Udvikling af mediepædagogisk praksis og mediekultur

1. Udvikling af mediepædagogisk praksis og mediekultur 27. Marts 2012

2. It-vejledning for læreruddannelsen, 2007 Vejledningen indeholder: • et generelt afsnit om it- og medieintegration • en uddannelsesvejledning, der primært henvender sig til det samlede læreruddannelsessted • en lærerfaglig vejledning, hvis målgruppe er de faglige miljøer på læreruddannelsesstederne. http://itm-lu07.uvm.dk /

3. It-vejledning for læreruddannelsen, 2007 • http://itm-lu07.uvm.dk/itogmedieint/kompetenceprofil.html • http://itm-lu07.uvm.dk/itogmedieint/itogmediepaedpraksis.html • http://itm-lu07.uvm.dk/itogmedieint/model.html

4. ICT use in initial Teacher Training, OECD/UNI-CIt i læreruddannelsen – integration eller udfordring, 2009 http://uddannelsesforum2009.emu.dk/konferenceprogram/praesentationer/4_november/god_skoleledelse/it_i_laereruddannelsen.pdf

5. Fokuspunkter: Læreprocesser og netarbejde Kommunikation og videndeling Undervisningens medialisering

6. 4 centrale og aktuelle temaer • Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis?- med fokus på best-tools-forthe-job, forudsætninger, forforståelser • Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed. • Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation • Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

7. 4 centrale og aktuelle temaer • Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis?- med fokus på best-tools-forthe-job, forudsætninger, forforståelser • Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed. • Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation • Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

8. ”Jeg bruger computer i alle mine timer, jeg bruger filmklip og alt muligt forskelligt. Jeg tror ikke, at jeg er specielt tilbage i forhold til mange, men jeg synes bare, at de studerende er enormt på forkant, og det appellerer, og de siger også tit, at når de er i praktik, at eleverne i virkeligheden også er foran dem. Fordi det er et integreret redskab at bruge computer og bruge film – for at holde sig orienteret på en helt anden måde i dag, end hvad jeg er opdraget med”.

9. 4 centrale og aktuelle temaer ”Der er jo en ide om, at mundtlighed og skriftlighed er adskilt, og der er gået en myte om, at det er ikke så godt, at man skal undervise skriftligt, for det er det jo meget på nettet, for så bliver man ikke bedre mundtligt… Der er en kultur, hvor man siger, at det der net, det er noget med afstand, og det er fordi, at vi har en kultur, der i høj grad er mundtlig baseret. Al læring foregår ved paradigmet, at man lærer ved at tale og høre nogen tale. Og det bærer vi stadig på i stor udstrækning…”. • Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis?- med fokus på best-tools-forthe-job, forudsætninger, forforståelser • Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed. • Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation • Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform ”Jeg skal virkelig være opmærksom på, hvordan jeg formulerer mig, så det bliver forståeligt. Vi er tilbage i det mundtlige overfor det skriftlige. Jeg kan lige så godt sige, at jeg er jo et mundtligt menneske, der lever af fortællinger af ord i munden, men det handler om at få lært, som Lindhardt siger, at spidse blyanten lige så godt som vi spidser munden”

10. 4 centrale og aktuelle temaer ”De studerende påtager sig meget hurtigere en lærerrolle… I undervisningen sker nemt det, at de studerende tager over… På den måde udfordrer medierne vores undervisning og vores egen opfattelse af rollen”. • Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis?- med fokus på best-tools-forthe-job, forudsætninger, forforståelser • Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed. • Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation • Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

11. 4 centrale og aktuelle temaer • Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis?- med fokus på best-tools-forthe-job, forudsætninger, • Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og arbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed. • Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation • Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

12. Nogle anbefalinger • Fokus på begrebsbrugen omkring it og medier • Skal kulturens og samfundets medialisering have betydning for uddannelsessektoren, må der fokuseres på undervisningens medialisering. • Vi foreslår i den forbindelse at uddannelsesmiljøer er åbne, dynamiske og fleksible og ikke blot abonnerer på bestemte styresystemer, der sætter uhensigtsmæssige standarder for en bred mediebrug. Dette begrænser funktionaliteten, fører til eksklusion og dermed cementeres en parallelkultur, hvor studerende fortsat arbejder i egne systemer og kun lejlighedsvis abonnerer på de institutionaliserede løsningsmodeller. • Begreberne ”integration”, ”konvergens” og ”remediering” er ikke længere fyldestgørende og meningsfulde i forhold til at arbejde med it i læreruddannelsen. Udfordringsperspektivet, som belyses i rapporten, kalder på en gentænkning af almen- og fagdidaktik og mediers roller i uddannelsessystemet. • Vi anbefaler i den forbindelse udvikling af en ny didaktisk platform, der sætter fokus på spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik. Forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed i læreruddannelsen skal i den forbindelse problematiseres og udvikles.

13. Medie-X på Læreruddannelsen Zahle http://zahle.ucc.dk/paed_mediecenter/

14. Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune, 2011 http://laeremiddel.dk/media(13758,1030)/Barrierer_og_potentialer_for_integration_af_it_i_folkeskolens_fag_i_Slagelse_Kommune.pdf

16. http://laeremiddel.dk/media(13758,1030)/Barrierer_og_potentialer_for_integration_af_it_i_folkeskolens_fag_i_Slagelse_Kommune.pdfhttp://laeremiddel.dk/media(13758,1030)/Barrierer_og_potentialer_for_integration_af_it_i_folkeskolens_fag_i_Slagelse_Kommune.pdf

17. FAGHÆFTE 1It og medier i danskundervisningen Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer… Digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer…. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen…. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen.

