Mercantec workshop – sociale medier i undervisningen

1. Mercantec workshop – sociale medier i undervisningen Eva Pettersonog Thomas Ryberg Aalborg Universitet • ep@create.aau.dk ryberg@hum.aau.dk

2. Program • 15.00 – 15.10: Introduktion til dagen – Steen Grønbæk (Mercantec) • 15.10 – 15.40: Oplæg – muligheder med sociale medier i undervisningen • 15.40 – 16.30: Gruppearbejde – der arbejdes med konkrete ideer til sociale medier i undervisningen • 16.30 – 16.50: Præsentation af grupperne ideer • 16.50 – 17.00: Opsamling og evaluering

3. Kort om mig • Lektor ved institut for kommunikation (AAU) • Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design • Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT i gymnasiet • Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling) • Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier • Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for learning og empowerment/bemyndiggørelse)

4. Kort om jer • Hvor mange: • Er på et socialt neværk (Facebook, Google+, LinkedIn?) • Besøger ofte YouTube? • Har uploadet til youtube? • Besøger ofte Wikipedia • Har redigeret på wikipedia? • Abonnerer på RSS-feeds? • Bruger GoogleDocs (online dokumenter) • Bruger Dropbox eller lignende • Bruger ’social bookmarking’ • Bruger Twitter?

5. Program for oplæg • Problematisering af myter om teknologier, ungdom og læring – digital natives • Inspirationsoplæg – bred introduktiontilsocialemedieroglæring • Socialemedieriundervisningen – hvorfor? • Eksemplerpåværktøjerogmedier

6. Mytenom de digitaleindfødte • Problematisering af myten: • De unge er digitale indfødte som automatisk ved, hvordan de skal bruge it ifht egen læring

7. Digital natives vs. Digital immigrants - Prensky • Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det digitale sprog og praksisformer fra computere, computerspil og internettet som modersmål og habitus • Tænker og behandler information helt anderledes - deres hjerner har fysisk forandret sig • De digitale indfødte parallel-processerer og multitasker • Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle • Fungerer bedst i netværk, • Kræver hurtig feedback samt belønning, • Foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’

8. De digitale immigranter • Digitale immigranter er ikke opvokset med teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet det som andetsprog. • Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder, men ’taler med accent’ • De printer deres mails • Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en webside (frem for at sende et link) • Ringer for at høre om folk har modtaget deres e-mail

9. Problemet med uddannelse • “- the single biggest problem facing education today is that our Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that of the pre-digital age), are struggling to teach a population that speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2) • Skolen keder de unge • Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’ uddannelse • Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’ • Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som ressourcer – men også en række problematikker…

10. Meeeen • Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier • Men store forskelle internt i denne generation (digital divide) • Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder – mest socialt og underholdning • Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre • Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer (nogle gør – og dem kan vi lære meget af) – eller kan se, nytten af det ifht læring • Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og analytiske medie og it-kompetencer • Det kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at arbejde med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse? • Vi skal absolut ikke undervurdere, at I unge faktisk kan noget og vil noget – og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til materialer og hvordan man finder viden! • Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!

11. Opsummerende • Forskellige elever med forskellige grader af it-kompetence – og ikke mindst interesse • Fra ”kun facebook” til vifte af systemer • Teknologi-brug ikke interessant i sig selv – der skal være en mening • Brug for pædagogisk hjælp – hvordan, hvorfor, samt klare mål for aktiviteten

12. Socialemedieriundervisningen

13. Socialemedieriundervisningen – hvorfor? • Et par bud: • Aktivere de lærendeoggøredemtil (med)producenteraflæringfremforkonsumenter • Invitere de lærendetil at bidragetil at læreifællesskab – synliggøre at de kanværeressourcer for hinanden • At spillepåandreregistreogkompetencer – lyd, video, billeder, spil – læringsstileom I vil... • At medvirketil at ændrelærerrollenfra ‘sage on the stage to guide on side’ – vi erimindreogmindre grad specialisteri alt • At medvirketil, at de lærendesinteresser, projekter (problem), motivation ogerfaringgørestiludgangspunkt for undervisningen – tageudgangspunkti de lærende • Skabenyerelationermellemstuderendeogundervisereogstørregennemsigtighedmellemparterne

