Løft og forflytninger – betydning for muskelskeletbesvær (MSB)

1. Løft og forflytninger – betydning for muskelskeletbesvær (MSB) Andreas Holtermann Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@nrcwe.dk

2. ”Wake-up” spørgsmål Blandt de ansatte i plejesektoren… • Er fysisk arbejdsmiljø og MSB en ”betydelig” udfordring? • Er løft og forflytninger hovedårsager til MSB og sygefravær? • Er hjælpemidler effektive for at reducere fysiske belastninger? • Hvorfor ser vi ikke reduktioner i MSB efter flere år med investeringer i forebyggende tiltag? • Er øvrige faktorer (fx overvægt) af større betydning end fysisk arbejdsmiljø for MSB? • Hvordan lykkes med at forebygge MSB og sygefravær deraf i fremtiden? • Hvilken forskning har vi sat i gang for at bidrage til dette?

3. Er fysisk arbejdsmiljø og MSB en betydeligt ”udfordring” i plejesektoren?

4. Procent med smerter i lænderyggen sidste 12 mnd. i forskellige jobgrupper

5. Rygsmerte blandt SOSU’er Burdorf og Jansen 2006

6. Ryg kraftigt bøjet i mindst 1/4 af tiden (%)

7. Vrider, bøjer ryg mindst 1/4 af arbejdstiden (%)

8. Andel der siger de er fysisk træt eller udmattet efter en typisk arbejdsdag i ryggen (%)

9. Andel der siger de sjældent eller aldrig er udhvilet i kroppen, når de vågner om morgenen (%)

10. Antal uger med sygefravær pga. lænderygbesvær for en ”gennemsnitlig” SOSU henover 40 års arbejdskarriere Burdorf og Jansen 2006

11. Konklusion:Ja, fysisk arbejdsmiljø og MSB synes at være en betydeligt ”udfordring” i plejesektorenHvordan kan det være, efter så mange forebyggende tiltag?

12. Mulige årsager til at vi ikke kan se forbedringer i plejesektoren • Haver det fysiske arbejdsmiljø ikke så stor betydning for MSB som en tror? • Haver de forebyggende tiltag ikke den effekt som en skulle tro? • De forebyggende tiltag har ikke været tilstrækkelig anvendt?

13. Fysiske arbejdskrav og risiko for lænderygbesvær blandt SOSU’er • Data fra SOSU kohorten i 2005 og 2006 • 1612 kvindelige SOSU’er uden lænderygbesvær i 2005 • Undersøgelse af betydning af • frekvens (sjælden - nogle gange - ofte) • byrdestørrelse (let 1-7Kg; moderat 8-30Kg; tung >30Kg) • kropsposition (strakt eller foroverbøjet ryg) for udvikling af lænderygbesvær blandt SOSU’er Holtermann mfl. Int.J.Occ.Env.Health, 2012

14. Fysiske arbejdskrav og risiko for lænderygbesvær blandt SOSU’er • Ingen forhøjet risiko for kortvarig lænderygbesvær(1-30 dage sidste år) fra løft uanset frekvens, byrdestørrelse og position • Ingen forhøjet risiko for mere langvarig lænderygbesvær(>30 dage sidste år) fra løft med strakt ryg uanset frekvens og byrdestørrelse • Fordoblet risiko for mere langvarig lænderygbesvær fra ofte lette løft med foroverbøjet ryg Holtermann mfl. Int.J.Occ.Env.Health, 2012

15. Fysiske arbejdskrav og risiko for forværring af lænderygbesværblandt SOSU’er • Data fra SOSU kohorten i 2005 og 2006 • 2381 kvindelige SOSU’er med kortvarig lænderygbesvær(1-30 dage sidste år) i 2005 • Betydning af • frekvens • byrdestørrelse • kropsposition for forværring af lænderyg… Holtermann mfl. Eur.J.Pain, 2012

16. Fysiske arbejdskrav og risiko for forværring af lænderygbesvær blandt SOSU’er • Ingen forhøjet risiko for forværring af lænderygbesvær(>30 dage sidste år) fra løft med strakt ryg uanset frekvens og byrdestørrelse • Mere end 50% forøget risiko for forværring af lænderygbesværfra ofte løft med foroverbøjet ryg med moderat (8-30 Kg) og tunge (>30 Kg) belastninger Holtermann mfl. Eur.J.Pain, 2012

17. Forflytninger og risiko for lænderygbesvær blandt SOSU’er • Data fra SOSU kohorten i 2005 og 2006 • 1,544 kvindelige SOSU’er uden lænderygbesvær i 2005 • 2,294 kvindelige SOSU’er med kortvarigt lænderygbesvær (1-30 dage sidste år) i 2005 • Undersøgelse af betydning af antal forflytninger blandt SOSU’er for risiko for udvikling af langvarig lænderygbesvær (>30 dage sidste år) • Antal forflytninger hver dag (<1, 1-2, 3-10, >10) Holtermann mfl. In revision, 2012