18. FAGHÆFTE 48 Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning: • Informationssøgning og -indsamling • Produktion og formidling • Analyse • Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.

19. http://horsholm-medieplan.wikispaces.com/

20. En digital folkeskole - national strategi for it i folkeskolen Regeringen, august 2011

21. http://ucc-diplom.wikispaces.com/file/view/110819_En_digital_folkeskole%5B1%5D.pdf

22. ET DANMARK,DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G, OKTOBER 2011

23. Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner formulere en ny digitaliseringsstrategi for hele den offentlige sektor. Strategien skal fastlægge konkrete mål og blandt andet indeholde de første elementer af en digitaliseringsreform af velfærds-områderne. Nye digitale løsninger på f.eks. undervisningsområdet, sundhedsområdet og handicapområdet kan øge kvaliteten og reducere omkostningerne. Det er endvidere regeringens mål, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015.

25. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2011 Efter år 1: Barrierer: • kan… • ingen vejlederkultur og for meget brandslukning • vejlederens manglende voksenpædagogiske kompetencer • manglende fælles begrebsbrug • mere tradition for uformel end formel vejledning • manglende tillid til det tekniske udstyr og mangel på udstyr • manglende økonomisk prioritering

26. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2011 Efter år 1: Udviklingsperspektiver: • skal… • inddrage andre vejledere (læsevejledere, matematikvejledere mm) • indkøb af materialer og udstyr skal begrundes pædagogisk • vejledning skal tidsfastsættes • struktureret formel vejledning • vejlederen skal have adgang til og bruge årsplanerne • ledelsens opbakning

27. Hver skole bedes indsende 1 til 3 korte, uredigerede videooptagelser (af max. 5 min. varighed), der belyser arbejdet med de udvalgte digitale værktøjer sammen med elever og lærere. Vigtigt: Hver video indledes med en meget kort præsentation af: skole, matrikel, klassetrin og tema (fag/emne/projekt). Video(erne) kan optages på mobiltelefon,  videokamera eller iPad. Gør hvad der er nemmest for jer. Jeres video streames direkte på den fælles private Bambuserkanal. Det er således kun deltagerne i projektet samt Ole og jeg der kan se jeres optagelser. Giv filen en titel der indeholder skolens navn og temaet. Videoerne benyttes som udgangspunkt for en senere vejledning sammen med Ole og Merete. Deadline: d. 3.februar 2012 Opskrift: Gå ind på www.bambuser.com log på med fælleskoden: Username: xxxxx Password: xxxxx Installer en BambuserApp på en smartphone, eller brug videokamera eller…, optag, læg jeres video som Privat.

28. Mediepædagogiske vejledningsværktøjer – nogle eksempler • InformationssøgningWordle.netSortfix • Produktion og præsentationPreziBambuserYouTubeWix • Analyse og brainstormingMindMeister • Kommunikation og samarbejdeBloggerWikispacesSkoleintraDropboxYou Tube / Skole TubeFacebookMailSms

29. ‍Fokus I: Ressourcer og læremidler • Læremidler: analoge og digitale læremidler • Ressourcer: ikke-didaktiserede og didaktiserede • Brugergenerede ressourcer

30. Fokus II: Læringsrum og læringsformer • Fysiske og virtuelle læringsrum • Synkrone og asynkrone tilstedeværelsesformer • Blandede læringsformer

31. ‍Fokus III: Roller og relationer • Lærer- og elevroller • Positioner i undervisningen • Undervisning og vejledning

32. Projekt: Professionsdidaktik • Samarbejdsprojekt: UCC og UC Sjælland, 2008-2010 • Udfordre undervisningsformer i lærernes videreuddannelse • Udvikle tidssvarende læringsrum, læringsfunktioner og ressourcer

33. Praksis og profession • Eksisterende kurser og diplomuddannelser giver ikke optimalt mulighed for udvikling af praksisrefleksion • Mange kvalificerer sig ud af praksis og ikke i praksis

34. Teori og praksis

35. Teori og praksis ”Man går omvendt ud her. Ud i virkeligheden før man henter teori ned. Den er uvant og vanskelig. Hvad får vi at vide, vi lytter og noterer ... Det er jo samme måde man opleverne børnene på når man stiller dem frit. Nu skal vi have et emne, og de er så frustrerede ... Det er nemmere når læreren kommer og siger: Sådan her! Værsgo! Det giver tryghed”

36. Læringsrum og ressourcer

37. Læringsrum og ressourcer

38. De fem benspænd • Hvordan understøttes pædagogisk praksis? • Hvordan udfordres den pædagogiske dagsorden? • Hvordan udfordres fagforståelsen? • Hvordan udvikles nye måder at lære på? • Hvordan udvikles arbejdet med digitale ressourcer og læremidler?

39. UDVIKLINGSPERSPEKTIV? Elev Andre vejledere/konsulenter Mediepædagogisk praksis Organisationens mediekultur Medievejleder Ledelse Lærer

40. DE STORE SPØRGSMÅL • Hvordan skal mediepædagogisk arbejde udvikles (kultur, medier og læring) ? • Hvordan skal mediepædagogisk arbejde organiseres (tid, sted og rum) ? • Hvilke former for vejledning skal udvikles (roller og relationer)?

41. DE SMÅ SPØRGSMÅL • Hvorledes iscenesættes mediepædagogisk arbejde (øvelse, produktion, analyse, dokumentation)? • Hvorledes arbejdes mediepædagogisk i en digitaliseret og netbaseret kultur (digital kultur, film 2.0)? • Hvorledes sikres mediefagligheden i en pædagogisk praksis?