Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

1. Skriftlig dansk efter reformen� januar 2007

3. Den politiske dagsorden Opprioritering af den sproglige dimension/de sproglige f�rdigheder Det studieforberedende og det almendannende form�l Stx og hf hver sin profil

4. L�replanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (p� sprogligt udtryk) � eller Sproget som redskab (for at kunne udtrykke betydning) Fagets identitet: At integrere den sproglige og den litter�re dimension i tekstarbejdet � med fokus p� betydning Metodisk: sprogiagttagelser dokumenterer og nuancerer den litter�re l�sning Didaktisk: inddragelse af det skriftlige og det mundtlige arbejde i tekstl�sningen og af inspiration fra litter�r og retorisk praksis i det skriftlige arbejde

5. Det studieforberedende og det almendannende aspekt i skrivningen Den akademiske genre: de st�rre skriftlige opgaver, fx: 2. g-opgaven, at-projekter, synopsispr�ven, sr-projekt i stx Tv�rfaglige projekter og den st�rre skriftlige opgave p� hf De offentlige genrer: den danske stil: Den litter�re artikel, kronikken og essayet i stx Det analyserende opl�g, den introducerende, den diskuterende og den kommenterende artikel p� hf

6. Baggrund Manglende genrebeherskelse Analysere og redeg�re = referere Diskutere = at v�re enig/uenig Essayopgaven: Manglende udgangspunkt eller kommenteringsopgave Manglende danskfaglige (is�r analytiske) f�rdigheder Valg af �ikke-danskfaglige� opgaver

7. Hvad er �ndret, og hvad er bevaret fra den gamle opgave? Ekspliciterede genrekrav �gede krav om et fagligt indhold

8.

9. Hvorfor genreskrivning? Genren understreger sproghandling og arbejdsmetode Genren fastholder det formidlingsm�ssige aspekt Fra l�rer/censor til intenderet autentisk modtager Fra (tilf�ldig) ophobning af viden og iagttagelser til tekstlingvistisk sammenh�ng og metodisk/genrebevidst m�lrettethed Fra indforst�et fremstilling til klar danskfaglig formidling

10. Hvorfor fagligt indhold? Kvalificering af besvarelsen Forankring i l�replanens faglige m�l �Manden fra gaden�-problematikken

11. Krav til den skriftlige pr�ve i dansk Den skal evaluere elevernes/kursisternes beherskelse af (dele af) l�replanens faglige m�l. Den skal v�re tydelig og pr�cis i sine opgavekrav. Den skal have p�dagogisk slagkraft ved at operationalisere de relevante faglige m�l ved at oms�tte dem konkret undervisningsm�ssig praksis.

12. Vejledende papirer vedr. de nye opgavetyper Vejledende opgaves�t stx, maj 2006 Ordin�re eksamenss�t hf, maj og august 2006 F�lgebrev af 3. maj 2006 (stx) F�lgebrev af 3. april 2006 (hf)

13. HF:De fire genrer Det analyserende opl�g Den introducerende artikel Den diskuterende artikel Den kommenterende artikel

14. Det analyserende opl�g Det analyserende opl�g ligner den gamle analyse- og fortolkningsopgave ved at foretage en analyse, fortolkning og perspektivering af en tekst. Men den adskiller sig ved ikke i s� h�j grad at v�re forpligtet p� en udt�mmende tekstanalyse. I stedet skal besvarelsen perspektivere til tema og f�llestekster og fungere som opl�g til en videre behandling af tekst eller emne.

15. Eksamenss�t � maj 2006, opg. 1 Skriv et analyserende opl�g til et hf-hold om eventyrgenren. Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke H.C. Andersens eventyr (tekst 4). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra h�fte 1. Holdet har l�st materialet i h�fte 1, men ikke tekst 4.

16. Den introducerende artikel Den introducerende artikel informerer om og skaber interesse for et emne eller en problemstilling. Den redeg�r for synspunkter eller karakteriserer en tekst og har som s�dan tr�k f�lles med den gamle redeg�relsesopgave. Men i stedet for at diskutere foretager den en saglig vurdering og en perspektiverende sammenfatning af emnet eller problemstillingen.

17. Syges�t � aug. 2006, opg. 3 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om sproglige nydannelser i dansk Som en del af besvarelsen skal du karakterisere Henriette Lind og Lotte Thorsens romanuddrag (tekst 6) med s�rlig v�gt p� sammenh�ngen mellem sprog og personskildring. Du skal desuden inddrage dele af materialet fra h�fte 1. Materialet i h�fte 1 foruds�ttes ikke l�st af tidsskriftets l�sere. Tekst 6 er optrykt i tidsskriftet, men foruds�ttes ikke l�st af tidsskriftets l�sere

18. Den diskuterende artikel Den diskuterende artikel redeg�r ligesom den gamle �redeg�r for og diskuter-opgave� for synspunkter p� et emne eller aspekter i en problemstilling. Men i mods�tning til mange tidligere besvarelser, hvor skribenten (blot) har erkl�ret sig enig eller uenig i de fremsatte synspunkter, foretager den diskuterende artikel en neutral, argumenteret afvejning af de inddragne holdninger eller synspunkter. Diskussionen f�lges op af en sammenfatning i form af et debatgrundlag og evt. af en personlig tilkendegivelse, som i givet fald er underordnet diskussionen.

