstoftab – vandløb og luft Vandføringsvægtet koncentration Koncentrationen i vandløb er faldet med ca. 50 %; ca. 40 % af faldet skyldes diffuse kilder. Ingen klare ændringer siden 2003. Kvælstofnedfaldet fra luften på landjorden og farvande er faldet med godt 30 %.
Udvikling i havet • Både N & P har betydning for miljøtilstand i fjorde. N er afgørende for miljøtilstanden i åbne danske marine områder. • Markante fald i N-koncentratio-nen især i fjorde. Yderligere reduktionsbehov: ca. halvering. • Begrænsede forbedringer i biologiske parametre, bl.a. pga. fortsat høje N-niveauer. • Andre påvirkningsfaktorer, bl.a. fiskeri og miljøfremmede stoffer. Fjorde Åbne havområder
Iltsvind med og uden VMP indsats • Iltsvind er en nøgle indikator. • Iltsvind i ”normal-år” hhv. med VMP indsats: 3000 km2 og uden VMP indsats: 7000 km2 • Temperaturstig-ning på 1 grad modarbejder VMP indsats. Kilde. Andersen & Carstensen 2011
Udvikling i fosfortab - vandløb og renseanlæg Koncentrationen af fosfor i vandløb er faldet med mere end 50 % pga. faldet i spildevandsudledningen. Ingen tydelig udvikling siden slutningen af 1990’erne. Udledning af fosfor fra renseanlæg er faldet med ca. 90 %.
Udvikling i større søer Fosfor Mindsket P-indhold, men mest i de meget næringsrige søer Mulig N-begrænsning i enkelte søer Sigtdybde Lidt bedre sigtdybde Vandtemperatur Øget temperatur. Stigning på ca. ½ grad per 10 år (sommertemperatur i overfladevand i 19 søer) Konsekvenser?
Udvikling for vandløb • Fald i mængden af organisk stof (BI5) i hele perioden fra 1975; 50 % fald i perioden 1989-2009 pga. spildevandsrensning. • Markant forbedring i vandløbs-tilstanden målt ud fra sammen-sætningen af smådyr (DVFI).En del forbedringer kan tilskrives tiltag før VMP I – biologien responderer med forsinkelse. • Negativ udvikling i biodiversitet af vandløbsplanter pga. oprensning og grødeskræring.
Tabet af biodiversitet og 2010-målet • Naturens tilbagegang fortsætter trods enkelte tegn på forbedringer. • Biodiversiteten går fortsat tilbage i den terrestriske natur og i havet. • Der ses fremgang på nogle områder i vandløb og søer. • Danmark har ikke været i stand til at opfylde EU’s mål om at standse nedgangen i biodiversitet inden 2010.
Grundvand • Nitratindholdet i det yngre grundvand er faldende pga. mindre udvaskning fra landbrugsarealer i de seneste år. • I ældre grundvand (mere end 25 år) ses den største hyppighed af stigende nitratkoncentrationer. • Pesticider er fortsat et problem: målt i 45 % af de undersøgte prøver i 2010. Kilde: Thorling (red. 2011) Foto: GEUS
Konklusioner 1989-2010 • Markante fald i NPO frem til 2004. • Klare forbedringer pga VMP indsats - et godt skridt på vejen til bedre vandmiljø, men der er et væsentligt stykke igen. • Biologisk respons på NPO indsats er forskellig – størst i vandløb, mindst i det marine miljø. • Miljøfremmede stoffer: problem nogle steder i grundvand og overfladevand. • Biodiversitet – generelt under stort pres.
Udfordringer • Opfyldelse af EU direktiver: Vandramme, Habitat og Havstrategi. • Fokus på tab af biodiversitet på naturtyper. • Dokumentation og indregning af klimaforandringerne i næste generation af vand og naturplaner. • Mere viden om økosystemer, samt flere og bedre indikatorer er nødvendige for vurdering af komplekse systemers udvikling. • Forslag: samlet strategi for fremtidig arealanvendelse i DK, herunder • Reducere N og P tab fra landbrug - differentieret arealanvendelse og innovative teknologier. • Reducere oversvømmelser - udtag af arealer i bl.a. ådale. • Forbedre klimaregnskab - deponering af kulstof i landbrugsjord. • Prioritere biodiversitet – plads i landskabet; mindske miljøfremmede stoffer.