Erfaringer med it i danskundervisningen – et bidrag til diskussionen af danskfagets it-didaktik

1. Erfaringer med it i danskundervisningen – et bidrag til diskussionen af danskfagets it-didaktik v/ Tom Steffensen Lektor, UCSJ

2. Oplæggets indhold • Fagdidaktiske udfordringer – it i dansk • Refleksioner over to undervisningsforløb fra Absalons Skole 1: Læreren som læremiddeldesigner 2: Æstetiske læreprocesser på nettet

3. Projektets udfordring • Kan vi finde hard- og software, der understøtter nyekommunikations- og undervisningsformer, og som ikke bare er efterligninger af noget, vi kan i forvejen? • Kan vi udvikle it-didaktiske design til skolen, der er umiddelbart realiserbare, læringsfremmende og overlevelsesdygtige også i den almindelige klasseundervisning, men som samtidig kan fungere som trædesten på vej mod mere gennemgribende forandringer af skolens kultur?

4. Hvilken software skal vi vælge? Didaktiske læremidler Åbne læringsressourcer

5. Vi skal satse på nettet • ”Hvis it for alvor skal komme til at batte i danskundervisningen, mener arbejdsgruppen man bør satse meget på Internettet som en alsidig og mangfoldig materialebase. Det er ikke nok at benytte sig af nogle mellemprodukter som fx it-undervisningsmaterialer produceret og redigeret af forlag.” (UVM 2003)

6. Hvad har web 2.0-medierne tilfælles – og hvordan udfordrer de danskfaget? • Multimodalitet (skrift, billede og lyd) – ofte med en klar orientering mod det visuelle udtryk • Mange-til-mange kommunikation. Både lærere og elever bliver medproducenter af tegn og dermed mening i undervisningen • Øgede muligheder for kollaboration • Meget svært at afgrænse indholdet på forhånd (som i ”traditionel” undervisning)

7. Kompetencer i Fremtidens danskfag

8. ”Se – kompetence” – en femte kulturteknik? • ”Det er blevet foreslået at danskfaget kunne opfatte det at udvikle en se-kompetence som en af fagets kerneydelser (…) netop for at imødekomme en fremstormende visuel kultur. Faren ved at udvide faget på den måde er her dobbelt: Der kommer mere stof ind, og der skal tilsvarende stilles nye krav til lærerkompetencer” (Danskfagets fremtid, UVM 2003: 43).

9. Multimodal tekstkompetence • At kunne skabe multimodale tekster på grundlag af kulturelt etablerede tekstmønstre • At kunne udnytte de semiotiske ressourcer, som egner sig bedst i forhold til situation, intention og adgangen til ressourcer. • At kunne opleve, forstå, analyse og vurdere multimodale tekster • (Anne Løvland efter Gissel 2011)

10. Mellem rituel og faglig brug af it • RITUEL BRUG AF IT • LYSTSTYRET • HVERDAGSBRUG • FAGLIG BRUG AF IT • MÅLSTYRET • AT BRUGE FOR AT LÆRE Krumsvik 2010

11. Faglig brug kræver en tydelig lærer • Krumsvik 2010: Vigtigt at synliggøre lærerens kompetencer, læreren som rollemodel for, hvordan IT kan anvendes til faglige formål • Gynther 2010: ”vi har kunnet iagttage, at kompetente lærere, som til daglig veksler mellem formidling, instruktion, vejledning og et varieret udbud af elevaktiviteter, forlader denne lærer-elevrelation, blot fordi der inddrages digitale teknologier i undervisningen” (Gynther m.fl. 2010)

12. Efteråret 2010 – anden runde IWB Sociale medier

13. 1. forløb: Læreren som læremiddeldesigner med blogs • Samme forløb afprøvet i to klasser med forskellige didaktiske design: • A) Læreren planlagde og gennemførte et undervisningsforløb i film med støtte af en klasseblog, der både rummede indhold, links, faglige ressourcer og opgaver. • B) Læreren opbyggede et netværk af weblogs bestående af såvel lærerens blog som elevernes. Forsøg med kollaboration og responsformer.