19. Eksamenss�t � maj 2006, opg. 2 Skriv en diskuterende artikel til avisen om, hvordan b�rn og unge bruger og p�virkes af forskellige former for eventyr. Som en del af besvarelsen skal du redeg�re for og diskutere de synspunkter, der pr�senteres i Else Marie Nygaards artikel (tekst 5) og i Bruno Bettelheims tekst (tekst 3). Du kan desuden inddrage andet materiale fra h�fte 1. Materialet i h�fte 1 og tekst 5 foruds�ttes ikke l�st af avisens l�sere.

20. Den kommenterende artikel Den kommenterende artikel har lighedspunkter med den diskuterende artikel, idet den p� baggrund af en redeg�relse behandler et emne eller en problemstilling. Men hvor den diskuterende artikel tilstr�bes at v�re neutral, er den kommenterende artikel styret af en personlig holdning og en mere personligt farvet argumentation. Hvor det i den diskuterende artikel er andres synspunkter, der s�tter dagsordenen, er det her skribentens. Den kommenterende artikel har ikke l�serbrevets overfladiskhed. Den freml�gger en saglig, men personlig kritisk vurdering af en tekst, et emne eller en problemstilling og foretager p� baggrund heraf en personlig stillingtagen.

21. Eksamenss�t � maj 2006, opg. 3 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en kommenterende artikel om forholdet mellem fantasi og virkelighed i litteratur og medier. Som en del af besvarelsen skal du redeg�re for og vurdere de vigtigste synspunkter i Kristian Lindbergs artikel (tekst 6) Du skal desuden inddrage dele af materialet fra h�fte 1. Materialet i h�fte 1 foruds�ttes ikke l�st af tidsskriftets l�sere. Tekst 6 optrykkes i tidsskriftet, men foruds�ttes ikke l�st af tidsskriftets l�sere.

22. Skriftlig dansk 2006 � 2hf http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/evaluering/2006/dansk-A-2hf-200605eva.pdf Karakterfordeling Sammenfatning af censorernes tilbagemeldinger Kommentarer til de sp�rgsm�l, censorerne rejser Udmelding af opgaveformuleringernes opbygning R�d og vink til l�rerne i forbindelse med arbejdet med den danske stil p� hf

23. Opgaveformuleringernes opbygning � tre led: Fastl�ggelse af genre, medie og emne Pr�ciserende krav om behandling af den p�g�ldende s�rtekst Oplysning om, hvorvidt modtageren foruds�ttes at have l�st de anvendte tekster.

24. Fastl�ggelse af genre og medie � to typer kombinationer: Et analyserende opl�g til et hf-hold En introducerende, diskuterende eller kommenterende artikel til et almenkulturelt tidsskrift eller til avisen

25. S�rtekstens v�gtning i besvarelsen Af opgaveformuleringerne fremg�r det, at besvarelserne skal omfatte dels en behandling af de respektive s�rtekster, dels inddragelse af dele af materialet fra h�fte 1. Det foruds�ttes, at arbejdet med s�rteksten har forskellig v�gt i de forskellige opgavetyper. S�ledes vil arbejdet med s�rteksten i det analyserende opl�g og i den diskuterende artikel typisk optage hovedparten af besvarelsen i form af analyse og fortolkning hhv. redeg�relse og diskussion, mens det i den introducerende og den kommenterende artikel som hovedregel vil udg�re en mindre (men dog v�gtig) del.

26. Modtagerens foruds�tninger� to tilf�lde: I det analyserende opl�g foruds�ttes f�llesteksterne l�st af modtageren, men ikke s�rteksten. I den introducerende, den diskuterende og den kommenterende artikel foruds�ttes s�vel f�llestekster som s�rtekst ikke l�st af modtageren. Opgaveformuleringers tidligere oplysning om, at en tekst kan v�re optrykt i det p�g�ldende tidsskrift, vil ikke optr�de fremover.

27. Stx:De tre genrer Den litter�re artikel Kronikken Essayet

28. Den litter�re artikel Den litter�re artikel har som sit centrale indhold en analyse og fortolkning af en eller flere tekster. Der l�gges som ved den tidligere analyse- og fortolkningsopgave v�gt p� faglig pr�cision og metodisk grundighed. Der vil endvidere som oftest stilles krav om fx litteraturhistorisk eller genrem�ssig perspektivering eller om sammenligning med anden litteratur. Den litter�re artikel findes bl.a. i litter�re tidsskrifter.

