Hverdagsliv, interpellation og fremstilling

1. Hverdagsliv, interpellation og fremstilling • Kvalificering af hverdagsliv • Interpellation – subjektivering – dannelse. Subjektbegrebet • Fremstilling – objektivering • Arbejde med case (!) • Opsamling

2. Social og sundhed Den situations-orienterede praksis: • Helhed og subjektivitet • Udstødelsesproblemet ….eksempel: Det kvalificerede hverdagsliv

3. "Johs Bertelsen fra Kristeligt Studenter Settlement fik den lyse idé at kombinere arbejdsløshed med butiksdød. Den ene butik i Saxogade efter den anden var nemlig efterhånden blevet lukket. Rødderne fik tilbudt arbejde med at sætte butikkerne i stand, og den første stod færdig i 1986. Herefter gik det hurtigt. De behov, som lokalsamfundet gav udtryk for, blev så vidt muligt omsat i butikker: Et bad (der var ikke badeværelser i lejlighederne i kvarteret dengang), en mor-barn-butik, en Café, et keramikværksted, en sundhedsbutik, et body-building center, en internet-café, et cykelværksted, og Slatten – et værested for gamle rødder, og et kontor hvorfra det hele koordineres." Bech-Jørgensen, B. (2000). Usædvanlige Fællesskaber, s. 12

4. Hverdagslivet • Bech-Jørgensen, B. • (1994): Når hver dag bliver hverdag. KBH Akademisk Forlag • (2001). Nye tider og usædvanlige fællesskaber • Det liv vi lever hver dag (tautologisk, ubestemt) • Liv – gentagelse, gendannelse • Socialt – ’radikalt relationelt’, helhed • Aktører håndterer betingelser (Giddens: Duality of structure) • Betydningssammenhænge • Selvfølgelighed og refleksivitet

5. Stine har i løbet af de sidste 4-5 foretaget en række reflekteredevalg. I interviewet betonede hun gang på gang, at hun netop havde valgt at gøre noget, fremfor noget andet. (…) Hun har for det første valgt at stoppe et omfattende hashmisbrug. Det var – som man kan forestille sig – svært af flere grunde, men måske mest fordi hun dermed brød med en slags familietradition for misbrug.(…)Stine bemærker videre at det er skægt nok, for de kvinder hun kender bedst fra Hva' Så kommer også fra misbrugsfamilier. Og de har også gjort op med det og er brudt ud af det.Hun sidder og reflekterer over, at det nok er noget, man vælger ubevidst. Man genkender noget hos hinanden. Man reagerer på de samme ting og kan læse hinandens tavse signaler. Men at Stine forholdsvis let bliver opmærksom på og reflekterer over, hvad deres gensidige valg af hinanden implicerer, tyder dog på at deres valg af hinanden snarere er upåagtet. Det er noget der bare er sket, det er ikke noget de har tænkt over før bagefter. De unge kvinders upåagtede valg af hinanden er en af de mellemmenneskelige betingelser for, at Stine selv reflekteret kan vælge at holde sig ude af sit misbrugBech-Jørgensen, B. (2000). Usædvanlige Fællesskaber, s.28-29

6. Kvalificering af hverdagsliv • Netværk: Forbindelser, udveksling, ligheder, ad-hoc • Sammenhænge skabes • Livskvalitet defineres ’nedefra’ (: Arbejdsbegreber) • Lokale utopier

7. "den tredje sektors community, (…) et moralsk felt der binder personer i varige forhold. Det er et rum af følelsesmæssige forhold igennem hvilke individuelle identiteter dannes gennem deres tilknytning til mikro-kulturer af værdier og betydninger. (…) Og det er gennem den politiske objektivering og instrumentalisering af et sådant community og dets "kultur", at politisk styring skal genopfindes”. Rose, N. (1999). Powers of Freedom, s. 172-173

8. Community • Den tredje sektors community • Fra indenfor til udenfor – ’miljø’, ’kontekst’ • New Public Management / de 3 decentraliseringer • Det aktive samfund, avanceret liberalisme • Forsørgelsestrekanten: • Stat, Marked, Civilsamfund (og –diamant) • Lokalmiljøer, partnerskaber, frivillige

9. Kritisk påkaldelse af hverdagslivet • En villet oprindelighed • Starten fra scratch • Ansvarliggørelse • Nedefra og oppefra // brugere og politikere // installation og subjektivering

10. Subjektet • Subjektet dannes • Subjekt ≠ Individ ≠ menneske ≠ psyke • Psykologi som videnskab ⇒ • Individet som objekt • Dikotomi subjektivt / objektivt • Subjektet som ’rammen’ • Eller: Psykologi som subjektvidenskab: • Hacking: Interactive kinds • Refleksion af stadige overgange sub/obj • Subjektivering og objektivering

