Voksenuddannelse og regional udvikling

1. Voksenuddannelse og regional udvikling KOMPETENCEmidt startkonference 8. maj 2008 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

2. Temaer • Regionale forskelle, regional udvikling • Den lærende region • Læring, uddannelse, voksenuddannelse • Innovation og sammenhængskraft • Voksenuddannelsens rolle

3. Regionale forskelle i uddannelsesniveau • Akademikerne bor i og omkring de store universitetsbyer • Områder som Aabenraa, Ringkøbing og Frederikshavn har en relativt høj andel af indbyggere med erhvervsfaglig uddannelse • Områder som Grenaa, Bornholm, Nakskov, Rudkøbing, Tønder, Lemvig, Morsø og Thisted har en relativt stor andel ufaglærte • De unge i udkantsområderne er lige så kvalificerede som andre unge til at få en højere uddannelse. Men de skal flytte til de større byer for at gennemføre uddannelsen, og de flytter som regel at ikke tilbage igen Kilde: Oxford Research

4. Vidensøkonomien og den regionale udvikling • ”De sidste ti års ændringer i den geografiske fordeling af befolkning og beskæftigelse viser et Danmarkskort, der er centreret om to større byregioner på Sjælland og i Østjylland. Landets to største byer København og Århus er kernerne i de to områder. Den stigende betydning af videnerhvervene giver disse to byer en vækstimpuls, der er kraftigere end andre steder i landet” (Landsplanredegørelse 2006)

5. Målsætninger for regional udvikling • Vækst? • Sammenhængskraft? • Lighed? • Livskvalitet?

6. Politik for den lærende region • Etablere og opretholde af uddannelser af høj kvalitet for hele livsforløbet • Koordinere udbuddet af uddannede med behovet for dem inden for den regionale økonomi • Koordinere politikker på tværs af tidligere adskilte institutionelle ansvarsområder og mellem forskellige niveauer i den politiske styring Kilde: OECD 2001

7. Mere politik for den lærende region • Etablere passende rammebetingelser for forbedring af organisatorisk læring, både inden for virksomheder og mellem virksomheder og andre organisationer. • Bidrage til at ”aflære” forældede praksisser og vidensformer (herunder også beslutningstagernes egen viden). • Udvikle strategier til at fremelske relevante former for social kapital samt sikre læringens legitimitet Kilde: OECD 2001

8. Udviklingen mod EU’s mål for livslang læring

9. Skoleuddannelse og erhvervsuddannelse i regionalt perspektiv Folkeskolen • Opretholde uddannelseskvalitet i regionen som helhed • Skoler som lokale kulturcentre • Trække på lokale uddannelsesressourcer (uden at kommercialisere undervisningen Erhvervsuddannelserne • Opretholde uddannelseskvalitet i regionen som helhed • Bruge mulighederne for oplæring i regionens erhvervsliv • Synliggøre mulighederne på det regionale arbejdsmarked og støtte overgange fra uddannelse til erhverv

10. Videregående uddannelse i regionalt perspektiv • Sikre tilgang af gode kandidater til det regionale arbejdsmarked • Bruge regionale og lokale muligheder for input til læringen og praktisk oplæring • Alsidige kontakter mellem uddannelsesinstitutioner og regionale arbejdsmarkeder • Uddannelsesinstitutioner og studerende som ressource for det lokale kulturliv • Forskning og innovation i samspil med regionale aktører og tiltag

11. Dansk voksenuddannelse Tre typer med hver deres historie: • Folkeoplysning • Erhvervsrettet voksenuddannelse • Almen voksenuddannelse Videreuddannelsessystem for voksne (parallelt kompetencesystem) • Forberedende voksenuddannelse • Grundlæggende voksenuddannelse • Videregående voksenuddannelse (flere niveauer)

12. Deltagelse i vokse- og efteruddannelse i Danmark Kilde: AKF 2005

13. Uddannelsesinstitutioner Læring er hovedformålet Læring reguleret via generelle fælles mål indholdskrav og evalueringer Læring sker via aktiviteter og i institutionelle rum, som er relativt standardiserede Arbejdspladser Produktion er hovedformålet Læring tilrettelagt ud fra behov og muligheder på den enkelte arbejdsplads Læring sker i mange forskelligartede miljøer og rum, og via varierende aktiviteter Læring i uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser

14. Det innovative potentiale

15. Det innovative potentiale 2

16. Det innovative potentiale 3

17. Organisatorisk læring og innovation • Regional organisatorisk læring via samspil mellem aktører inden for uddannelse, erhverv, kultur og civilsamfund • Trække på lokale innovationsressourcer • Teknisk innovation og social innovation Innovationsformer: • Innovation baseret på videnskab og teknologi (STI) • Innovation baseret på erfaring og interaktion (DUI)

18. Medarbejderes uddannelse og kompetence som bidrag til innovation Analyse af Peter Nielsen (2006) • Nye produkter eller serviceydelser er resultater af firmaets kollektive og dynamiske evne til at lære og skabe viden. • De mest innovative firmaer har den laveste udskiftning af personale (også de ufaglærte). Innovation knytter sig til en personalepolitik, som satser på at fastholde vidensressourcer og læringskompetencer. • Firmaer, som har elementer af lærende organisation, skaber langt mere produktinnovation. • Sådanne firmaer ansætter også flest højtuddannede. • Firmaer med mange uddannede medarbejdere, lægger også vægt på løbende kompetenceudvikling.

19. Social fragmentering Polarisering mellem livsformer i lokalområderne • den traditionelle befolkning • ressourcestærke tilflyttere, bl.a. børnefamilier, som kan indoptages i og også præge lokalsamfundets traditionelle fællesskab og foreningsliv • socialt belastede tilflyttere, som etablerede deres eget uformelle fællesskab • Uddannelse som bidrag både til erhvervsudvikling og til meningsfulde aktiviteter og mødesteder • IT-cafeer som eksempel

20. Voksenlæring og social kapitalEfter John Field

21. Voksenuddannelsens regionale bidrag • Voksenuddannelse giver mulighed for at kombinere voksenliv med systematisk læring • Det danske voksenuddannelsessystem giver alsidige muligheder for almen og erhvervsrettet uddannelse på alle niveauer • Voksenuddannelse kræver ikke store uddannelsesinstitutioner, og kan gøres regional tilgængelig via e-læring, studiecentre mm. • Voksenuddannelse kan bidrage både til individuel kompetenceudvikling, erhvervsudvikling og social sammenhængskraft