29. En rose Skriv en litter�r artikel om En rose (tekst 4). Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af teksten samt en perspektivering, som placerer den litteraturhistorisk.

30. To heder Skriv en litter�r artikel om Jylland mellem tvende have (tekst 4) og Tilbageblik om en del �rtier (tekst 5). I en sammenlignende analyse og fortolkning af de to digte skal du belyse forholdet mellem tid og natur samt karakterisere digtenes tidstypiske tr�k.

31. T�rdokken Skriv en litter�r artikel om T�rdokken (tekst 6). Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af teksten samt en perspektivering, som placerer den genrem�ssigt.

32. Kronikken En plads i en avis: fra videnskabelig artikel, anmeldelse og personlig kommentar til rent fiktive genrer som noveller og digte En danskfagligt bestemt (skrive)genre gennem de pr�ciserende krav i opgaveformuleringen

33. Kronikken Kronikken karakteriserer et emne eller en tekst, redeg�r for og sammenholder en teksts synspunkter eller diskuterer en problemstilling. Genren har s�ledes tr�k f�lles med den gamle �redeg�r for og diskuter-opgave�, men der l�gges med de nye opgaver ikke op til en dr�ftelse af helt almengyldige eller samfundsm�ssige emner. Redeg�relse og diskussion er knyttet til et danskfagligt emne/stof, og diskussionen f�res f�rst og fremmest p� grundlag af en neutral, argumenteret afvejning af sit emne eller sin problemstilling.

34. Sprog og kulturel identitet Skriv en kronik om sprog og kulturel identitet. I kronikken skal du give en sammenfatning af de holdninger, der kommer til udtryk i Gr�nlands historie eller danskernes historie i Gr�nland (tekst 2), i interviewet med Karen Risager (tekst 3) og i udstillingsplakaten Melting Barricades (s. 10-11). Du skal endvidere i lyset af opgavens tema diskutere disse holdninger.

35. Fort�llende journalistik Skriv en kronik om fort�llende journalistik. I kronikken skal du karakterisere de fort�llem�ssige og stilistiske virkemidler i En luder steg af toget (tekst 1). Du skal desuden med inddragelse af eksempler diskutere betydningen af, at nyhedsmedier anl�gger subjektive vinkler i skildringen af begivenheder.

36. Essayet Essayet er karakteristisk ved, at skribenten ud fra faglig viden og indsigt unders�ger, overvejer og reflekterer over et emne eller et begreb. Det adskiller sig fra den tidligere essaybesvarelse ved et klarere danskfagligt sigte i sit emne og i sit metodiske udgangspunkt. Essayet i relation til pr�ven i skriftlig dansk ligner det klassiske essay, ved at skribenten i meget h�j grad s�tter den indholdsm�ssige dagsorden. Men det afviger fra de mere fabulerende og sprogligt meget kreative essays, man kan m�de i det offentlige rum..

37. Gr�nsebrydende kunst Skriv et essay om gr�nsebrydende kunst. I dit essay skal du indkredse f�nomenet gr�nsebrydende kunst og litteratur samt overveje, p� hvilken m�de ODALISK-SK�NHED (tekst 1), Dr�mmen om kniven (s. 6) og Now That You Are Mine (s. 7) kan karakteriseres som gr�nsebrydende. Du kan inddrage andre eksempler.

38. Mellem billede og virkelighed Skriv et essay, hvori du overvejer billedets betydning for vores tilv�relses- og omverdensforst�else. Dit essay skal tage udgangspunkt i en unders�gelse af, hvordan billeder opfattes i Billeder, billeder (tekst 2) og i Selvf�lgelig skal I se det billede (tekst 3).

39. Litter�r artikel - kronik - essay Den litter�re artikel adskiller sig s�ledes fra kronikken og essayet ved sit st�rke fokus p� tekstanalysen. Kronikken og essayet har i h�jere grad et emne som sit genstandsomr�de. Men mens kronikkens emne eller problemstilling fortrinsvis er knyttet til fagets stofomr�der (kernestoffet), har essayet tendens til at bev�ge sig op over dette. Mens kronikken i en tragtformet bev�gelse arbejder sig ned mod en afsluttethed, en form for konklusion, er essayets struktur formet som en omvendt tragt, idet det ud fra en unders�gelse af et emne eller et begreb som resultat har mere �bne overvejelser og pointer.

41. Udviklingsprojekter i den skriftlige dimension i gymnasiet og p� hf Formidlingsskrivning p� hf Skriftlighed i dansk i stx Udarbejdelse af kursusmateriale Udbud af efteruddannelseskurser