Projekt Afstigmatisering af psykiske lidelser Oplæg ved projektleder Johanne Bratbo .

1. ”Hvordan kommer vi fordommene til livs overfor personer med psykiske lidelser?” Socialpsykiatrisk Seminar, IFS, Oksbøl den 23. marts 2011 Projekt Afstigmatisering af psykiske lidelser Oplæg ved projektleder Johanne Bratbo. Projektsekretariat er placeret hos Komiteen for Sundhedsoplysning, Classensgade 71, 5., 2100 København Ø , tlf. 35475747 www.afstigmatisering .dk

2. Disposition • Nyt flerårigt og landsdækkende projekt – hvem er interessenterne • Formål og visioner • Definition på stigma • Hvorfor fokus på stigmatisering? • Projektets ballast • Overordnet projektmodel • Definerede indsatsområder • Organisations- og styringsmodel • Udfordringer • Hvor er vi i processen lige nu? • Det gyldne spørgsmål

3. En fælles landsdækkende indsats mod stigmatisering af psykisk lidelse Mange interessenter – fælles intentioner – 5 årigt perspektiv

4. Formål og visioner • At øge danskernes viden om psykisk sygdom • At reducere den sociale afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social eksklusion • At skabe større forståelse for psykisk sygdom i skolen, på arbejdspladsen og alle de andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig

5. Definition på stigma ”Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’. Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller et ideal om det velfungerende menneske.” Der er stigma forbundet med f.eks. homoseksualitet, visse former for etnicitet, alderdom, handicap, somatisk lidelse, som f.eks. kræft, men altså også med psykisk lidelse” Kilde: ”Stigma og psykisk lidelse”, SFI og DSI, 2010

6. Et medlem i Fountain House oplevede følgende efter en arbejdsperiode, hvor hans pension skulle genoptages (citat):En af medarbejderne talte i telefonen med en fuldmægtig i revalideringsnævnet og prøvede at forklare sagen for ham. På et tidspunkt i samtalen sagde han: ”hvis jeg, uden at kende en sags indhold, skulle vælge om jeg ville tro på en sagsbehandler eller en psykisk syg, så ville jeg vælge at tro på sagsbehandleren. Han viste ikke at jeg lyttede med og han vidste ikke, at jeg havde bedre forstand på sagen end sagsbehandleren.” Citat: Som nyansat direktør i psykiatrien havde jeg behov for at gå over på retspsykiatrisk afdeling. Jeg ringede på for at blive låst ind. Præsenterede mig som den nye direktør. Og sygeplejersken svarer ”ja, det kan enhver jo komme og sige”

7. Sprogbrug Fra stigmatiseret og ekskluderettil ligeværdig og inkluderet Fra patientbrugermedborger Skørt eller ikke: Det hører med til normalvariationerne at man kan få en psykotisk lidelse – det sker for mennesker på hele kloden

8. Hvorfor fokus på stigma? • Mediernes fremstilling af mennesker med psykisk sygdom er ofte negativ og/eller sensationel: • ”Psykisk syge begår ny kriminalitet”,TV 2-nyhederne • ”Ansat død efter at være overfaldet af psykisk syg”, Avisen DK • ”2 ud af 3 gange politiet skyder, er det en sindslidende, der bliver skudt”, DR-21 søndag • ”Danskerne æder lykkepiller som aldrig før”, ugebrevet A4 • ”Skæve psykisk syge er kastebold”, Politiken 2011 …. etc.

