200 likes | 518 Views
Pædagogisk psykologi. Morten Nissen Liselotte Ingholt http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm. Dagens program. Introduktion til hjemmeopgave – mini-spørgetime Plan for de sidste 4 gange Introduktion til Ormrod Introduktion til case. Hjemmeopgaven. Samme opgave 98 og 05
E N D
Pædagogisk psykologi Morten NissenLiselotte Ingholt http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP05.htm
Dagens program • Introduktion til hjemmeopgave – mini-spørgetime • Plan for de sidste 4 gange • Introduktion til Ormrod • Introduktion til case
Hjemmeopgaven • Samme opgave 98 og 05 • Ikke afgørende med specialkendskab • Relevant brug af pensum • Hele pensum • Ustruktureret test – problemstilling, metakognition og kritik efterspørges
Case-baseret undervisning • Rækkefølge • Intro til tilgang A - Case I med hjem 8/11 • Diskussion af case udfra tilgang A 15/11 • Intro til tilgang B - (samme case) • Diskussion af case udfra tilgang B 22/11 • Intro til tilgang C – case II med hjem • Diskussion af case udfra tilgang C 29/11 • Om case’ne • Andre institutionelle kontekster m.v. end opgaven • Vilde real life cases • Ingen forhåndsgivne svar - Tænk med!
En udviklingsfigur • En logisk ordning af teorier / tilgange • sml. Nissen, in press, s. 8 • Eller McDermott jf. Rasmussen • I sig – tilgang A – her: Ormrod • PP som redskab i den givne institutionelle praksis • En viden som er relevant for det forefundne • Læringen eller dannelsen som objekt og mål for intervention • For sig – tilgang B – her bl.a.: Lave & Wenger • Et kritisk alternativ til hele den problematik, der anlægges • Viden relevant for forandring • Læring / dannelse ikke skabt af intervention • I og for sig – tilgang C – her bl.a.: Staunæs, Mørck • Interventionen og dens ideologier / diskurser som objekt • Viden relevant for refleksiv forandring • Læring / dannelse skabt bl.a. af interventionens refleksive ordning
Intro til Ormrod • Hvad som er relevant for lærere • Anvendt psykologi, ikke sui generis • Skolen som institution er den givne ramme • Kultur er fx baggrundstræk ved eleverne • Nogen skal lære nogen noget → • Målgruppe – udviklingstrin; forskelle; • Funktion / egenskab - viden/person; egenstruktur; motiver • Proces – læreproces; metaniveauer • Styring – straf/belønning; rationalitet • Tilgang • Scientistisk progressivisme; det ideelle rationelle rum; lighedsideologi • Individualisme – påvirkning (i sociale sammenhænge) af autonome individer der har agency • Funktionalistisk dilemma – anerkendelse af subjekter, men mål og vilkår er givne
Ormrod - struktur • Udvikling • Kognitivt • Personligt, socialt, moralsk • Forskelle • Individuelle / gruppe- • Særlige behov • Kognitive processer • Basale processer i informationsforarbejdning • Konstruktioner • Metakognition • Andre tilgange • Adfærdspsykologi – effektiv adfærdsmodifikation • Social kognitivt – selv / andre • Motivation • Behov og affekt • Kognitive faktorer ….og så de mere konkrete anvisninger
Udvikling • Kognitivt og sprogligt • Piaget - de 4 trin, assimilation og akkomodation, egenaktivitet • Vygotsky - sharing / scaffolding, ZPD som didaktik • Information processing view: Kontinuerlige trends i opmærksomhed, lærestrategier, viden, metakognition • Linguistic – begrebsdannelse og færdighed; vokabular, logik, syntaks • Hovedpointer: Kvalitative forskelle; aktiv konstruktion; kumulation; udfordring og interaktion kræves • Personligt, moralsk og socialt • Personlighedens sammensatte årsager (arv / miljø) • Selvforhold og identitet (Erikson) • Peers, interpersonal skills (multiple perspectives, indføling, konfliktløsning osv.). • Moraludvikling følger Piagets trin (Kohlberg, Gilligan) • Hovedpointer: Moralske opfattelser er selv-konstruerede; men adfærd må styres; varmt og støttende miljø; interaktion på tværs af forskelle
Forskelle • Individuelle forskelle (…er givne, men:) • Der er flere intelligenser • Intelligens udvikler sig • Evner udfoldes distribueret og i indholdsmæssige domæner • Gruppeforskelle • Etniske grupper – forskellige normer og forståelser • Køn – mest forskel i selvopfattelse • Socio-økonomisk status (SES) – ressourcer og støtte • …men • Overlap • Interne forskelligheder • Særlige behov • 5 grupper: Special cognitive or academic difficulties; Social and behavior problems; General delays in functioning; Physical and sensory challenges; Advanced cognitive development. • Strategier: Søg information; kommunikér; hav forventninger • Hovedpointer: Nedtoning af forskelle; individualisér for alle; kompensér; interaktion på tværs
