Hvad bliver der af drengene?

1. Hvad bliver der af drengene? • Hvad siger drengene selv? • Ved psykolog Ole Lund Sørensen, NetOpNu

2. Kønsfordeling på udvalgte studier (procent)

3. Tal fra Undervisningsministeriets viser: • …at pigerne i folkeskolen får de højeste karakterer, og langt flere piger bruger dem til at tage en gymnasial uddannelse. • Halvdelen af en pigeårgang fortsætter på det almene gymnasium mod 29 procent af drengene. • Selv om dobbelt så mange piger går i gymnasiet, så falder flere af drengene fra inden eksamen. • De få drenge, der holder ud til eksamen, kommer ud med karaktergennemsnit, der år efter år ligger en smule lavere end pigernes.

4. Karakterer

5. De unges livsverdeners dominans • Intrapersonelt (de er i deres egen verden) • De diskuterer med sig selv og søger svar i ungdomskultur og hos rollemodeller (hvor de så end er) • Hvilke svar søger de? • 1) Hvem er jeg? • 2) Hvem kan jeg blive til? • 3) Hvad betyder det for mig?) (det min lærer/vejleder siger?

6. Samtaler med drenge Stx, hhx, htx: • Det var ikke alle lærerne jeg forstod (karakter, mening) • Man lærer ikke noget, føler barer man er der. (bliver ikke set) • Nogle lærer er meget irriteret over at rette opgaverne (et andet job) • Lærerne er ALT for gamle, de forstår os ikke (viden om ungdomskultur) (postmoderne selv) • Gymnasiet er folkeskolen om igen. (hvad kan gøres?) • Lærerne deltager ikke i projektopgaver, (i kan finde mig på lærerværelset) (hvordan skal de så finde mening?) • Pigerne får meget opmærksomhed (flest piger i klasserne, mere talende) • Læren kunne ikke svare på, hvor den viden der blev formidlet kunne anvendes i praksis (vektorer og integralregning) (mening)

7. Drenge fra studieretningen IT/ kommunikation og Engelsk diskuterer anvendelighed: • Peter: det er lidt nogle heftige ting, hvad kan du bruge det her til i virkeligheden? • Lærer: ”øh det ved jeg faktisk ikke rigtig”, (imiteret) • Peter: jamen så gider jeg ikke lære det • Int: jamen skal der være et eller andet altså mål med det, de underviser i? • Alex: ja • Int: det skal være noget I kan bruge, før I synes det er vigtigt? • Peter: sådan noget høj, teoretisk energifysik, som der måske er et eller andet sted ude i universet, det er da spild af tid at lære os det • Jesper: de der danske folkeviser • Peter: jah • Matias: ja tak ( sarkastisk) • Peter: islandske sagaer.. Uha.. • Alex: det er fuldstændig latterligt at lære om

8. Omkring en håndfuld unge er mødt til den ugentlige morgenmad på grøn linie. Ved den ene ende af bordet er tre drenge fra smedelinien samlet. De snakker om et projekt som de er blevet tilbudt at gennemføre. Projektet går ud på at bygge 3 gokarts til en konkurrence arrangeret af byens handelsstandsforening, som skal finde sted på byens hovedgade. En af de unge siger, at det jo godt kan blive noget kedeligt og ensformigt, når man har lavet en af gokartene og skal til at lave de to næste. Den anden unge bekræfter og tilføjer, at der jo heller ikke er nogen motor på en gokart. Den tredje siger ikke noget. Samtalen drejer derefter over til at snakke om deres arbejde på den ene af drengenes scooter. Projektet bliver ikke til noget på grund af manglende motivation. (de måske egnede… Noemi 2007)

9. ”Det postmoderne selv” ”Den generaliserende anden” ”De signifikante andre; mest andre unge” ”Selvet” ”individ”

10. ”Mellem valgfrihed og vildfarelse” Hvad så efter HTX? Dreng efter afsluttet eksamen: Hvad gør jeg så? Først overvejer han at rejse til Australien. Men hvorfor så ikke tage på jordomrejse? Nej, jeg burde hellere rejse til Frankrig for at studere tysk og fransk. Er det nu smart? Jeg kan jo ikke formuler en fejlfri sætning på engelsk? Han beslutter sig for at rejse til England for at være frivillig socialarbejder. Han sender endda en ansøgning, men da er ansøgningsfristen overskredet! (tvivlen er et gennemgående træk)

11. Læring Livsprojekt Idealiserende spejling Empatisk spejling Stille samvær

12. ”Spændingsbuenseffekt” • Bertelsen opsummerer spændingsbuens effekt således: ”Uden spejling er vi ikke nogen, og uden idealisering er tilværelsen ikke noget, men tom, betydnings- samt menings og retningsløs” (Bertelsen, 2000, p. 171).

13. ”Skævt udviklet selv” Dårlig udnyttelse af talenter og færdigheder. Urealistisk selvvurdering. Evt. særlig spejlings- og præstationsorienteret Oppustet eller undertrykt selvhævdelse, selvfremstilling/ambition. Behov for publikum. Let til krænkelse Manglende eller skævt udviklet værdier, idealer og mål. Uafbalanceret autoritetsforhold. Meningshuller Truet oplevelse af tilhør blandt mennesker. Ensomhed og isolation. Problemer med regulering af ligheder og forskelle.

14. Formidling og berigelse (fortsat) Giv mening til den unges oplevelse af omverden ved at beskrive det I oplever sammen og ved at vise følelser og entusiasme.

15. Formidling og berigelse (fortsat) Mening er ikke noget på forhånd givet, meningsdannelse er en social konstruktion og bestemt af om nogen tillægger eller giver mening til det fælles tredje, sagen, det vi er sammen om. (Bruner 1999)

16. Formidling og berigelse (fortsat) Uddyb og giv forklaring nå du oplever noget sammen med den unge. For at læring forekommer må der ske en udvidelse af den unges perspektiv bl.a. via distancering - ved at læreren ”går ud over situationen” – det fælles tredje (Vygotsky 1978)

17. Formidling og berigelse (fortsat) Hjælp den unge med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser på en positiv måde – ved at påtage sig lederskab. Vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.