9. 2. Stadig flere berøres – personer såvel som netværk Folkesundhedsudfordring: Antallet af personer med psykiske lidelser er voksende. Udviklingen betyder for mange en eksklusion fra samfundslivet i forskellig grad. • Danmark ligger i top forholdsmæssigt i forhold til antal førtidspensioneringer på grund af psykiske lidelser (OECD, 2010) • Tildeling af førtidspension på grund af psykiske lidelser udgjorde i 2009 50% (Arbejdsmarkedsstyrelsen) • Fra 2000 til 2009 er antallet af patienter i behandling vokset med 48% fra 82.000 til 121.000 (DSI for KL, 2011) • Kurven for antallet af personer der får depression, angst og stress – vokser fortsat markant (DSI for KL, 2011) – man taler nu om ”de nye nedslidte” (Berlingske, 2011) • Et voksende antal børn udviser indsatskrævende adfærdsvanskeligheder og må henvises til specialundervisning (ADHD, mm) (DSI for KL, 2011) – på få år er antallet der får diagnosen vokset med 200% • 45.000 unge under 30 år er efter krisen på kontakthjælp – 2/3 uden særlig uddannelse eller andre kompetencer og ofte med sociale og psykiske problemer (Politiken, 20.03.11) • Undersøgelse af mental sundhed blandt voksne viser at kvinder ml. 16-24 år markerer sig med dårlig trivsel hos 17,7% - mod unge mænd 6,9% (DSI, 2010)

10. Tegn på psykisk mistrivsel Typiske eksempler: • Søvnløshed • Svigtende overblik • Overvældende træthed • Lavere frustrationstærskel • Humørsvingninger • Lavt selvværd og selvbebrejdelser • Undvigelse af krav og udfordringer • Afstandtagen og ufølsomhed i forhold til andre følelser • Fysiske sygdomssymptomer (kredsløb, infektioner, etc.) • Trang til at dulme tilstanden med alkohol, stoffer, m.m. Vi kan alle have nogle af symptomerne fra tid til anden – men flere på én gang i længere tid – det er faretegn!

11. 3. Synliggørelse af bedringsmuligheder • Behov for at få formidlet budskabet om at mange kan komme sig af psykiske lidelser – og opnå hel eller delvis recovery(vendepunkter) • Mere effektive behandlingsmuligheder kan hjælpe personer med depression og angst (referenceprogrammer – Sundhedsstyrelsen, psykologbehandling) • Kronicitetsopfattelsen i forhold til diagnosen skizofreni er udfordret – 1/3 til 2/3 kan komme sig helt eller delvist (internationale og dansk undersøgelse) • Fra fokus på symptomer funktionsvanskeligheder udviklings- og bedringspotentialer (udvikling i socialpsykiatrien – rehabiliteringstankegang vinder frem) • Øget fokus på betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø – som forebygger psykisk nedslidning og stress

12. Almene behov – værd at satse på? Elementer i bedring i forhold til psykiske lidelser Elementer i fremme af godt psykisk arbejdsmiljø Mening med arbejdet – at gøre en forskel Brug af kompetencer God kolleger En løn som matcher krav og ydelser • Mening med livet og tilværelsen • Mestring og egne evner • Andre personer som har bistået og stillet op • Materielle vilkår – et liv med værdighed Fagpersoner der arbejder med stress får også selv stress – viden er ikke nok

13. Projektets ballast • Danske regioner. En psykiatri i verdensklasse, marts 2009 • Sundhedsstyrelsen. National strategi på psykiatriområdet,2009 • Regeringen. Styrket indsats for sindslidende. Handlingsplan for psykiatrien. November 2009 • Det Sociale Netværk. Principprogram. November 2009 • Psykiatrifondens landsindsatser (depression og skizofreni) og de faglige selskaber • KLs debatoplæg om udviklingen på psykiatriområdet, september 2009

14. Det er naturligt at undre sig over andres uforståelige adfærd …. Men det kan blive et problem, hvis rygmarvs-reaktionen er afstand, fordomme og diskrimination

15. International inspiration Kilde: www.time-to-change.org.uk

16. Hvad er vores udgangspunkt? Som led i etablering af grundlaget for et fælles projekt – blev med midler fra Trygfonden gennemført en undersøgelse i 2010: ” Stigma og psykiske lidelser – som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark” (DSI og SFI). Resultater fra undersøgelsen viste blandt andet: (1) • Markant rangordning af psykiske lidelser – skizofreni betragtes som den mest stigmatiserende lidelse • Stigmatisering kommer til udtryk som tavshed, undgåelse, afvisning og vrede • Mennesker med psykiske lidelser er meget opmærksomme på hvad de fortæller, hvornår og til hvem om deres lidelse • Sproget kan fastholde negative forestillinger om psykiske lidelser – der er behov for nuancering