Kognitive Processer • Basale processer i informationsforarbejdning • Hukommelse – long term / working • Sekvens: Attention, encoding, structuring, storin, retrieving • Meningsfuld strukturering, forbindelser til relevant viden - elaborering • Udenadslære en kun godt til det meningsløse (mnemoteknik) • Konstruktioner (individuelle eller sociale) • Begreber – mental gruppering • Schemata (strukturer), scripts (forløb) • Personlige teorier • Metakognition (higher level skills) • Problem design • Kritisk tænkning • Refleksion af læring og lærestrategier • Hovedpointer • Jo mere organiseret, des lettere at huske og des sværere at ændre • Autentiske erfaringer, eksperimenter, udfordringer • Organisér refleksion, elaborering, revision, diskussion (meta)
Andre tilgange • Adfærdspsykologi • Stimulus og respons. Belønning og straf. • Negative reinforcement: Fravær som belønning. • Punishment - decreasing behavior. • Effektive strafformer: Udskæld, bøde, logisk konsekvens, time-out, in-school suspension. Forklaring. • Ineffektive strafformer: Fysisk, psykologisk, ekstra arbejde, out of school. Ydmygelse. • Hovedpointe: Adfærdsregulering, styring af klassen • Social kognitiv tilgang • Både adfærd og kognition • Modellæring – SR via andre • Self-efficacy, self-control, self-regulation, self-instruction • Vurdering af egne læremuligheder via andre (motivation) • Hovedpointe: Spejling → selvkontrol
BEHAVIORISM SOCIAL LEARNING THEORY SOCIAL COGNITIVE THEORY EARLY COGNITIVE PERSPECTIVES COGNITIVE PSYCHOLOGY EARLY PSYCHOLOGY Ormrod s. 190
Motivation • Behov og affekt • Traits vs. reinforcements vs. (social cognitive) reasons • Behovsformer (Maslow) • Exciting (over middel) versus frustrating and anxiety-provocing • Intrinsic and extrinsic motivation • Kognitive faktorer • Mål, forventninger • Konstruerede selvopfattelser, attributioner • Hovedpointer: • Intrinsic motivation is better than both extrinsic and competitive. • Intrinsic motivation when expect to succeed and when choice and control. • Udnyt behov for social forbundethed • Relevante mål motiverer • Attribution of agency to self leads to motivation.
Unges fællesskabsdannelse og ændring af vaner ved gymnasiestart Ph.d.-studerende Liselotte Ingholt Institut for Psykologi Københavns Universitet
Baggrund • Ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, KU (2004) • Cand. Mag. (Psykologi og Pædagogik) fra RUC (2002) Speciale: Sundhedsoplysning og Subjektivitet – Interview med 6 piger om betydningen af rygning på efterskole • Gymnasielærer i Psykologi, Det Fri Gymnasium (2003) • Tidligere sundhedsplejerske i Nordvestkvarteret i Københavns Kommune, både små børn og skolebørn Dvs. alt i alt en del års erfaring med oplysning, formidling, undervisning, forebyggelse, intervention i forskellige variationer
Ph.d.-projektets formål • Formål: At undersøge på hvilke måder det er muligt – med udgangspunkt i unges egne diskussioner – at skabe udvikling i handlemønstrene omkring deres vaner. Med henblik på at forstå de handlemåder, normer og værdier, unges fællesskaber samler sig omkring, er det projektets delmål: • At undersøge hvordan ændring i vaner i bredere forstand er en del af unges udvikling af fællesskab. Dette inkluderer bl.a. et fokus på betydningen af udvikling i festvaner. • At undersøge skolernes rolle for udvikling af særlige betingelser for dynamikker og vaner i de unges fællesskaber.
Metodisk tilgang: Deltagende observation, kvalitative interviews og fokusgruppediskussioner • Undersøgelsen fandt sted på to gymnasier i Storkøbenhavn, ”Bygymnasiet” og ”Omegnsgymnasiet” • Deltagende observation – i hele skoleåret 2004 / 2005. Herunder deltagelse i introture, undervisningstimer, gruppe- og projektarbejder, klasse- og skolemøder, pauser, herunder ture til den lokale grill og pizzeria, caféaftener og skolefester. • 11 Kvalitative interviews med enkelt personer • 22 Fokusgruppediskussioner med 2 – 5 personer
Case på ”Omegnsgymnasiet” • ”Omegnsgymnasiet”: • Traditionel ledelsesstruktur • Udviklingsorienteret • ”Flippet” gymnasium, ”et sted man kan være sig selv” • En del fokus på projektbaseret undervisning • En del elever kommer fra hjem uden gymnasial / universitetsbaggrund • Optag fra 70-80 forskellige skoler, de fleste elever kommer dog fra lokalområdet
Anvendelse af case • Læs casen til næste tirsdag • Overvej om I kan identificere problemstillinger fra Ormrod • Hvad ville Ormrod sige til de interventioner I ser? • Kan casen rette et kritisk lys på Ormrod’s tilgang?