Seksuelle overgreb mod børn i Danmark Udvikling og forebyggelse Politianmeldte sager 2005-2010

1. Seksuelle overgreb mod børn i Danmark Udvikling og forebyggelse Politianmeldte sager 2005-2010 Resultater af 9.klasses skoleundersøgelser 2002 og 2008 og af overgreb i kæresteforhold 2008 Karin Helweg-Larsen;

2. Politianmeldte seksuelle overgreb mod børn under 15 år. I perioden 2005-2010

3. Politianmeldelser i 2010, på aldersgrupper og straffeovertrædelse

4. Offerstatistikken, politianmeldte seksuelle overgreb mod 0-14-årige børn, fordelt på køn og aldersgrupper; 2005-2008

5. Spørgeskemaundersøgelser blandt 15-16-årige og 16-24-årige • Konkret viden om børns og unges egne erfaringer og deres tolkninger af overgreb er nødvendig for en målrettet forebyggelse • Det er vigtigt at høre de unge selv: • Om deres seksuelle erfaringer med voksne • Om deres egne oplevelser af ikke-ønsket sex i og udenfor kæresteforhold • Om deres egen vurdering af, hvad der er seksuelle overgreb og hvad, der er ’kærestevold’ • Om deres egne reaktioner på overgreb • Om deres forslag til forebyggelse af overgreb og kærestevold

6. 9. Klasse undersøgelser i 2002 og 2008 belyser: Omfang, karakter og følger af tidlige seksuelle erfaringer og seksuelle overgreb i og inden 15-års alderen • 2002: 183 skoler med i alt 7.241 elever i 9.klasse, hvoraf 6.203 deltog (15% sygefravær) • 2008: 132 skoler med i alt 5.013 elever i 9.klasse, hvoraf 4.250 deltog – • efter datarensning: 3.976 egnede elevbesvarelser

8. Spørgsmål/variable • Uønskedeseksuelleerfaringer med jævnaldrende • Seksuelleerfaringer med voksne • Familiærekonflikter • Egenudsættelse for voldioguden for familien • Vidnetilvold mod mor, far ellersøskende • Internet ogmobil- brug, chikane, on- og offline sex kontakter • Strafbarehandlinger – egenasocialeadfærd • Familie: egetfødeland, farsogmors; sprogifamilien • Forældresuddannelse, erhvervsstillingogarbejde • Fortrolighed, forældreskendskabtilfritiden, måltideralkoholproblemerinærfamilie… • Relation tilkammerater, fritid…. • Selvvurderethelbred, • Psykisktrivsel SDQ, WHO korte version og Hopkins modified: HSCL25; incl. selvskade • Sundhedsadfærd: alkohol, stoffer, rygning • Skoleundervisningomovergreb • Fritekstspørgsmål

9. Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 16-24-årige: 2.125 deltagere, 1.750 med kæresteerfaringer (80%)Fokusgruppeinterviews med 23 unge

10. Temaer i Internetbaseret undersøgelse blandt 16-24-årige: kærestevoldsundersøgelsen • Egen definition af psykisk vold • Vidne til vold i eget hjem • Udsættelse for fysisk vold fra forældre • Seksuel chikane, sex mod vilje • Udsættelse for fysisk vold • Relation til voldsudøver • Nogensinde forsøgt selvmord • Metode • Sygehusbehandling… • Kendskab til andre der har forsøgt selvmord • Psykisk helbred • Brug af medicin • Brug af euforiserende stoffer seneste måned

11. Undersøgelsernes definitioner af ’seksuelle overgreb’ • Straffeloven: Enhver seksuel kontakt mellem et barn under 15 år og en voksen (og omfatter unge under 18 år i afhængighedsforhold) • Uønsket (imod den unges vilje) sex med en jævnaldrende, op til 4 år ældre person • Tvungen sex i kæresteforhold blandt unge over 15 år

12. 15-16-årige drenge og pigers rapportering af seksuelle erfaringer/overgreb, 2002 og 2008

13. 15-16-åriges erfaringer om seksuelle overgreb fra jævnaldrende og voksne

14. 15-åriges uønskede seksuelle erfaringermed jævnaldrende 2008

15. Hvornår bliver sex et overgreb ?Hvordan blev første samleje med en kæreste oplevet?Svar fra 3.000 elever i 9.klasse med kæresteerfaringer, hvor halvdelen havde været i seng med en kæreste