17. Flere resultater (2) • Befolkningens kendskabtil psykiske lidelser er forholdsvist stort – størstedelen kender en person med psykisk lidelse i deres omgangskreds, boligområde eller arbejdsplads • Parathed til kontakt– ca. 9 ud af 10 er villige til at omgås en person med psykisk lidelse i deres omgangskreds, arbejdsplads eller nabolag • Videnfremmer positive holdninger – jo mere man kender til mennesker med psykiske lidelser – desto mindre negative holdninger • Manglen på konkret viden – én ud af 10 kan ikke nævne blot en psykisk lidelse, og kun fire ud af 10 kan nævne tre eller flere • Frygt for stigmatisering betyder at mange vil skjule en psykisk lidelse – 4 ud af 10 angiver dette – og én ud af fem i forhold til partner, nære venner og familie

18. Nationalt niveau Initiering, koordinering, mediekampagne og andre understøttende tiltag Regionalt niveau Planlægning, styring, involvering og mobilisering lokalt Lokalt niveau Face to face aktiviteter Overordnet projektmodel Fælles ”branding” Nationale kampagner Målrettede indsatser Lokale initiativer

19. Projekt afstigmatisering – et komplekst maskinrum….

20. Definerede indsatsområder

21. Organisations- og styringsmodel Nationalt niveau Styregruppe Projektsekretariat Følgegruppe Regionalt niveau Fem regionale koordinationsgrupper Ambassadørkorps Lokale initiativer

22. Udfordringer • Der skal arbejdes med de gode viljer og værdier – ikke mandat til indblanding i prioriteringer på behandlingsområdet • Afstigmatisering må ikke føre til yderligere stigmatisering af de svært psykisk belastede borgere – fordi man fremhæve de gode historier om mulighederne for at komme sig • Arbejdet med de 5 satsningsområder involverer mange interessenter - på både centralt, regionalt og lokalt niveau – med hver sin virkelighed og hver sin dagsorden • Regioners og kommuners økonomi er trængt • Konjunkturerne i samfundet med krise og ledighed – kan mindske reel parathed til at fremme øget rummelighed

23. Hvor er vi i processen? • Styregruppe og følgegruppe er nedsat og i arbejdstøjet • Der er afholdt idéseminar den 11. januar – flere ideer til indsatser • Projektsekretariatet er fuldt bemandet 1.3.11 • Den landsdækkende kampagne, valg af identitet, logo og hjemmeside er sendt i EU-udbud • DR har meldt sig på banen til samarbejde • Sekretariatet er i gang med besøgsrunde til regioner (og kommuner) samt interesseorganisationer - som led i udvikling af organisationsmodel i praksis – og handleplan • Midlertidig hjemmeside www.afstigmatisering.dk er etableret

24. Det gyldne spørgsmål –også når vi taler om evaluering ”Forventninger til hvad projektet gerne skal have været med til at forandre om 5 år?” Eksempler på forskellige bud fra psykiatrien: ”At medierne ikke længere omtaler vores patienter på retspsykiatrisk afdeling som fanger” ”Mere selvkritisk refleksion over egen praksis i systemet”

25. Midlertidig hjemmeside: www.afstigmatisering.dk

26. Fordomme også i socialpsykiatrien? Man antager at mere viden kan være med til at ændre fordomme, men hvornår og hvordan gælder det? • Har du selv konkret erfaring med at viden (information, film, undersøgelser, mødet med personer og deres fortællinger, m.m.) har ændret på fordomsfulde holdninger eller vanetænkning i forhold til psykiske lidelser – hos dig selv eller andre? • Hvad gør I på arbejdspladsen for at bekæmpe stigmatisering og klientgørelse i forhold til personer med psykiske lidelser?