18. Forflytninger og risiko for lænderygbesvær blandt SOSU’er • Ingen forhøjet risiko for udvikling af langvarigt lænderygbesvær blandt SOSU’er uden lænderygbesværfra mere end 10 forflytninger per dag • Mere end 60% forøget risiko for forværring af lænderygbesvær(fra kortvarigt til langvarigt) for SOSU’er med > 10 forflytninger per dag i forhold til dem med < 1 forflytning per dag Holtermann mfl. In revision, 2012

19. Fysisk anstrengelse under arbejde og risiko for lænderygbesvær blandt SOSU’er • Data fra SOSU kohorten i 2005 og 2006 fra 8,592 SOSU’er • Spurgt angående fysisk anstrengelse i arbejde • SOSU’er uden lænderygbesvær fulgt over 1 år i forhold til risiko for udvikling af betydelig lænderygbesvær Hovedresultat: SOSU’er der har høj fysisk anstrengelse under arbejde haver fordoblet risiko for betydeligt lænderygbesvær i forhold til dem med lav grad af fysisk anstrengelse Andersen m.fl. 2012

20. Fysisk anstrengelse under arbejde og langtidssygefravær blandt SOSU’er • Data fra SOSU kohorten i 2005 • 8,592 SOSU’erspurgt angående fysisk anstrengelse i arbejde • Fulgt over 1 år i forhold til sygefravær Risiko for langtidssygefravær (>8 uger) Andersen et al 2012

21. Hvad er vigtigst for udvikling af lænderygbesvær blandt SOSU’er- fysisk arbejdsmiljø eller BMI? • Data fra SOSU uddannelseskohorten • 2,235 kvindelige nyuddannede SOSU’er uden lænderygbesvær i 2005 • Betydning af • Samlet fysiske arbejdsbelastninger • BMI for udvikling af betydeligt lænderygbesvær i 2006 Jensen mfl. BMC Musc. Disorders2012

22. Hvad er vigtigst for udvikling af lænderygbesvær blandt SOSU’er - fysisk arbejdsmiljø eller BMI? • SOSU’er med ”høje” samlede fysiske arbejdsbelastninger haver 80% højere risiko for lænderygbesvær end dem med ”lave” samlede fysiske arbejdsbelastninger • SOSU’er med BMI over 25 eller 30 haver ikke en højere risiko for lænderygbesvær end dem med BMI under 25 Jensen mfl. BMC Musc. Dis. 2012

23. Opsummering fysiske arbejdskrav og MSB Høje samlede fysiske arbejdsbelastninger, mange forflytninger per dag og høj fysisk anstrengelse under arbejde øger risiko for både udvikling og forværring af MSB samt sygefravær fra MSB

24. Har de forebyggende tiltag ikke den effekt som en skulle tro? • Hollandsk observationsstudie undersøgte fysiske belastninger under plejearbejde afhængig af brug af hjælpemidler og anbefalinger (Koppelaarm.fl 2012) • Observerede 186 SOSU’er over flere timer på 17 plejecentre • Observerede totalt 735 forflytninger • Observerede brug af hjælpemidler, type forflytning, kropspositioner, estimered ”kraftforbrug”

25. Forflytning af bruger Uhensigtsmæssig kropposition: > 30 grader forover bøjning og/eller rotation af overkrop > 30 grader Koppelaar m.fl. 2012

26. Pleje af bruger og brug af elektrisk justerbar seng Uhensigtsmæssig kropposition: > 30 grader forover bøjning og/eller rotation af overkrop > 30 grader Koppelaar m.fl. 2012

27. Pleje af bruger og brug af justerbar stol under brusebad Uhensigtsmæssig kropposition: > 30 grader forover bøjning og/eller rotation af overkrop > 30 grader Koppelaar m.fl. 2012

28. Vending af bruger i seng og brug af glidestykker / måtter Uhensigtsmæssig kropposition: > 30 grader forover bøjning og/eller rotation af overkrop > 30 grader Koppelaar m.fl. 2012

29. Vending af bruger i seng og brug af elektronisk justerbar seng Uhensigtsmæssig kropposition: > 30 grader forover bøjning og/eller rotation af overkrop > 30 grader Koppelaar m.fl. 2012

30. Konklusion:Brug af nogle hjælpemidler synes at betydeligt reducere de fysiske belastninger i det ”virkelige liv”

31. Kan den manglende reduktion i MSB blandt plejepersonale så skyldes i at de forebyggende tiltag ikke er tilstrækkelig anvendt?

