Skriftlig formidling

1. Skriftlig formidling ITU Formidling og metode foråret 2011 Paul R. Metelmann

2. De tre HV-ord • Hvem taler vi med - målgruppe? • Hvad taler vi med dem om – • genre? • Hvordan taler vi med dem - sprog?

3. Konflikter i faglig formidling Ekspert Interessekonflikt Perspektivkonflikt sprog Forståelseskonflikt Formidler Målgruppe

4. Trekantsdramaet for skribenten Læser Skribent System Faglighed

5. Forstår vi altid ordene?

7. De er en besværlig kunde • GiroBank har modtaget et giroindbetalingskort, hvor De desværre ikke har påført “0” foran Deres girokontonummer.  • Dette medfører ekstra arbejde for os, da det ikke er til at se, hvor det manglende ciffer skal placeres. Deres giroindbetalingskort er ekspederet, men vi beder Dem om fremover at påføre nullet foran Deres girokontonummer. • Kilde: Yngve Søndergaard, www.ys.kom, materiale til kursus om Sprogpolitik, Kforum, 28.9-2010)

8. Hvad taler vi med dem om –genre? • Den videnskabelige genre • Den journalistiske genre

9. Den videnskabelige genre – en definition • Dokumentation • af en undersøgelse • af ét fagligt relevant problem • ved brug af fagets teorier og metoder • med det formål at overbevise • en fagfælle • om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion • i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab • Kilde: Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave,2. udgave, s. 21

10. Lige et par tilføjelser • Undersøgelse: Man løser ikke nødvendigvis problemet – man analyserer, fortolker, diskutere og vurdere • Overbevise: At kunne argumentere for sin undersøgelsesmetode, analyse, validitet og dokumentation • Fagfælle: Målgruppen har samme faglige grundlag, men IKKE særviden om det felt, opgaven handler om • Det faglige diskursfællesskab: Faglig formidling, standard/normalitet inden for den akademiske genre, forskel for uni til uni

11. En svær tekst – et eksempel

12. Fordele Præcision Indforståethed mellem faglige begrebsfæller Der spares på ord Viden (Magt) Ulemper Abstraktion (det tager lang tid at læse og forstå) Forstår forfatteren, hvad han/hun skriver Overlegenhed Svære tekster gør læserne sure eller får dem til at føle sig dumme (Magt) Fordele og ulemper ved teksten

13. Den journalistiske genre Fordele: • Objektiv(ideal) • Skal kunne forstås af (næsten) alle. • tæt på hverdagssproget • variantion • enkelt bygget op • renset for unødvendige fremmedord og ord fra fagområder • Det vigtigste først • Skarp vinkel

14. Den journalistiske genre Ulemper: • få nuancer/forenkling • argumentation skæres (ofte) væk • kun en vinkel

15. Det er butleren der er morderen! En god artikel er det modsatte af en lang roman. I journalistik afslører vi pointen i første sætning. Når du læser avisen, så skimmer du teksten for at finde det, der er interessant for dig. Normalt læser du kun fem procent af teksten i avisen. Og jo lettere det er for dig at finde de fem procent jo bedre. Let at forkorte Men der er også andre fordele ved den journalistiske artikel. Det er let at forkorte artiklen fra neden, hvis den er for lang. Redaktøren kan slette de sidste fem linjer, hvis der skal være plads til en ekstra annonce på siden.

16. 1 2 3 4 5 Nyhedspyramiden Overskrift + evt. underoverskrift Budskabet! + evt. hovedkonklusion Udbygget sammenfatning Detaljer Faktaoplysninger Kontaktpersoner

17. Andre genre • Retoriske – talen • Litterære – roman, digte, manuskript • Brev Undergenre • Essay, kommentar, kronik • Faglig tekst

18. Logisk Tankeorienteret Upersonligt Abstrakt Billedfattigt Løsrevet fra situation Offentligt Rødder i skriftsprog Sanseligt Handlingsorienteret Personligt Konkret Billedrigt Knyttet til situation Privat Rødder i talesprog Videnssprog Erfaringssprog

19. Videnssprog - erfaringssprog

20. Faglig formidling i rapporter • Forene journalistikkens forståelighed med videnskabens præcision: • Præcise og definerede begreber • Færrest mulige fremmedord, lange sætninger og ord, etc.

21. Hvordan taler vi med dem? Gode råd til en forståelig tekst

22. De syv dødssynder • Lange sætninger • Forvægt og bagvægt • Passiv • Verbalsubstantiver • Lange ord • Højtidelige ord • Fagord

23. 1. Lange sætninger Svære at huske, især hvis der er mange indskudte og foranstillede led. • ”Hvis du skal opereres for en anden sygdom, er det vigtigt at du eller den læge, der skal operere, kontakter en læge på Neurologisk Klinik for at høre, om der skal tages specielle hensyn i forbindelse med operationen.” • ”Du skal kontakte Neurologisk Klinik hvis du skal opereres. Vi kan fortælle om der skal tages specielle hensyn.”

24. Lange sætninger • Én sætning, ét budskab. • Sæt mange punktummer og ”rigtige” kommaer. • Bryd sætningerne op. • Undgå lange sætninger og indskud. • Varier sproget med lange og korte sætninger. • Brug helt korte sætninger som stopeffekt. • 16-17 ord er bedst - 25 maks.

25. Eksempel Lave driftsomkostninger Det særdeles lave vandforbrug til vask og skyl betyder, at energiforbruget til opvarmning af vandet er meget lavt, hvilket bevirker at forbruget af sæbe, salt og afspændingsmiddel bliver tilsvarende lavt.

