Psykisk sygdom og funktionsevne job eller førtidspension?

1. Psykisk sygdom og funktionsevne job eller førtidspension? V/ Overlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup

2. Spørgsmål til debat Skal psykisk syge i højere grad i arbejde?

3. Viden om beskæftigelse ved svær psykisk sygdom

4. Viden om recovery og arbejde Arbejdet er hos mennesker med skizofreni forbundet med: Bedre social funktion Bedring af sygdomssymptomer Højere livskvalitet Højere selvværd Thang et al. Review on vocational predictors: a systematic review of predictors of vocational outcomes among individuals with schizophrenia: an update since 1998. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry 44: 495-504, 2010

5. Viden om beskæftigelse hos mennesker med skizofreni Der er store variationer fra land til land mht. hvor stor beskæftigelsesraten er Raten ser ud til at være faldet indenfor de sidste årtier Tal fra Danmark Århus 1973: 65% København 2002: 35 % Barrierer Stigmatisering, diskriminering Frygt for at miste økonomiske ydelser Mangel på relevant professionel hjælp Marwaha & Johnson. Schizophrenia and employment. Soc Psychiatry Epidemiol 39: 337-349, 2004

6. Viden om beskæftigelse hos mennesker med skizofreni Betydende faktorer Sygdommen Kognitiv funktion Negative symptomer Sociale færdigheder Sociale faktorer Uddannelse Social støtte Alder Tidligere succesfuld historie mht. beskæftigelse Civilstand Indsatsen Økonomiske ydelser Rehabiliteringsindsatser Thang et al. Review on vocational predictors: a systematic review of predictors of vocational outcomes among individuals with schizophrenia: an update since 1998. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry 44: 495-504, 2010

7. Spørgsmål til debat Skal psykisk syge i højere grad i arbejde?

8. Udviklingen

9. Mens 27 procent af de nye førtidspensionister i 2. kvartal 1999 fik pensionen på grund af psykiske lidelser, var det i 2. kvartal 2009 53 procent.

10. Førtidspension 2001 - 2006

11. Psykiatriske diagnoser

12. Internationalt stigende tendens Danmark, Sverige Norge, Finland Island, England Tyskland, Belgien Holland, Schweiz USA, Canada Depression og angstlidelser Pensionsalderen er faldende

13. Fordeling på diagnosegrupper 2008

14. Fordeling på køn 2008 52 % 48 %

15. Fordeling på alder 2008 31 % 27 % 21 % 12 % 5 % 4 %

16. Fordeling på køn og alder 2008

17. Opsummering af udviklingen Personer med psykiske lidelser udgør samtidig en markant større andel af de personer, der tilkendes førtidspension (47 % i 2006 med fortsat stigning) Stigningen er især sket inden for de ikke-psykotiske lidelser I 2008 fik mere end 7.900 personer tilkendt førtidspension begrundet med en psykisk lidelse Der er en ligelig kønsfordeling 38 % er under 40 år

18. Psykisk sygdom og langtidssygemelding Ca. 50 pct. af de langtidssygemeldte har en psykisk lidelse, heraf er knapt halvdelen uopdagede Kilde: Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. Debatoplæg. Danske regioner, 2009

19. 7-800.000 med ikke-psykotiske sygdomme DPS 2001 10% hos psykiatere 10% hos psykologer 50% behandles i almen praksis – 350.000 30% får ingen behandling – 200.000 DSAM og DPS 2004 Ikke-psykotiske sygdomme

20. Spørgsmål til debat Hvilke forklaringer har vi på udviklingen?

21. Viden på området

22. Forskning Det generelle billede er at vi mangler viden, bl.a. vedrørende Prognose ved psykisk sygdom Tyder på at langvarig behandling op til flere år kan være nødvendigt Samspillet mellem psykisk sygdom, andre risikofaktorer i forhold til arbejdsevne Risikofaktorer for at få førtidspension Konsekvenserne af at få førtidspension

23. Ankestyrelsens rapport 2007 15 sager (30 %) med utilstrækkeligt grundlag 2 (4 %) grundlaget helt utilstrækkeligt 7 (14 %) uden dokumentation for psykisk lidelse 8 (16 %) fortsat behandlingsmuligheder 35 sager (70 %) med tilstrækkeligt grundlag Kan tidlig indsats forhindre et kronisk forløb ? Kan afklaring og behandling bedres ?

24. Utilstrækkeligt grundlag Kronisk forstemningstilstand uden specifikation Restkategori for kroniske affektive tilstande, der ikke er tilstrækkeligt alvorlige eller langvarige til opfylde kriterierne for anden affektiv tilstand Anden affektiv tilstand Restkategori for affektive tilstande, der ikke opfylder kriterierne for anden affektiv diagnose Tilpasningsreaktion Varighed ikke over 6 måneder (2 år ved længerevarende depressiv reaktion)

25. Fortsat behandlingsmuligheder250 speciallægeerklæringer 2001 - 2006 Somatoforme tilstande 92 erklæringer 57 % fortsat behandlingsmuligheder Behandlingsmulighederne er begrænsede Angsttilstande 158 erklæringer 92 % fortsat behandlingsmuligheder Behandling findes, men tilbydes ikke Kilde: Overlæge, dr.med. Morten Birket-Smith

26. Jo før – jo bedre! Vi ved mest om depressioner Jo længere en depression varer - desto sværere at opnå helbredelse Hver depression øger risikoen for at få en til – og få den lettere Behandling bør startes snarest muligt og være effektiv

27. Sygdom Psykisk sygdom og funktionsevne Den maksimale funktionskapacitet Udførelseaf funktion Personlige faktorer Ydrefaktorer