14. Bloggens didaktiseringsmuligheder • Ejer med skriverettigheder: lærer, elev, gruppe af elever, klassen, skolen • Netværk: elev – elev, klasse – gruppe, klasse – klasse, skole - skole osv. • Indhold: fra autentiske til mere skolastiske genrer (debatindlæg, dagbog, boganmeldelser, analytisk samtale mv.) • Kommunikationsflow(initiering, feedback og evaluering): fra selvstyrende til lærerstyret • Læringsteoretiske overvejelser: opgavedidaktik (åbne/lukkede, specifikke /generelle spørgsmål, samarbejde og tingsliggørelse)

15. Fra software til læremiddel UDTRYK AKTIVITET INDHOLD Illum Hansen 2011

16. Et multimodalt læremiddel

17. Digitale, analytiske ”samtaler”

18. Stilladseret tekstkonstruktion

19. Fælles videnskonstruktion

20. Bloggen som elektronisk portefølje

21. IWB som processtyringsredskab

22. 2. forløb: æstetiske læreprocesser på nettet • Forløb om tegneserier afprøvet i en klasse. • Klassen arbejdede både analytisk og produktivt med tegneserier. • Eleverne fik til opgave at omskabe forskellige forlæg (tekster, sange mv.) til tegneserier. • Værktøjer: www.toondoo.com og www.glogster.com

23. Åbne og lukkede programtyper Værktøjsprogrammer Kreative skabelonprogrammer Lukkede Brugeren skaber sit produkt ved at manipulere med programmets egne skabeloner. Tydeligt teknologiaftryk. Ofte nemme at betjene. Eksempler: påklædningsspil, Inudge.com og ToonDoo. • Åbne • Brugeren tilføjer indhold (lyd, billede, tekst) som manipuleres med programmets funktioner. • Lavt teknologiaftryk • Ofte komplekse at betjene • Eksempler: lyd- og videoredigerings-programmer

24. Lukkede: skabelonspil

25. Lukkede: kreative skabelonprogrammer

26. Halvåbne: Gys med BeFunky Lemur Lemur med ”gysertræk”

27. Arbejde med tegneseriens formsprog og montageformer i skabelonprogram

28. Faglige fokuspunkter i arbejdet med ToonDoo • Genretræk – fx satire, gys mv. • Narrativen • Billedkomposition og - beskæring • Farver • Montageformer • Sprog og stil (fortæller og replikker)

29. Kreative gratisprogrammer • …kræver ikke håndværksmæssige forudsætninger og stor teknisk kunnen. • … kan bruges til at igangsætte enkle produktionsprocesser i den almindelige klasseundervisning. • … rummer begrænsede udtryksmuligheder og ensidigt formsprog, men også mulighed for fagligt fokus. • … sætter fokus på samspillet mellem form og indhold. • … kan udvikle elevernes multimodale tekstkompetence. • … kræver en fagligt fokuseret lærer, der kan italesætte det æstetiske.

30. Konkluderende bemærkninger • It understøtter undervisningens procesdesign • It understøtter udviklingen af kommunikative kompetencer • It understøtter udviklingen af æstetiske kompetencer • It understøtter udviklingen af sociale kompetencer IWB fungerer godt med åbne læringsressourcer, der indsætter lærere og elever som didaktiske designere

31. Litteratur • Bundsgaard, Jeppe (red.) (2009). Kompetencer i dansk. Gyldendal. • Bundsgaard, Jeppe (2010). ”Faglighed og digitale læremidler i undervisningen”. I: IT 2.0 – didaktiske og pædagogiske udfordringer. Dansk pædagogisk tidsskrift nr. 4, 2010. • Bundsgaard, Jeppe og Thomas Illum Hansen (2010). ”Processer i undervisningen – om brugerdreven innovation af digitale procesværktøjer”. I: Tidsskrift for læremiddeldidaktik, nr. 4. • Dalsgaard, Christian (2003). Åbne læringsressourcer – mod en sociokulturel teori om læringsressourcer. I: pure.au.dk/portal/files/5991913/Phd-afhandling_Dalsgaard.pdf • Dysthe, Olga (red.) (2003). Dialog, samspil og læring. KLIM. • Gissel, Stig Toke (2011). Mediedidaktik i teori og praksis. Academica. • Gynther, Karsten (2010). Didaktik 2.0. Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk forlag. • Gynther, Karsten: ”Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design – transformative metoder i forsknings- og udviklingsprojektet ELYK. • Hansen, Jens Jørgen (2010). Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. Akademisk Forlag. • Hansen, Thomas Illum (2009). ”IT i folkeskolen – vision eller realitet”. I: Læremiddeldidaktik, nr. 2. • Hansen, Thomas Illum (under udgivelse). Fælles Mål og midler. • Henderson, Lisa Marie og Tom Steffensen (under udgivelse, 2011). ”Æstetiske læreprocesser på nettet”. I: Liv i skolen. Temanummer om æstetiske læreprocesser. • Holm Sørensen, Birgitte et al. (2010). Skole 2.0. KLIM. • Krumsvik, Rune Johan (2009). ”Ein ny digital didaktik”. I:Hildegunn Otnes (red.). Å være digital i alle fag. • Lave, Jean og Etienne Wenger (2003). Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag. • Beskrivelse af projektet ”Nordic Smart. IT-integration i fagene. Et brugerdrevent innovationsprojekt mellem UCSJ og Absalons Skole”.