Det brugerdrevne sundhedsvæsen Sundhedsfremme og forebyggelse Morten Freil Direktør

1. Det brugerdrevne sundhedsvæsen Sundhedsfremme og forebyggelse Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk

2. Oplægget Danske Patienter Fremtidens patienter Brugerinddragelse i forebyggelse og sundhedsfremme Fokus på det samarbejdende sundhedsvæsen Primært fokus på patientrettet forebyggelse

3. Danske Patienter Paraplyorganisation for 13 patientforeninger med tilsammen ca. 725.000 medlemmer Etableret i 2007 – en videreførelse af det tidligere Patientforum Varetager patienternes interesser på tværgående og ikke-diagnosespecifikke områder

4. Udvikling Skift i patienternes holdning Mindre autoritetstro Mere informationssøgende Stigende ønske om medinddragelse Samarbejde mellem sundhedspersonale og patienten Flere kronikere Ca. 1,5 mio. danskere 80% af samtlige sundhedsudgifter går til kronikerbehandling Over halvdelen har mere end én kronisk sygdom Krav om sammenhæng og helhed

5. Forebyggelse og sundhedsfremme Udgangspunkt i de professionelle Hvordan skal professionelle agere? Udgangspunkt i patienten Hvad er borgerens/patientens behov?

6. Forebyggelse og sundhedsfremme Udgangspunkt i de professionelle hvordan kan borgerne/patienterne ændre sundhedsadfærd i henhold til de udmeldinger, som sundhedspersonale kommer med. hvordan skal den enkelte medarbejder agere med henblik på at ændre borgernes/patientens sundhedsadfærd

7. Forebyggelse og sundhedsfremme Udgangspunkt i patienten hvordan kan system og borgerne/patienterne arbejde sammen om at finde løsninger, der skaber sammenhæng i patientens liv og forløb, så der skabes forudsætninger for ændring af sundhedsadfærd og fastholdelse af denne.

8. Hvorfor inddragelse af patient/borger? Fremmer compliance Øger kvaliteten i de sundhedsfaglige ydelser Sikrer løsninger der tager udgangspunkt i den enkeltes situation (individuelle og organisatoriske) Fremmer muligheden for fastholdelse af livsstilsændringer

9. Hvad efterspørger patienterne? Høj faglig kvalitet Støtte, omsorg, kommunikation og information Autonomi, egenkontrol og medinddragelse Tilgængelighed Sammenhæng Fokus på individet, helhed og valgmuligheder Litteratur, f.eks.: - Coulter A et al. The European patient of the future, 2003. - 4000 kirurgiske patienters prioriteringer – spørgeskemaundersøgelse i 5 amter, Enheden for Brugerundersøgelser, 2006. - Hede A et al. Når Patient vågner, 1999. - Petersen JH. Sygt og sundt - Om danskernes ønsker til sundhedsvæsenet, 2000. - Schulze SB, Gut R, Freil M. Patienters indstilling til sygehusvæsenet i Øst- og Vestdanmark – medinddragelse, autoritetstro og informationssøgning, UFL 2006; 3. - Jadad et al. I am a good patient, believe it or not. BMJ 2003; 326(7402): 1293-1295 - Madsen LD. Fremtidens patient – Når værdier og holdninger udfordres, Tidskr.Sygepl.forskning 2004;2:9-12 - Sørensen J, Gut R, Freil M. Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet, Enheden for Brugerundersøgelser, 2007.

10. Sammenhæng og helhed Livsforløb Sygdomsforløb • Sammenhæng i sygdomsforløb (koordination, information m.v.) • Sammenhæng i livsforløb (helhed)

11. Forebyggelse og sundhedsfremme Ikke hvordan systemet skal ændre borgeren/patienten Hvordan kan systemet og borgeren/patienten samarbejde om at imødekomme patientens behov Udgangspunkt i borgeren/patienten

12. Citater Puslespil: (Patient med type-II-diabetes, kræft og slidgigt) ”Det er underligt, for det er kun én ting, sygehuspersonalet kigger på og min læge, hun kigger ikke rigtig på det, for det regner hun med, at hospitalet tager sig af. Så man føler sådan lidt, at man er et puslespil. Med den ene brik kan man gå derhen, og den kan de kigge på og måske tage sig af, men resten det er ikke deres bord.” Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2007

13. CitaterForskelligartede informationer (Patient med spiserørsbrok og type-II-diabetes) ”Så tænkte jeg, jeg skal passe på med, hvad jeg spiser, for jeg har nemlig i mange år også haft spiserørsbrok, hvor man ikke må spise noget de sidste tre timer inden, man går i seng. Men med sukkersyge skal man faktisk spise noget, lige inden man går i seng, så det var sådan lidt af en konflikt, ikke?!” Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2007

14. CitaterFyldt kalender (Patient med KOL og type-II-diabetes) ”Nu går jeg til nogle møder her i sundhedscentret, hvor man bliver undervist i både sukkersyge og i KOL. (…) Jeg går på begge kurser. Selvom nu er det lige før, det er ved at blive for meget. For nu skal jeg også gå til motion deroppe, og der er jo også andre ting, der skal passes. Det er lige før, min kalender er fyldt helt op med det her.” Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2007

15. Inddragelse i hvad?

16. Inddragelsen i eget forløb Formål At sikre patienten kompetencer til at agere mest hensigtsmæssigt i forhold til at følge behandlingen og håndtere egen livssituation Former Egenbehandling Patientuddannelse Fælles beslutningstagning Status?

17. Repræsentativ brugerinddragelse Formål at sikre, at sundhedsvæsenet er centreret om brugernes behov Former Brugerrepræsentation Brugerundersøgelser Status?

18. Anbefalinger Programmer til tidlig opsporing af kronisk sygdom Fokus på sammenhængende patientforløb Afsæt i patientens forløb og ikke systemets fragmenterede indsats Forløbsprogrammer for alle kroniske patientgrupper Patientrettet forebyggelse på tværs af kroniske sygdomme Tilbud der understøtter rehabilitering i samarbejde mellem regioner og kommuner

19. Anbefalinger Inddrager patientens ressourcer i det omfang patienten magter det Patientuddannelse og egenomsorg Forløbskoordinatorer på tværs af sektorer og afdelinger for mindre ressourcestærke Øget fokus på metoder til fastholdelse af livsstilsændringer og egenomsorg Implementering af eksisterende viden Intensiveret forskning på området

20. Samarbejde og brugerinddragelse

21. Samarbejde og brugerinddragelse

22. Samarbejde og brugerinddragelse