11. Subjektivitet • Agency – at indvirke, at skabe • Deltagelse • Identifikation (jeg-vi, jeg-du) • Via deltagelse og/eller • Via konflikt, magt • Refleksion, selvforhold

12. Arbejdets subjektivitet ”Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme — Feuerbachs medregnet — er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. Dette var grunden til, at den virksomme side, i modsætning til materialismen, blev udviklet af idealismen — men kun abstrakt, da idealismen selvfølgelig ikke kender den virkelige, sanselige virksomhed som sådan.” Fra Marx: 1. tese om Feuerbach, 1845 (http://marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm)

13. Subjektivitet • Agency – at indvirke, at skabe • Deltagelse • Identifikation (jeg-vi, jeg-du) • Via deltagelse og/eller • Via konflikt, magt • Refleksion, selvforhold

14. "Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv.(…) Et saadant Forhold, der forholder sig til sig selv, et Selv, maa enten have sat sig selv, eller være sat ved et Andet. Er Forholdet, der forholder sig til sig selv, sat ved et Andet, saa er Forholdet vistnok det Tredie, men dette Forhold, det Tredie, er saa dog igjen et Forhold, forholder sig til hvad der har sat hele Forholdet. Et saadant deriveret, sat Forhold er Menneskets Selv, et Forhold, der forholder sig til sig selv, og i at forholde sig til sig selv forholder sig til et Andet". Kierkegaard, S (1905[1848]): Sygdommen til Døden. Samlede Værker, bind XI. København: Gyldendal, s. 127-128

15. ”Endvidere er den levende substans den eksistensform, der i sandhed er subjekt, eller med andre ord, i sandhed kun er virkeligt som den bevægelse at sætte sig selv, at formidle sin andenværen med sig selv. Den er som subjekt den rene enkle negativitet, og netop derigennem det enkles spaltning eller modsigende fordobling, som igen er negationen og modsætningen til den ligegyldige forskellighed. Det sande er kun denne genetablerende selvidentitet, denne refleksionen af andenværen i sig selv – og ikke en oprindelig eller umiddelbar enhed som sådan. Det er selvtilblivelsen, den cirkel, der forudsætter sin slutning som sit formål og sin begyndelse, og som kun gennem sin udførelse og sin ende bliver virkelig.” Hegel: Åndens fænomenologi, indledning, 18/18 (http://marxists.org/reference/archive/hegel/phindex.htm)

16. Subjektets formidlethed Formidlet af • betydninger (fremstillede) • praksis’er • fællesskaber (…3 tæt forbundne, men ikke identiske begreber…) ….dannes subjektet hele tiden påny - men hver gang som noget oprindeligt, forudgående, altid-allerede værende

17. Altså, hun er så langt ude, så jeg vil skyde på, at om 14 dage, så begynder hun at trække. Fordi hun er ved at være rimelig hooked på det, ikke. Og det er nok, for hun er ikke mere end 16-17 år, ikke, altså det er ikke særlig meget, vel, når man er på det dér, så derfor bekymrer jeg mig lidt om det, ikke. Og så får Sjakket en bondegård her på søndag, vi skal ud og kigge på. (…) Og der har jeg så tænkt mig at sætte hende ud, og så selv flytte derud i det stykke tid. Og så beskæftige mig med hende, ikke, lave en masse sjove ting med hende derude. Fordi hun har bedt om min hjælp to gange, ikke. Fordi hun så er en gammel veninde. Så det er så det jeg har tænkt mig at gøre nu. (…) Øhm - det er sjovt, fordi jeg har selv haft det samme i gang, da jeg gik inde i gaden, da var der nogle andre der havde nogle projekter med mig, med at få mig væk derinde fra, selvom jeg ikke tog stoffer. Og det samme gør jeg nu. Alexandra, 18 år, Sjakket 1994

18. Det kollektive subjekt • Vi’et – fællesskabet som partikulært subjekt Vi som aggregat af jeg’er ↦Vi som enhed overfor andre ↦ Vi som enhed af flere (overfor deltagere) Anerkendelsesrelationer Fællesskaber deltager i hinanden Det uafgrænsede samfund - hverdagslivet

19. Interpellation • Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater • Prajning – at ”mellem-kalde”: An-svar • Navnet: Partikulær, unik • Altid-allerede subjekt • Vygotsky: Nærmeste udviklingszone (ZPD) • Fake it till you make it: Substantialisering • Interpellationens gensidighed

21. Velfærdsstaten som empowerment • Velfærdsstaten: Statens omfattende intervention i samfund og familie (LOV) • Men interventionen er også: • produktiv og • responsiv • Velfærdsstaten er den statsform der hele tiden overskrider sig selv i en kamp om det sociale spørgsmål – hele tiden interpellerer ”mennesker” som subjekter

22. Magt: Subjektivering når konfrontation medfører deltagelse (identifikation) Desubjektivering når konfrontation betyder udelukkelse (negativ spejling) Fællesskab Konfrontation Ny deltager Deltager/e Spejling Objektivering

