Udviklingsstrategi for dagtilbud 2010-2014 i Albertslund Kommune

1. Udviklingsstrategi for dagtilbud 2010-2014i Albertslund Kommune Strategi for udvikling af kvalitet og kapacitet på dagtilbudsområdet 2010-2014 i Albertslund Kommune

2. Program • Introduktion til udviklingsstrategien/v Ulla Schmidt Nielsen – Institutionschef • Oplæg om grund- elementerne i strategien og status på processen/v Udviklingskonsulent Lone Johansen

3. Baggrund I Børne- og Undervisningsforvaltningens virksomhedsplan 2008/2009 er det beskrevet, at der skal udarbejdes en Strategi for udvikling af kvalitet og kapacitet på dagtilbudsområdet 0-6 år. Strategien skal løbe fra 2010-2014. Udviklingsstrategien tager afsæt i de allerede formulerede visioner og politikker i Albertslund: De vigtigste er: - Vision for Albertslund. - Albertslundstrategien - Børn og unge –politik i Albertslund Samt lovgivning på området, først og fremmest: - Dagtilbudsloven

4. Strategi – erfaringer og ny viden Den samlede strategi følger samme dobbeltspor som også er beskrevet i Albertslundstrategiens indledende afsnit ”Fra vision til handling”: ”Vi fokuserer på de kvaliteter, vi har, og på hvor vi har behov for at gøre en ekstra indsats for at fremme eller understøtte udviklingen.” Det betyder at vi vil dele den viden og lære af de erfaringer, som vi har. Samtidig med at vi vil hente inspiration og ny viden udefra. Bl.a. fra videnscentre og fra forskning.

5. Formålet med strategien - at medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende børneliv, der fremmer alle børns trivsel, udvikling, læring og sundhed i kommunens dagtilbud

6. Samle alle dokumenter og tiltag • Udgangspunkt i dagtilbudslovens formålsbestemmelser • Samle arbejdet med læreplaner og børnemiljøvurderinger • Omsætte politiske vedtagne målsætninger i praksis • Skabe bæredygtige enheder • Sikre tidssvarende bygningsmæssige rammer • Skabe fleksible økonomiske- og kapacitets styringsvæktøjer

7. Rammen for udviklingsstrategien – dagtilbudsområdet 2010-2014 Fokus for den pædagogiske udvikling: • Pædagogisk praksis Vilkår for og udvikling af den daglige pædagogiske praksis og • Relationer Vilkår for og udvikling af det daglige relationelle arbejde

8. Udviklingsstrategien2010 – 2014 i Albertslund Kommune De 4 første delprojekter overlapper hinanden på det indholdsmæssige Det første delprojekt omkring ´Pædagogisk udvikling´ er indholdsmæssigt styrende for de øvrige delprojekter. Det strategiske arbejde med ´Fysiske rammer´ og med ´Ledelse og medarbejdere´ skal tage højde for strategien for den pædagogiske udvikling. Der er nedsat en koordineringsgruppe, som skal sikre denne vigtige koordinering mellem delprojekterne Delprojekter: 1. Pædagogisk udvikling 2. Ledelse og medarbejdere 3. Fysiske rammer 4. Dagplejen 5. Administrative styringsredskaber og kapacitet

9. Processen-temamøder Workshop • Alle pædagogiske medarbejdere deltaget i workshop– områdevis • Repræsentanter for forældrebestyrelsen inddraget i workshops • BU inddraget i processen

10. Delprojektgrupper • Der har været oprettet projektgrupper til hvert enkelt delprojekt. • Deltagere: medarbejdere, ledere og områdeledere • Styregruppen; følge processen, koordinere og samle op

11. Formålet med processen – høj grad af bruger inddragelse og medarbejderinnovation At skabe ejerskab til udviklingsstrategien • I Albertslund • I området • I det enkelte dagtilbud / personalegruppen

12. Den pædagogiske udvikling • Alle dagtilbud skal beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis indenfor rammerne af et praksis- og læringsdokument. • Strategien peger på en række temaer, som skal være omdrejningspunktet for arbejdet i den konkrete praksis og i beskrivelser af og refleksioner over relationerne, samt børns hverdagslæring

13. TEMAER • Børneperspektivet • Børns medindflydelse • Børnefællesskaber • Forældresamarbejdet • Børns legerum • Inklusion • Sprogindsatsen • Miljøpædagogik • Overgange i børns liv • Sundhed • Børn og IT

14. Tidsplan i arbejdet med Praksis- og læringsdokumentet Marts 2010 INTRODUKTION TIL PRAKSIS- OG LÆRINGSDOKUMENT herunder ´hverdagslæring´ og ´praksisfortællinger´ August 2010 INKLUSIONSPROG evt. i samarbejdeUdfoldelse af med NVIESprog- og læse -handleplan Januar 2011 Juni 2011 1. ste EKSEMPLAR AF PRAKSIS- OG LÆRINGSDOKUMENT - dagtilbuddets læringssyn / læringsforståelse - dagtilbuddets overvejelse , mål og dokumentation vedr. inklusion - dagtilbuddets overvejelser, mål og dokumentation vedr. sprog

