1 / 22

Musiksociologi

Musiksociologi. Teknologi og mediesociologi. MM1 05.12.13. Musik og teknologi. Hvad er teknologi?. Nogle definitioner: Materielle, fysiske objekter (Cd-afspillere, forstærkere, mikrofoner etc.)

gerik
Download Presentation

Musiksociologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Musiksociologi Teknologi og mediesociologi MM1 05.12.13

  2. Musik og teknologi

  3. Hvad er teknologi? Nogle definitioner: • Materielle, fysiske objekter (Cd-afspillere, forstærkere, mikrofoner etc.) • Objekter + menneskelig aktivitet (Objekterne bliver først til teknologi, når vi bruger dem. Eks. mikrofonen virker først, når du synger ind i den…) • Objekter + aktivitet + viden. (Vi kan kun bruge objekterne, fordi vi har en viden om, hvordan den skal bruges og hvorfor.)

  4. Teknologideterminisme Præmisser: • Teknologi er selvstændigt fra samfundet. Teknologi ”står udenfor” samfundet. • Teknologisk udvikling skaber social forandring. Samfundet (ændres af teknologien) Teknologi (teknologier opstår af sig selv)

  5. Teknologideterminisme Problemer med teknologi med teknologideterminisme. • Samfundet spiller en rolle i at udvælge, hvilke teknologier, der får succes (eks. filformater). • Den samme teknologi har forskellige ”konsekvenser” i forskellige situationer. Men det betyder ikke, at teknologi ikke betyder noget: • Teknologi kan være/bruges politisk. • Teknologi kan passe bedre ind i nogle sociale sammenhænge end andre. • Teknologi kan have langsigtet virkning, som man ikke oprindeligt havde forudset. • Teknologi påvirker økonomi, arbejdsformer og miljø. Teknologideterminisme går ofte hånd i hånd med kulturpessimisme og ideer om kunstnerisk forfald. Eks. den musikteknologiske udvikling har ført til et fald i musikalske standarder og til en forringelse udøveres musikalske færdigheder.

  6. Teknosfæren ”Technosphere”, Toynbee (2000) ”[an area of] imaginarypossibilities and constraintswhichliesbetween performance on the one side and the more orlessremote reception on the other.” (s. 69) Tendenser: • Det dokumentariske. Teknologien skal bære en umedieret performance til lytteren (f.eks. gammeldags optageæstetik) • Det bugtaleragtige [ventriloquism]. Instrumentets/stemmens teknik bliver en forlængelse af kroppen, der ligger mellem krop og teknosfære (eks. scatsang, guitareffekter, DJ-scratching etc.) • Virtuelle lydmiljøer. Konstruktionen af soniske begivenheder og rum, der aldrig har eksisteret ”originalt”. (eks. moderne musikproduktion, sample- og remixkultur.)

  7. Ny teknologi, nye muligheder Samplekulturen har ført til nye muligheder i studiet og givet producer/tekniker nye muligheder. Pessimisme: Tekniker/producer rationaliserer den musikalske/kreative proces Økonomisk effektivitet Teknisk kontrol Studiet skaber en musikalsk illusion Kønsproblematik: Mænd kontrollerer musikteknologien Optimisme: Nye teknologier = nye kreative muligheder Demokratisering Ny musikertype: Performer-produceren Al musik er ved hånden

  8. Problemer omkring teknologi Nogle eksempler. Notation: Deskription -> præskription ”The seductivemenace of recordings” ”The disembodiedvoice”

  9. Et aktuelt eksempel Modernistisk æstetik? Postmoderne ironi? Virtuelle steder, virtuelle narrativer? Restorativ nostalgi? Produceren som kunstner?