16. Andelen af de 16-24-årige mænd og kvinder, der rapporterede udsættelse for seksuel og/eller psykisk vold fra nuværende eller tidligere kæreste inden for de seneste 12 måneder • At være kvinde fordobler risikoen for kærestevold • At være teenager <20 år øger risikoen for kærestevold • Der er større risiko for vold i kortvarige kæresteforhold – næsten dobbelt så stor som i forhold der har varet mere end 6 mdr. • At have været vidne til vold i egen familie tredobler risikoen for egen udsættelse for kærestevold

17. Er der unge, som er i særlig risiko for seksuel kærestevold? • Unge der tidligt har seksuelle forhold • Unge, der ved konflikter i familien selv har været udsat for fysisk vold eller trusler om vold fra forældre eller har oplevet vold mod far eller mor • Brug af rusmidler har nogen betydning • Egne alkoholvaner har mindre betydning

18. Alder ved seksuel debut blandt piger, der har – og ikke har været udsat for tvungen/ikke ønsket sex med kæreste -

19. Sammenhænge mellem selvskadende adfærd, stofmisbrug og seksuelle overgreb (15-16-årige) • Sandsynligheden for at unge har gjort skade på sig selv inden for den seneste uge er 2,4 gange større hvis de unge har taget stoffer • 4 gange større hvis de unge havde været udsat for et seksuelt overgreb - end hvis de ikke havde oplevet dette

20. Regeringens strategi til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn 2011 • Forebyggelse: • Institutionsmiljø: refleksion, selvkritik og gensidig kritik • Målrettet, tidssvarende seksualundervisning • Internet: brug og misbrug; oplysning • Indsats over for mulige krænkere • Håndtering af mistanke • Skærpet underretningspligt • Forebyggende sundhedsydelser: værktøjer for sundhedspersonale • Styrket myndighedssamarbejde, styrket koordinering i og mellem kommuner • Uddannelse • Indsats over for barn og familie: Efterværn • Straffelovsrevision • Vidensdeling

21. De unges egen synsvinkel og forslagKvalitative data i de kvantitative spørgeskemaundersøgelser • To åbne spørgsmål, hvor eleverne blev bedt om at skrive deres egen mening og derved viden om danske unges holdninger til: • Hvorfor nogle børn behandles dårligt af voksne? • Hvordan børn beskyttes bedst mod overgreb og vold?

22. Kategorisering af svar på ”Hvorfor” • Voksnes egne problemer. Det omfatter både henvisning til ægteskabelige, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige problemer. • Voksnes misbrug, hvor der i svarene ofte henvises til betydningen af alkoholmisbrug, mindre ofte til stofmisbrug. • Social arv omfatter en lang række svar, hvor de unge forklarer de voksnes/forældrenes opførsel ud fra, at de selv har oplevet vold og misrøgt i deres barndom, og reproducerer deres opdragelse over for egne børn. • Afmagt. Svarenebeskriver, hvorledes de voksneikkeharoverskudtil at opføre sig ordentligt, men reagerer med vold over for konflikter, ogogså at de voksneikkeeregnedetil at have børn, aldrigskulle have fåetlovtil at fåbørn, ikkeharrespekt for børnogikkeformår at give demkærlighed, omsorgogtryghed. • Voksnesaggressivitetogmagtsyge. Dennekategorirummerbesvarelser, hvor de unge kun henvisertil, at voksneharmagtenogudnytterdetsomafløb for aggressivitet, ogfordi de harmagtdertil.

23. Eksempler • ”Årsagen er afmagt fra forældrenes eller anden voksens side, denne afmagt skal den voksne arbejde med i stedet for at lade det gå ud over nogle der er forsvarsløse” • ”Jeg tror at årsagen til at nogle forældre behandler deres børn dårligt er måske at de har nogle problemer og så afreagerer de ved at lade deres spændinger gå ud over børnene. Måske er de selv blevet slået som barn og så ved de ikke hvad der er rigtigt og forkert!” • ”Det kan skyldes at den voksne selv er blevet hånet på arbejde, hos venner eller af familie. Den vrede kommer til at gå ud over et barn.”

24. Eksempler på unges eget ansvar • ”Nogle unge er tit slemme til at klæde sig i næsten ingen tøj. Det kan måske tiltrække ældre mænd. Men det er stadig dårligt at de ikke kan klæde sig som de har lyst”