15. BØRNEHYTTEN, 2013 BØRNEHYTTENS LÆRINGSFORSTÅELSE INKLUSION SPROG BØRNE- BØRNSBØRNS FÆLLES-LEGE- MEDIND- SKABER RUM FLYDELSE • Morgenmodtagelsen • Frokost • Garderoben • Rytmik • Ture ud af huset • Dialogisk oplæsning • Dukkekrogen • Puderummet • Legepladsen

16. Faglig proces i arbejdet med Praksis- og læringsdokumentet

17. Status – første halvår 2010 pædagoger pædagoger pædagoger pædagoger medhj. medhj. medhj. støttepæd. ledere Kurser praksisfortællinger, Vrids: Kursusaftener praksisfortællinger, i dagtilbud: Introduktion til praksis og læringsdokument: Introduktion til praksis og læringsdokument/ kursusaftener praksisfortællinger, i dagtilbud: Andet: nov. 2009 marts 2010 juni 2010 Springkilden Lærken Lærken Spætten Solstrålen Solstrålen Blæksprutten Jægerhytten Femkløveren Vognporten Lærken og Spætten Glæden og Frydenlyst Galaksen Femmeren Vest Dagplejen Rosenly Poppelhuset Hyldespjældet Tranekæret Kærmosen Hyldespjældet Tranekæret Kærmosen Trinbrættet Trinbrættet Tidsskrift Trykt udviklingsstrategi Tidsskrift Delprojekt gruppe

18. Aktiviteter – efterår 2010 medhjælpere Ledere støttepæd. Kompetenceudvikling inklusion alle medarbejdere: Pædagogisk lørdag - opstart: Vejledning ved NVIE i praksis: Refleksionsprocesser i institutionernes hverdag: pædagoger Fremtidsværksted Oplæg NVIE Udviklingsarbejde NVIE Alle institutioner Tidsskrift - metoder Pædagogiske konsulenter Alle institutioner

19. Næste tema Forældresamarbejdet – partnerskab og dialog

20. Børn og unge politik • Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i samklangen mellem forældre, barnet og de professionelle. Samarbejdet skal bygge på dialog og inddragelse af familien og barnet.

21. Dialog og partnerskab • Der skal i forældresamarbejdet fokuseres på, at samarbejdet mellem børns voksne foregår i dialog og partnerskab omkring det at skabe trivsel og udvikling og læring for barnet

22. Anton; en dreng der helst leger alene ”Vi vil så gerne have, at de er gode venner alle sammen, men det er faktisk ikke alle børn, der har behov for, at vi partout tvinger dem ind i legene.” ”Der er nogle der er enspændere og bedst kan lide at drysse rundt for sig selv. Det synes jeg, de skal have lov til, så det ikke bare bliver vores behov der kommer til at styre.” Pædagog i Antons børnehave Emnenavn 22. september 2014

23. Anton; en dreng der helst leger alene Antons far fortæller om Anton, at han tidligere legede meget alene i de perioder, hvor der var oplæg til ´fri leg´i børnehaven, I en periode har Anton været en del af et drenge fællesskab, hvor hans adgang har været defineret af at være den, de andre løb efter og drillede ´for sjov´. Men nu: ´Den anden dag, der sagde han: ´nu leger jeg næsten aldrig alene mere´. Og det har vi gået lidt med, for det har han gjort meget, når vi har hentet ham. Der har han sådan forskanset sig i et hjørne, og så sidder han der med sit eget og kigger over på de andre. Og det er jo både gpdt og ondt. Med det var lidt påfaldende, ar han siger det på den måde der, for så betyder det jo, at det alligevel har generet ham`”

24. Anton; en dreng der helst leger alene Det, der ifølge Antons far, ender med at forandre mulighederne for drengens afgang til børnefællesskabernes lege er, at en ny pædagog lytter til forældrenes bekymring. Antons far fortæller: ” og når der har været optræk til noget, så har Torben (pædagog), som er der nu, været god til at sige, at det kunne han godt se, og så har han snakket med børnene. Og så er alt forsvundet. Og det er jo genialt, at der skal så lidt til”.

25. Når forældresamarbejde virker – kilder til situeret viden Forældresamarbejdet handler om dialog og at etablere partnerskaber ”Endelig kan der i det pædagogiske arbejde være en ambition om at udvikle forældresamarbejdet, så forældrene bliver inddraget som deltagere i en udveksling af viden om barnet. En viden, der kan gøre både forældre og pædagoger klogere på, hvordan man kan udvikle praksis, så den passer til det enkelte barn og til den børnegruppe, barnets er en del af.” Kilde: Børnefællesskaber – og de andre børns betydning

26. Opstart i børnehave, klub eller skole Spørgsmål til forældrene: ´Hvad kommer vi og de andre børn til at holde af ved at skulle være sammen med jeres barn i børnehaven?´ Eksempel: Kilde: Fra vulkan til stjernekaster – at få øje på ressourcerne hos socialt udsatte børn.

27. Aktiviteter • Dagtilbuddene skal i deres praksis- og læringsdokument beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere forældresamarbejdets praksis

28. Aktiviteter • Udviklingsarbejde der fremmer nye måder at inddrage forældre i institutionens liv, vil blive en af udviklingsstrategien med henblik på i højere grad at gøre forældresamarbejdet til en ressource for det pædagogiske arbejde