1 / 13

Et væksthus for børn og voksne

Folkeskolereformen Informationsmøde på Askov-Malt Skole 26. maj 2014 Hvorfor hvad hvordan hvad nu hvis. Et væksthus for børn og voksne. Folkeskolereformen. De 3 nationale overordnede mål for folkeskolens udvikling

ezhno
Download Presentation

Et væksthus for børn og voksne

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. FolkeskolereformenInformationsmøde på Askov-Malt Skole 26. maj 2014Hvorforhvadhvordanhvad nu hvis Et væksthus for børn og voksne

  2. Folkeskolereformen De 3 nationale overordnede mål for folkeskolens udvikling 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så de bliver så dygtige, de kan. • To måltal:Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Måltal:Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. • Måltal:Elevernes trivsel skal øges.

  3. Folkeskolereformen Fordeling af timer efter reformen

  4. Folkeskolereformen Mødetider Alle elever møder kl. 8.00 – hver dag 0. – 3. årgang (30 timer) har fri kl. 14.00 4. – 6. årgang (33 timer) har fri kl. 15.00 (3 dage) og kl. 14.00 (2 dage)

  5. Folkeskolereformen • Flere timer til de klassiske fag • Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes • Engelsk fra 1. klasse og tysk el. fransk fra 5. • Nyt begreb ”Understøttende undervisning” • Alle elementer der understøtter et barns trivsel og læring • 0. – 3. årgang • Ca. 7,5 times understøttende undervisning ud af • skoleugen på 30 timer • 4. – 6 årgang • Ca. 5,5 times understøttende undervisning ud af • skoleugen på 33 timer

  6. Folkeskolereformen Understøttende undervisning Anvendes til at styrke elevernes læringsparathed sociale kompetencer / alsidige udvikling motivation og trivsel Motion og bevægelse ca. 45 min. om dagen Tilbud om lektiecafe Eksempler på understøttende aktiviteter Bevægelse og aktiviteter med fagligt sigte Trivselsarbejde Praktisk/musiske aktiviteter Samtaler mellem elev og lærer Orientering (færdsel mv.) Ud af skolen/besøg i skolen ”Åben skole” samarbejde med det omgivende lokal samfund Lektiehjælp > Studieværksted

  7. Folkeskolereformen Af den understøttende tid Lektiecafe – ”Studieværksted” Ugentlige timer 30 timer: 0. – 3. årgang (2 timer studieværksted/lektiecafe) 33 timer: 4. – 6. årgang (2,5 timer studieværksted/lektiecafe) mulighed for hjælp til hjemmearbejde/lektier fra en kvalificeret voksen, mens eleven er på skolen andre styrede aktiviteter – læseværksted, praktisk matematik og andet!

  8. Folkeskolereformen Resten af den understøttende tid Fordeles mellem: motionsbånd for alle midt på dagen Knyttes til fagene, således der er mere tid til diverse understøttende aktiviteter.

  9. Folkeskolereformen Skoledagens ramme – tænkes Mere sammenhængende fleksibel og afvekslende Skemaet varieres – fag kan samles i forløb Vi skal i højere grad have fokus på skolens kerneopgave > elevernes læring Orientering mod elevernes faglige og sociale mål Skolen bliver mere målstyret!

  10. Folkeskolereformen Perspektiv skifte Fokus på undervisning > fokus på læring Undervisningsmål > læringsmål Undervisningsstruktur > undervisningens effekt Hvad skal vi lave > Hvad skal vi lære Læreprocesser hvor der er opsat tydelige/synlige mål og kriterier (opskrifter) for at kunne nå dem. Praktisk eksempel! …

  11. FolkeskolereformenVurdering for læring VFL – et kommunalt indsatsområde

  12. Folkeskolereformen Opfølgning gennem • Hverdagsevalueringer mellem lærer og elev i alle fag • 3 – 4 lidt længere samtaler hen over året mellem lærer og elev Progression > udvikling Fokus • Elevens udbytte af undervisningen og trivsel i forhold til mål og aftaler

  13. Folkeskolereformen I forældre er en ressource og I skal bidrage til skolens virke Et godt hjemmemiljø og en aktiv familiestruktur øger børnenes sandsynlighed for at klare sig godt i skolen – uanset forældrenes økonomiske, sociale og etniske baggrund Det fremmer børns læring, når deres forældre aktivt involverer sig i deres dagligdag, herunder skolearbejdet Skole-hjem samarbejde

More Related