25. Svarkategorier på hvordan undgå vold og overgreb: Indgreb fra samfundet. • Undervisning; både meget tidlig seksualundervisning, undervisning på højere klassetrin i egne rettigheder og risikofaktorer for overgreb og ikke mindst undervisning af vordende og nybagte forældre i ansvar og opførsel. • Flyt barnet væk fra familien. Oftest bliver det foreslået at flytte barnet tidligt til en plejefamilie, og også at sørge for at barnet bliver i samme plejefamilie og ikke flyttes frem og tilbage. • Flyt forældrene. Enkelte svar peger på, at den ene eller begge forældre bør flyttes væk, hvis det er dem der er problemet, og ikke barnet. • Tale med nogen, få rådgivning. Her peges der på, at alle børn/unge bør have adgang til at tale med en voksen, oftest henvises der til en god skolelærer eller til regelmæssige lægesamtaler gennem hele skoletiden, og at unge skal have viden om hot-lines og andre muligheder for anonym eller åben rådgivning. • Voksne skal overvåge og gribe ind. Anbefalingen er, at skolelærere og andre skal være mere observante og turde gribe ind, når der er den mindste mistanke om overgreb på børn. En række svar peger også på, at de sociale myndigheder skal være mindre træge og reagere mere opsøgende over for problemfamilier. • Politianmeldelse, mere straf. Nogle unge anbefaler politianmeldelse lige med det samme ved et overgreb, og ønsker også udvidet straframme for overgreb mod børn.

26. Eksempler på svar om ’hvordan’ undgå • ”Jeg synes de sociale myndigheder skal følge meget med hvis der er nogle forældrepar, som måske kan være tvivlsomme som forældre, og de skal gribe ind lige med det samme, hvis der f.eks. Er mistanke om overgreb” • Generelt skal kommunen være mere aktiv, der skal tvangsfjernes flere børn med problemfamilier, der skal flere i plejefamilier, og måske også bortadopteres flere af disse forsømte børn” • ”Man skal være mere opmærksomme på børns og unges problemer, det er ikke nok bare at sige til dem, at de skal komme til en, hvis de har problemer. Man burde hjælpe noget mere, og være opmærksom”

27. Svarkategorier på hvordan undgå vold og overgreb • Forældre overvåge og tale med børn om risikofaktorer for overgreb. Nogle besvarelser beskriver, hvor vigtigt det er, at forældre følger med i de unges liv, taler med dem og rådgiver dem, inden der sker dem noget ondt. • Venner og søskende skal gribe ind. Disse svar hentyder, til at de unges eneste fortrolige er jævnaldrende, og at de ønsker, at de passer bedre på hinanden, bl.a. ved mere aktivt at gribe ind, hvis der sker den enkelte noget ondt. • Børn gøre noget, beskytte sig selv og undgå provokationer. En række svar peger på, at der er mange muligheder for at undgå vold ude i samfundet. En række svar peger først og fremmest på, at piger selv har et stort ansvar for overgreb ved at gå med småt og udfordrende tøj, bar mave, korte skørter osv.

28. Ekspempler på svar • ”Jeg ville gerne at der var en slags kontrol med om folk kan blive ordentlige forældre, men det kan man vel ikke”

29. Fordelingen af svarkategorier på spørgsmålet, hvordan undgå overgreb, efter de unges egen udsættelse for ”seksuelt overgreb”

30. Nogle betragtninger • De unge, der selv har været udsat for overgreb, forholder sig ikke anderledes til spørgsmålene end andre unge. • De forholder sig tilsvarende reflekterende til det samfund, de er vokset op i, som unge der ikke har været udsat for overgreb. • Mange er forstående over for de voksne og forklarer overgreb med, at forældrene selv har haft en dårlig barndom

31. De unge anbefaler prompte reaktioner på vold og overgreb i familien Bedre opsyn med familierne Indblanding ude fra i form af observante skolelærere, jævnlige lægekonsultationer i skoleårene, sundhedsplejerskebesøg – og direkte overvågning af problemfamilier Forældre skal checkes før end de får lov at få børn – eller i det mindste undervises, så afmagt blandt forældre kan mindskes Forældre skal have en bedre hverdag…….. Og børn skal vide mere om hvad der er rigtigt og forkert – og kende deres egne rettigheder

32. Hvad foreslår de unge selv om forebyggelse af seksuelle overgreb i kæresteforhold Hvem skal reagere og hjælpe? • Det nære netværk opmærksomhed og reaktion fra omgivelserne på ’dårlige kærester’ • Familien, idet ’kærlighed gør blind’ men forældre og specielt søskende kan ofte gennemskue ’dårlige’ forhold Hvad er der behov for? • Oplysning for at ophæve tabu • Undervisning om normer for kæresteforhold, om at respektere andres grænser og erkende og få respekteret egne grænser og lyster – • Lettilgængelig anonym rådgivning

33. ”Jeg tror man skal sørge for at bygge et ordentligt samfund op, hvor folk trives – så er der en chance for, at de behandler hinanden ordentligt”