boligsocialt arbejde

1. boligsocialt arbejde Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus

2. Stat, marked og civilsamfund

4. Centrale samarbejdsflader i Aarhus • Byudviklingsudvalg • Fælles retning og loyalitet overfor hinanden ud fra devisen om at sammen står vi stærkest • Det Boligsociale Fællessekretariat • En indgang til Kommunen når vi forhandler alt • Aarhus Bolig.dk • Udlejnings- og venteliste samarbejde • Historisk tradition for at stå sammen i 5. kreds • Geografisk matcher 5. kreds også kommunegrænserne og derfor er der et tæt integreret samarbejde med Aarhus kommune om at udvikle fællesplatform

5. Det Boligsociale Fællessekretariatindsatsområder 2011 - 2015 Interessevaretagelse Kommunikation

6. Formålet med Det Boligsociale Fællessekretariat • At være én indgang til kommunen • At stå for den faglige ledelse og udvikling af de boligsociale medarbejdere i Aarhus • At løfte kvaliteten af det boligsociale arbejde

7. Bent Madsen, direktør for BL og Landsbyggefonden • Citat: ”Med jævne mellemrum bliver vi spurgt om, hvorvidt de mange boligsociale initiativer, - som jo omfatter alt lige fra lektiehjælp, damesvømning, streetfodbold over madlavning til uddannelsesrådgivning, sundhedscafeer - virker og gør en forskel? Vi der er tættere på er ikke i tvivl. Rigtig mange af indsatserne virker og gør en betydelig forskel.”

8. Resultatevaluering 2012 fra Center for boligsociale udvikling(CFBU) marts 2013

9. ”Den gode helhedsplan” • Få overblik over processen • Lav en tidsplan • Tag på forhånd notits af hvordan resultaterne skal være (Forandringsteori) • Skab fælles viden om boligområdet (Bosocdata) • Tænk i hele boligområder ( Inddrag relevante afdelinger og boligorganisationer) • Tænk helhedsorienteret og ikke i enkeltstående projekter • Tænk lokal områdets ressourcer ind i processen

10. Den gode Helhedsplan forsat • Sæt konkrete mål • Tænk fremtiden ind i projekterne • Skab gode rammer om det lokale engagement • Skab en klar ansvars- og kompetencefordeling • Gør Helhedsplanen kendt

11. Finansiering af en boligsocial Helhedsplan • Kommune skal finansiere minimum12½ % andel af en helhedsplan. Enten i kontanter eller i timer • Boligorganisationen det samme • Landsbyggefonden 75%

12. Landsbyggefondens godkendelsesprocedurer • Før hver ansøgningsrunde udsender Landsbyggefonden en ”LBF – orienterer” til samtlige boligorganisationer om fristen for indsendelse af ansøgninger • For at komme i betragtning skal der laves en prækvalifikation • Denne vurderes og LBF kommer med en foreløbig udmelding om foreløbig tilsagn • Foreløbige tilsagn bedes om at bearbejde ansøgningerne efter nærmere retningslinjer fra landsbyggefonden og evt. tilpasse budget og projekt.

13. Landsbyggefondens godkendelsesprocedurer forsat • Boligorganisationen bearbejder helhedsplanen og indsender den igen VIA kommunen- den endelige helhedsplan til godkendelse i LBF inden en fastsat tidsfrist. • Landsbyggefonden behandler de endelige helhedsplaner i takt med at de indsendes og giver herefter endelig tilsagn hvis ansøgningen lever op til LBF´s krav

14. Ansøgningen består af • Et særligt ansøgningsskema • Selve helhedsplanen

15. Hvad giver LBF støtte til • En bred vifte af forskelligartede inititativer, for eksempel kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge, sundhedsfremmende aktiviteter, integrationsarbejde, beskæftigelse, uddannelsesfremmende aktiviteter kommunikation og imageforbedring • Lokal koordinering af den boligsociale indsats, herunder etablering og drift af områdebaserede skeretariatet • Evaluering af indsatsen • Midlertidig nedsættelse af huslejen i afdelingerne

16. Helhedsplanens faser FASE 1: Forberedelse og analysefase • Tilvejebringelse af problemkompleks i form af tal og statistik for det lokale boligområde Der nedsættes en styregruppe som er ansvarlig for hele processen og en projektarbejdsgruppe til at koordinere det konkrete arbejde Formål:At skabe et godt grundlag for hehedsplanen Resultat: Status for området FASE 2: ” Vision- Ideudvikling- Konkretiseringsfasen Formål: At udforme en overordnet vision og udvikle ideer Resultat: At beskrive indsatsområder med

17. Helhedsplanens faser Forsat • Fase 3: Udarbejdelse af foreløbig og revideret helhedsplan • Der laves en foreløbig og endelig helhedsplan Formål: At sammenskrive de enkelte elementer i helhedsplanen og udarbejde tidsplan og budget Resultat: At Helhedsplan og evt. bevilling fra Landsbyggefonden

18. Helhedsplanens faser Forsat • Fase 4: projektorganisation og planlægning af gennemførelsen • Styregruppe og projektarbejdsgruppe planlægger i samarbejde med interessenter indsatsens organisering • Formål: At forberede indsatsens organisering og gennemførelse • Resultat: Projektorganisation og plan for gennemførelsen