28. Case 38-årig kvinde med middelsvært depression Hvad er prognosen?

29. Case 38-årig kvinde med middelsvært depression Hvad er prognosen? Yderligere oplysninger Akademiker med samme job gennem flere år med arbejdsgiver, der støtter op Sagsbehandler der kender til psykiske sygdomme Mand og børn, der har forståelse for situationen Tro og håb i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

30. Case 38-årig kvinde med middelsvært depression Hvad er prognosen? Yderligere oplysninger: Faglært arbejder, har netop skiftet job Sagsbehandler, der ikke kender til psykisk sygdomme Skilt og 3 mindreårige børn Ikke stort selvværd og opgivende i forhold til sin situation

31. Utilstrækkelig funktionsvurdering Hvis læger ligestiller sygdom med sygemelding (manglende funktionsevne) Og sagsbehandlere er usikre på funktionen ved psykisk sygdom => langtidssygemelding => førtidspension ≠ Funktionsnedsættelse Sygdom

32. Spørgsmål til debat Hvilke forklaringer har vi på udviklingen?

33. Indsatsområder

34. Spørgsmål til debat Hvilke indsatser skal der iværksættes?

35. Indsatsområder Viden Risikofaktorer for førtidspension ? Funktionsnedsættelse ? Er det godt at få førtidspension ? Behandling Udnyttes eksisterende behandlinger ? Udvikling af nye behandlinger Sikring af kvalitet i behandling

36. Indsatsområder Rehabilitering Er forløbet af psykisk sygdom kronisk? Bruges metoden ”supported employment”? Afstigmatisering Forebyggelse På arbejdspladsen – stress kan fører til depression og angst tilstande Lovgivningsmæssigt Tidsbegrænset førtidspension/rehabiliteringsydelse

37. Rehabilitering Er et begreb på tværs af sygdomme Og er En strategi, hvor målet er at den syge opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt En kompleks tværfaglig og tværsektoriel proces, hvor hver faggruppe bidrager med deres faglighed og kompetencer og tiltag men i et formaliseret samarbejde En metode, idet der gøres brug af fælles metoder på tværs af faggrupper og sektorer

38. Rehabilitering Tager afsæt i Den bio-psyko-sociale model Bygger på to grundlæggende principper Evidensbaseret viden En tværfaglig helhedsvurdering

39. Rehabilitering Det individuelle rehabiliteringsforløb kræver en individuel og fleksibel tilrettelæggelse En rehabiliteringsplan En koordinator Rehabiliteringsprocessen har følgende overordnede delprocesser Udredning Opstilling af mål Intervention Evaluering Målene for rehabiliteringen skal opstilles på baggrund af borgerens mål og motivation

40. Rehabilitering i psykiatrien I psykiatrien har rehabilitering følgende fokuspunkter Øgning af funktionsevne Sygdomsforvaltning Sundhedsfremme Samfundets rolle Fremme af en kultur, der understøtter den psykisk syges recoveryproces

41. Shared care Uddannelse Øget involvering af praktiserende læge Konsultations-liaison Øget involvering af speciallæge i psykiatri Collaborative care Henvisning

42. Undervisning har ingen selvstændig effekt depression (Ia), angst (Ia), somatoforme tilstande (Ib) Guidelines har ingen selvstændig effekt depression (Ia) Shared care har generelt set effekt depression (Ia) Shared care - evidens

43. Collaborative care har effekt op til 1år depression (Ia), angst (Ia), somatoforme tilstande (Ib) Collaborative care har effekt op til 5 år depression (Ia) Collaborative care er mere effektiv end liaison depression (Ib) Collaborative care - evidens

44. Effektive elementer i collaborative depression (Ia) Systematisk identifikation af psykisk syge patienter Case manager med psykiatrisk baggrund Supervision ved psykiater Patientuddannelse Medicin eller psykoterapi efter eget valg Collaborative care - evidens

45. Efter 6 mdr. 5% - 20% ekstra i remission Fortney et al 2007, Chew-Graham et al 2007 Efter 1 år 11% ekstra i remission Fortney et al 2007, Dietrich 2004 Efter 2 år 18% ekstra i remission Hunkeler 2007 Collaborative care - effekt

46. Økonomi Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut ”Der er en ret stærk dokumentation på området, og det ligner en win-win-situation, hvor både de offentlige kasser og patienterne er vinderne,” siger Jes Søgaard, der dog understreger, at de positive økonomiske gevinster ikke vil vise sig fra dag et. Der er omkostninger forbundet med at implementere en fælles samarbejdsmodel. F.eks. koster det 8-10.000 kroner mere om året at behandle depressionsramte med modellen, end tilfældet er i dag. Men allerede efter 3-4 år kommer der balance, og herefter kan der ligge meget store økonomiske gevinster i form af sparede udgifter til sygedagpenge og førtidspension. Der ligger et meget stort økonomisk potentiale”.

47. Får vi shared care?JP 29/9 ”100 mio kroner, så kan vi komme hurtigt i gang … Væsentlig mere, hvis tilbuddet skal spredes ud til samtlige praktiserende læger i landet” Bent Hansen ”En årlig samfundsøkonomisk gevinst på ca. 4,8 mia. kroner, hvis det spredes ud til alle praktiserende læger.” Danske Regioner ”… vi har allerede de mennesker, som skal arbejde med dette. Indsatsen skal organiseres anderledes, men det er ikke noget, som nødvendigvis skal koste 100 mio. kr. ekstra.” Jacob Axel Nielsen

48. Sagsbehandlingen Kan arbejdsevnemetoden bruges ?

49. Lovgivningen Tidsbegrænset førtidspension eller Rehabiliteringsydelse eller Udviklingsforløb

50. Spørgsmål til debat Hvilke indsatser skal der iværksættes?