23. Objektivering - fremstilling • Fremstilling – at vise og at producere • Troldspejlet • Latour: The objective is that which objects! • Ideologi er fremstilling af subjekter: Udviklende formidling // Fastfrysende i en form

24. Tingsliggørelse • Wenger: Communities of Practice (1998): • Participation / reification • Philp: Objektivering er de-subjektivering i en kategori • Goffman: The service model • Situationsbestemt praksis: Helheden, ↦enten-eller • Misbrug: • Kulturel tabuisering • Social udstødelse • Psykologisk fortrængning

25. NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON:

26. 100%THC 50% Fase 2THC Psykologisk Fase 3 Fase 1 fokus Socialt fokus Medicinsk fokus AngstUro Rastløshed 1 2 3 4 5 6 uger Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hasmisbrug. Haslev: Det Schønbergske Forlag, s. 36

27. Grænseobjektivitet – en norm som grænseobjekt, der kobler mellem praksisfællesskaber (biokemi – rådgivning)Rose: Flattening of psy space

28. …sproget er et kulturredskab omdannet til tegn, et symbolsystem udviklet af de faktiske samfundsmæssige praksis’er og mellemmenneskelige forhold gennem hvilke dets betydninger “danner stilladser” (are scaffolded) af mere kompetente deltagere; efterhånden formidler tegnene mellem individets ydre samfundsmæssige verden og indre bevidsthed gennem praktisk, meningsfuld og målrettet virksomhed. Solis, J. (2002). NO HUMAN BEING IS ILLEGAL, s. 5

29. -Da der var gået de der 3 dage, da begyndte hendes abstinenser, hash abstinenser simpelthen, at bryde ud i lys lue. Og det handlede om at ligeså snart hun var på gaden så prøvede hun at spotte, hvem kan der være her der er i besiddelse af hash, eller hvem ryger hash. Dvs. at hun kontaktede alle negre (griner) og folk som så målgruppeagtige ud. Dem forsøgte hun helt klart kontakt med, og der kom det der ubehagelige stykke arbejde ind med at skulle rende ud i røven på hende osv. osv. Når vi kom hjem så skulle man så tjekke hvilke nogle, eller så havde hun små kort med alle mulige telefon numre, fordi så har hun så lige været rundt om hjørnet for at få et telefon nummer af én, som hun så kunne ringe til når hun var rigtig trængende og skulle, så ville han så komme med noget hash til hende. Og der var selvfølgelig en masse arbejde i det, med at dels holde øje med hende og få hende til at forstå at det holdt ikke. Der var så igen Katrine meget inde over, og det foregik igen så om aftenerne -Hvordan kunne du have styr på hvad hun havde af små sedler i baglommen med telefonnumre og sådan noget? -Fordi hun er den kaliber pige, og det er de alle sammen som regel, de vil sgu gerne opdages. Fordi de ved godt at de har et problem. Og de vil godt have konsekvenser og de vil godt have hjælp. De vil godt, hun ville godt være ligeså tjekket som Katrine og ville godt blive ligeså dygtig som os. -Så der var små åbninger? -Der var små åbninger. Rent faktisk så, også omkring det der tyveri, altså også mange gange handler det også om at ville være midtpunkt. At hvis man laver noget lort så bliver man automatisk midtpunkt. Og så har du mulighed for også at lave et drama. Hun er så lige startet på et, så jo mere drama jo bedre, jo flere konflikter jo mere midtpunkt. Så det handlede om at hun nogen gange direkte kunne finde på at lægge en seddel, og så skulle man så spørge: "Hvad er det for et telefonnummer?" - (efterligner pigestemme:) "Det siger jeg da ikke!" -Ja! (Griner) -Og så kunne man så spørge ind til det, ikke. Men de der hash ting, de var sådan meget heftige på 3. - 4. dagen

30. Defineret v. type af klienter/problemer Målgruppe Visitation Anamnese Klienten skal videre til det normale samfund Illusionen om det planlagte udviklingsforløb Absolut rolleadskillelse Tavshedspligt Tilbud Defineret udfra lokalkulturel niche - produktion Konkrete deltagere Tiltrækker selv deltagere Løbende referencer til deltagerpræmisser Deltager allerede i en produktiv aktivitet Planer revideres løbende Flydende rollefordeling Tillid, respekt Fællesskab Behandling …og implicit pædagogik

31. Case spørgsmål • Hvilke diskurser, praksisregimer kan læses ud af pigernes kronikker? (Objekt, subjekt, mål, midler) • Hvordan fremstilles pigerne, Vilde Læreprocesser, Københavns Kommune? • Hvordan bliver pigerne deltagere i velfærdsstaten? • Hvad bestemmer om ’hashrygning’ bliver udstødende eller ’stillads’?

32. Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/rammesaet.php3?id=116 pr. november 2002)