19. Analysearbejde • Boligsocial monitorering i Aarhus via BoSocData Samarbejde med Aarhus Kommunes data • Kategoriseringsmodel • Kvantitative og kvalitative evalueringstiltag ude i boligområderne

20. kategoriseringsmodellen Kategoriseringen foretages på baggrund af otte indikatorer: • • Arbejdsmarkedstilknytning, målt som andel voksne uden for arbejdsmarkedet. • • Ungdomskriminalitet, målt som andel kriminalitetssigtede unge (10-17 år). • • Tryghed, målt som andel registrerede hærværk og indbrud/forsøg på indbrud (afløses af anmeldelser hvis de data kommer fra politiet). • • Ungdomsuddannelse, målt som andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.

21. Kategoriseringsmodellens indikatorer fortsat • Voksensundhed, målt som andel vokse modtagere af helbredsbetinget overførelsesindkomst. • Lavindkomstfamilier, målt som andel børn med friplads i daginstitution/SFO. • Børns trivsel, målt som andel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.) • Udsatte børn og unge, målt som andel unge med dag- og døgnforanstaltninger

22. Kategoriseringsmodellens farve og beregningssystem samt pointsystem • Beregning af indikatorfarver • De enkelte indikatorer farvelægges med en rød, gul eller grøn farve ud fra følgende logik: • 2 X værdien for Aarhus i alt udløser en rød farve på den enkelte indikator Dvs. at en andel voksne uden for arbejdsmarkedet på 35,2% eller derover i et område udløser en rød farve, idet gennemsnittet for Aarhus Kommune er 17,6% • 1,5 X værdien for Aarhus i alt udløser en gul farve på den enkelte indikator • Der anvendes lige vægtede gennemsnit af procentsatserne baseret på 12-mdrs status for de seneste 3 år for at sikre en robust kategorisering. • Til de enkelte indikatorer knyttes en nominel mindsteværdi, så et område kun kan kategoriseres på den pågældende indikator, hvis der er over 5 personer i tælleren.

23. Pointsystem til beregning af farver i kategoriseringsmodellen • Beregning af kategoriseringsfarve • De enkelte boligområder kategoriseres ud fra følgende logik: • Der anvendes et pointsystem med en skala fra 0-24 • Hver rød indikator giver 3 point • Hver gul indikator giver 1 point • Boligområderne kategoriseres i 4 kategorier: • 1.Boligområder med særlige udfordringer/behov (røde områder): >20 point • 2.Boligområder med udfordringer/behov (orange områder): 15-19 point • 3.Risikoområder (gule områder): 11-14 point • 4.Øvrige boligområder (grønne områder): ≤10

24. - Kun boligområder med over 500 beboere kategoriseres - Boligområderne kategoriseres én gang om året

25. KategoriseringFortsat:

26. Kategorisering fortsat

27. Netværkssamarbejde • Det Boligsociale Fællessekretariat samarbejder med, boligorganisationerne, Aarhus Kommune, ministerier, fonde, uddannelsesinstitutioner, foreninger og interesseorganisationer. • Vidensgrupper er etableret på tværs af boligorganisationerne • Samarbejdsaftaler med kommuner og institutioner mv. • Sikring af faglig kvalitet i det boligsociale arbejde

28. Organisering af faglig udvikling Etablering af Fire vidensgrupper:1. Social Innovation, metode, Frivillighed2. Demokrati, Empowerment og Inddragelse3. Samarbejdsformer4. Kommunikation

29. rammer for organisering og udvikling af boligsocialt arbejde i Aarhus? • Landsbyggefondens regler og tilskudsbetingelser • Den kommunale forvaltningsstruktur I Aarhus Kommune • Bosocdata • Kategoriseringsmodel • Det kommunale samarbejde

30. Magistratsstyre i Aarhus Kommune som forvaltningsmæssig ramme for det boligsociale arbejde

31. Boligsocial Monitorering i Aarhus, BoSocData som ramme for faglig udvikling • BoSocData rummer 17 indikatorer, hvoraf 8 af indikatorerne udgør boligområdeprofilen: • Arbejdsmarkedstilknytning: .Andel voksne uden for arbejdsmarkedet. (18-64) • Ungdomskriminalitet: Andel sigtede unge (10-17) • Tryghed: Andel Hærværk og indbrud/forsøg på indbrud • Ungdomsuddannelse: Andel 24 årige der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse • Voksensundhed: Andel voksne modtager helbredsbetinget overførselsindkomst (18-64 år) • Lavindkomstfamilier: Andel børn med økonomisk friplads i daginstitution/SFO • Børns trivsel: Andel gennemsnitlig skolefravær (0-10kl) • Udsatte børn og unge: Andel unge med en dag- eller døgnforanstaltning • Helbredsbetingede overførselsindkomster

32. En vision: Det boligsociale arbejde skal være en væsentlig aktør i forebyggelse og inklusion i Aarhus Uddannelsesinstitutionerne Aarhus KommuneRegionen Foreningerne Boligorganisationerne Forskningsinstituonerne