14. Treoverordnedefunktioner • Netværkogsynliggørelse • Strømmedersynliggørrelationermellem folk ogmellem folk ogmaterialer • Dialog oginteraktion • Kommunikationog feedback • Producereog dele • Skabeogudveksle • BaseretpåDalsgaardog Sorensen

15. Individicentrumafstrømme Styrke af bånd Hjemmebase Limetsammenaf RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømmederheletidenudvikler sig Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold Interessefællesskabers indhold ‘kollektivets’ indhold

16. Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring • Gruppen • Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde • Team, projektgruppe • Netværket • Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling • Vidensnetværk, interessegrupper • Kollektiver • Eks. Tag-clouds, GoogleSearch Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? • Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

17. Det udvidede klasserum • Tænke ud over klassen til f.eks. Deling og udveksling mellem klasser, på tværs af årgange (f.eks. bygge videre på ressourcebanke) – kollektiv • Tænke både i den enkeltes samt den kollektive ressource-opsamling og verificering • Ressourcer gøres til genstand for debat og meningsforhandling • Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler, men som facilitator og igangsætter (designer) af læringsaktiviteter og/eller læringsdesigns

18. Personaliserede ressource centre - dashboards • Web-desktop • Individualisering, privatisering • Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer

19. Online videoer • Undervisnings-videoer og præsentationer • Lave små video-opgaver – præsentere et emne, projekt, fremgangsmåde • Videoer fra praksis (hvordan støber man beton, laver en bearnaise)

20. Delicious.com ellerDiigo • Online repræsentationaf bookmarks • Del, forbindogudforskandresbogmærker • Følg med ihvadditnetværk bookmarker eller se hvaddererpopulært (tags) • Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – detudvidedeklasserum – trækkepå et kollektiv • Genererestrømmeafpotentielt relevant materiale • App - findes

21. Google Docs • Web-baseretkollaborativskrivning • Foregårsynkront (samtidigt) • Online/offline lager afdokumenter (tekst, regnearkm.m) • Til at lave småspørgeskemaer • Arbejdesammenom en opgave • Man kanogsåoprette ‘åbne’ dokumenter, hvoralle med linketkanredigere • Alle I klassenkanindføjesmåopgaver • App findes

22. Dropbox.com • Synkroniserefiler mellemcomputere • Lave gruppe-foldere • Desktop-klientog web-adgang • Gruppeprojekter, aflevering, delingafmateriale • Fleksibelt, nemt at bruge • App findes

23. Lifestreaming – microblogging - Twitter.com • Microbloggingværktøjtil 140 chars tweets (status updates) • Følge folk (ikkenødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc. • Lave fokuseredestrømme (e.g. #huminf #iranelection) • Brug: Holde sig opdateretgennemskabelseafprofessioneltnetværk – udvidetklasserumderspænder over – klasse, semester mellemuddannelser • Fokuseredestrømmetil events #ThisorThatEvent? • App findes

24. Tricider.com – brainstorm og diskussion • Vælg et overordnet emne • Smid en ide eller argument op • Andre kan tilføje argumenter for/imod • Folk kan stemme (f.eks. For at prioritere)

25. Lokation, tid og aktivitet • Data og information koblestilspecifikkesteder via geodata (længde/bredde-grader) – gpsiflere mobile devices • Billeder, video, tweets etc. koblesautomatisk med tidogsted – repræsenterespå f.eks. google maps • Eller koblestil f.eks. egenlokation: • Smsvedstoppesteder • SNS – hvemaf dine vennererinærheden • Information i relation tillokation • Museer • Geo-caching • Info-standere med bluetooth etc.

26. Pædagogisk brug af medierne • Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden – fra konsumenter til producenter • eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af viden • Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem baseret læring, elev-centreret læring • Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktion • Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis) • Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcer-personer og netværk • Boganbefalinger, bookmarks, videoer • Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub), der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden • Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat

27. Design-opgave • Hvordan kan sociale og mobile medier bruges i undervisningen? • Tænk over og bliv i fællesskab enige om et eksempel på hvordan forskellige typer af medier kan bruges i en læringssituation • I kan fokusere på ét værktøj/medie, men meget gerne inddrage flere • I må gerne tænke på andre værktøjer/medier end de præsenterede • Tænk evt i pædagogisk aktiviteter (er det at samle op, præsentere, dele med andre, lave en ressourcebank, skrive sammen, diskutere, formidle, projektuge) • Lav en plakat der illustrerer jeres ide og bliv enige om hvem der kort præsenterer ideen