26. 2. Forvægt og bagvægt I sætninger med forvægt står budskabet sidst. Budskabet står først i sætninger med bagvægt. • Forvægt gør det svært at overskue sætninger fordi vi skal vente på budskabet. • I sætninger med bagvægt ved vi straks hvad budskabet er, fordi det kommer først.

27. Forvægt: ”Skulle det hænde, at De en enkelt gang måtte glemme at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt, men husker det inden for 12 timer, skal De alligevel tage hele den ordinerede dosis.” Bagvægt: ”De skal tage hele den ordinerede dosis selv om De glemmer at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt, men husker det inden for 12 timer.”

28. 3. Passiv To former • -s-passiv: Der spises. • blive-passiv: Du bliver kørt. Begge former • skaber afstand mellem skribent og læser • gør det uklart hvem der handler • gør teksten abstrakt og upersonlig • trækker andre plager med sig, fx “Hoslagt fremsendes”.

29. Passivt sprog Passivt • ”Ved lumbalpunktur udtages spinalvæske, der omgiver rygmarven, hjernen og nerverødderne. Med en speciel nål opnås adgang mellem ryghvirvlerne i lænden, hvorfra væsken kan tappes.” Aktivt • ”Ved lumbalpunktur tager vi en prøve af spinalvæsken, der omgiver rygmarven, hjernen og nerverødderne. Vi fører en speciel nål ind mellem ryghvirvlerne i lænden, hvorfra vi tapper væsken.”

30. 4. Verbalsubstantiver Ændrer et udsagnsord til et navneord og ender ofte på -ing og -else. • blodprøvetagning tage en blodprøve • håraffald hår falder af • tobaksforbrug ryge • sårheling hele sår • påsætning sætte på • tandudtrækning trække tænder ud • journaloptagelse skrive journal

31. Verbalsubstantiver • gør teksten kompakt og svær at læse • kan puste teksten unødigt op • skaber uklarhed: Hvem gør hvad? • skaber afstand og gør teksten upersonlig fordi subjekterne forsvinder • gør teksten udynamisk og abstrakt fordi vi ændrer en handling til et begreb • trækker passiver med sig

32. Øvelse • Den rustfri stålbeklædning ud- og indvendig samt den lukkede bund og bagside gør rengøringen af maskinen let.

33. 5. Lange sammensatte ord Sammensatte ord eller sætningsord kan være svære at overskue. Opløs dem hvis du kan • Rygmarvsvæskehulrummet = hulrummet om væsken i rygmarve • Medicindoseringsæsken = æske til at dosere medicin • Undersøgelsesresultat = resultatet af undersøgelsen • Lægesamtale = samtale med en læge

34. Tyg lige på den… Stigningen i timelønnen, erstatningen for den kortere arbejdsuge, forhøjelsen af arbejdsgiverafgiften samt virkningen af kronens styrke betyder, at arbejdsenhedsomkostningerne i andet kvartal 2001 er ca. 14-15 pct. Højere end for et år siden, og denne udvikling er ødelæggende for eksportindustrien.

35. anvende forløbne år indeværende år samt samtlige vedrørende angående finde sted forefindes bruge sidste år i år og alle om om sker, foregår er 6. Højtidelige ord

36. ligeledes således såfremt, ifald, dersom hvilket betyder at hvorfor det skal oplyses på grund af dette med henblik på også sådan hvis derfor derfor derfor til, så, fordi Højtidelige ord

37. 7. Faglatin • ”Fyret på grund af utilregnelighed” • ”Utilregnelighedspension” Fyret på grund af årsager der ikke kan henregnes til personen selv

38. lumbalpunktur koagulere interkraniel ambulant akut anti føre en nål ind ved lænden størkne inden i kraniet uden indlæggelse pludselig, hurtig, heftig mod Fagord og fremmedord

39. skadestuefunktion åndedrætsfunktion fejlsynkning indtage frit flydende gentage proceduren komplikationer indlæggelsesområde skadestue åndedræt få noget galt i halsen drikke gøre det igen problemer klinik Fagjargon

40. Øvelse:Jeres fagord • Find de fem typiske fagord fra jeres hverdag • Find erstatninger for dem

41. Andre gode råd • Læs teksten højt - får du tungeknuder eller åndenød - så er teksten ikke klar • Lad andre læse dine tekster - forstår de den ikke så gør dine læsere det heller ikke! • Ved større skriftlige opgaver – lav en test på målgruppen

42. Antal ord Antal perioder = X Antal lange ord x 100 Antal ord = Y Tjek læsbarheden ... Læsbarhedsindeks - LIX LIX = X + Y 20:meget let 30:let 40:middel 50:svær 60:meget svær 70:nærmest umulig

43. 1 2 3 4 5 6 7 8 MEGET SVÆR (Fa glitteratur) SVÆR (Faglitteratur) LET (Skønlitteratur) MEGET LET (Børnelitteratur) MIDDEL (Dag- og ugeblade) Tjek læsbarheden ... Lange ord per punktum - LOP

44. Om citater, referater og kilder • Der findes en del forskellige modeller for, hvordan man kan lave litteraturlister, henvisninger og fodnoter. • Vigtigst er at man er konsekvent

45. Tjek APA-dokumentet • ”American Psychological Association” • Udarbejdet på CBS • http://formidlingogmetode.wordpress.com/?s=apa