  10. Frit oplæg ved Søren

  11. Evaluering Overordnet spørgsmål: Hvordan gør vi det gode bedre, og hvordan snakker vi konstruktivt om det, der går mindre godt? NB. Evalueringen har udgangspunkt i studieordningens mål og forventningsafstemningen i lektion 1 og midtvejsevalueringen Konkrete spørgsmål: 1. I hvilken omfang styrker undervisning og øvrige læringsaktiviteter på kurset fag- og kompetencemål? 2. Er læsepensum og fagligt niveau passende? 3. Er undervisning og øvrig læring relevant mhp. eksamen? 4. Lever de studerende og undervisers engagement og forberedelse op til forventninger/krav? 5. Konkrete eksempler: Hvad er godt? Hvad kan udbygges? Hvad kan forbedres?

  12. Mediesociologi – med udgangspunkt i Hjarvard (2008)

  13. Hjarvard (2008) Udgangspunkt: Medier er ikke adskilt fra samfund og kultur. ”Det aktuelle samfund er gennemsyret af medier i en sådan grad, at medierne ikke længere kan tænkes adskilt fra kulturens og samfundets øvrige institutioner. I lyset af dette drejer det sig i stedet om at forstå, hvordan samfundets institutioner og de kulturelle kredsløb selv har ændret karakter, funktion og struktur som følge af mediernes allestedsnærværende karakter.” (s. 13) ”Medierne er på en og samme tid indeni kulturen og samfundet og en selvstændig institution, der står imellem de øvrige kultur- og samfundsinstitutioner og koordinerer disse institutioners indbyrdes interaktion.” (s. 14)

  14. Den nye, ”medialiserede” virkelighed Hjarvard (2008), s. 26-27 (henviser til Auslander, 1999) Umedieret optræden -> Pladen er en ”kopi” af live. Live er mere autentisk. Medierede optræden Live er en ”kopi” af pladen. Selvstændiggørelse af medierede produkter Autenticitet er et samspil mellem plade og live. http://www.youtube.com/watch?v=RQeJhmwl-CY

  15. NB. Ikke ”mediering”. Det er noget andet. Hjarvard (2008) Begrebsafklaring (s. 27ff) ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik.” (s. 28, kursivering i orig.) Dobbelthed: Medierne… • Integreres i andre samfundsinstitutioner. • Selvstændiggør sig som institution. Mediernes logik: De (forskellige) institutionelle og teknologiske virkemåder. En udvikling i sidste del af det 20. årh. i I-landene.

  16. Hjarvard (2008) Begrebsafklaring (s. 27ff) Medier: Kommunikationsteknologier i tid og rum. Direkte (stærk) medialisering: • En aktivitet bringes på medieform. (Eks. musiklytning: Streaming bringer lytningen fra privat til offentlig sfære, skaber nye praksisser og nye muligheder for interaktion mellem aktører). Indirekte (svag) medialisering: - En aktivitet påvirkes og omgives af medieskabte symboler. (Eks. Guitar-Heros rolle i skabelsen og opretholdelsen af en rockkanon).

  17. Tekstgennemgang ved Emil Wikström, P.: The Music Industry. Digital media and society series, (Polity, Cambridge, 2009), s. 1-11

  18. Hjarvard (2008) Medierne som selvstændig institution:

  19. Hjarvard (2008) Interaktion (s. 38ff): Medier kan ”opfattes som teknologier, der har et sæt af affordances, som muliggør, begrænser og strukturerer kommunikation og handlen.” (s. 40, kursivering i orig.) Det vil sige: Når du skal skrive din opg. skal du se på mediet fra flere vinkler! Medierne udvider interaktionen: • Mulighed for at holde flere sociale interaktioner åbne på samme tid. • Optimere den sociale interaktion til egen fordel (vha. medier kan man kontrollere information til og fra deltagere). • Ændrede relationer (den normale sociale hensyntagen forsvinder, grænsen mellem ”backstage” og offentlig flyder ud, f.eks. Facebook).

  20. Hjarvard (2008) Virtualisering: Den medierede kontakt er ligeså vigtig som ansigt-til-ansigt. Domestisering: Samfundets institutioner rykker ind i stuen. Afterritorialisering: Globalisering. ”Kompleks forbundethed” og ”kulturel refleksivitet”.

  21. Hjarvard (2008) Modsatrettede tendenser i mediernes struktur:

  22. God jul, god opgaveskrivning… og næste semester

More Related