32. Afgørende faktorer for brug af hjælpemidler blandt SOSU’er • Hollandsk større studie (Koppellar et al 2010) • 19 plejehjem og 19 hospitaler – 240 SOSU’er • Info om brug af hjælpemidler gennem observationer • Info om individuelle barrierer for brug af hjælpemidler gennem spørgeskema fra SOSU’er • Info om organisation-relaterede barrierer indsamlet via spørgeskema fra ledere

33. Afgørende faktorer for brug af hjælpemidler blandt SOSU’er • De 240 SOSU’er gennemførte 670 forflytninger der krævede hjælpemidler (totalt observeret over 54 timer) • Hjælpemidler blev brugt i 68% af tilfældene i plejehjem og 59% af tilfældene i hospitaler • Vigtigste faktorer for brug af hjælpemidler var: • Motivation af den individuelle SOSU for brug af hjælpemidler • Lænderygsmerte hos SOSU indenfor det seneste år • Krav til brug af hjælpemidler ved forflytning i patient journal til den enkelte beboer

34. Konklusion:Den manglende effekter af tiltagende kan muligvis skyldes manglende brug (implementering) af tiltagene…

35. Storstilled satsning ved NFA inden fysisk arbejdsmiljø, sundhedsfremme, forebyggelse og håndtering af MSB inden plejesektoren

36. Flerstrenget intervention for forebyggelse af muskelskeletbesvær – implementeret og forankret 1-årigt interventionsprojekt for ansatte i ældreplejen ved flere områder ved Århus kommune PhD studerende Charlotte Rasmussen

37. Beskrivelseprojekt • Formål: At forebygge MSB og konsekvenser blandt ansatte i ældreplejen • Den flerstrengede 1-årige intervention består af: • participatorisk ergonomi • fysisk træning • kognitiv adfærdstræning • Alle niveauer på virksomheden får redskaber til at forebygge og håndtere MSB og dets konsekvenser • Aktiv inddragelse af både medarbejderne og ledelse • Projektet tilbydes til over 1100 SOSU’er • Starter november 2012

38. ForUdSæt - projektetForebyg, Uddan, Sæt i værk Formål: At skabe forudsætningerne i arbejdsmiljøet for at MSB kan forebygges og håndteres, så det er rart at gå på arbejde Delmål: At skabe forebyggelseskompetence på arbejdspladsen med afsæt i fælles viden om MSB og regelmæssig kommunikation om helbred og arbejdsmiljø (forebyggelsesledelse) Anne KonringLarsen ogMarie Birk Jørgensen akl@nrcwe.dkmbj@nrcwe.dk

39. ForUdSæt - projektetEt arbejdstiltag med højt implementeringsspotentiale: • Strukturelt (tilpasning af arbejdsgange) • Organisatorisk (involverer alle lag i organisationen) • Minimale omkostninger (14timer/medarbejder/år) • Integreret i eksisterende stukturer (fleksibelt og tilpasningsdygtigt)

40. ForUdSætForebyg, Uddan, Sæt i værk • Forebyggelseskompetence skabes i fællesskab i en tidseffektiv, produktionsintegreret indsats gennem tre trin: • Forebyg! Forebyggelsesledelse: viden om MSB, løsningsmuligheder (organisatoriske og praktiske), anerkendende ledelse • Uddan! Uddannelse af medarbejdere i viden om smerter og håndtering af smerter • Sæt i værk! Regelmæssig kommunikation om forebyggelse, arbejdsmiljø og helbred samt kvalitetssikre og understøtte arbejdsmiljøorganisationens arbejde

41. Arbejdsmiljøets betydning for muskelskeletbesvær inden plejesektoren Kristina Karstad, Anette F.B. Jørgensen Reiner Rugulies, Andreas Holtermann

42. Hvorfor gennemføre projektet? SOSU’er har generelt et fysisk krævende arbejde og en betydelig procentdel udvikler MSB Det er gennemført flere forebyggende tiltag de sidste år Alligevel, er forekomsten af MSB blandt SOSU’erforblevet på et uforandret højt niveau. Der er behov for et større indblik i og forståelse af faktorer, der er afgørende for udvikling og konsekvenser af MSB blandt SOSU’er

43. Formål At undersøge betydningen af det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø for udvikling og konsekvenser af MSB blandt SOSU’er

44. Hvordan opnå formålene? Udvikle observationsmetoder for både det psykosociale og fysiske arbejdsmiljø blandt SOSU’er Anvende objektive målemetoder for det fysiske arbejdsmiljø Hyppig opfølgning på opståen, forløb og konsekvenser af MSB med SMS

45. Kommentarer, spørgsmål eller interesse i samarbejde? Kontakt information: Seniorforsker Andreas Holtermann Email: aho@nrcwe.dk Telefon: 39 16 53 52