Livsstil efter og under kræftbehandling

1. Livsstil efter og under kræftbehandling Informationsmøde om kropsforandringer og livsstil efter behandling for kræft i endetarmsåbningen. 19.januar 2009 kl. 16.30 – 17 i konferencerum 1 Karen Trier Sygeplejerske Sundhedscenter for Kræftramte

2. Jørgens første besøg i sundhedscentret • 47 år • Opereret for tarmkræft, fået stomi og fjernet endetarmen – langvarig indlæggelse • Fået kemoterapi – mange bivirkninger • Tabt 17 kg – 190 cm/58 kg • Haft sin egen forretning, som han måtte lukke for et år siden, da han fik insulinkrævende sukkersyge • Blev skilt, flyttet i lejlighed • Tidligere stort alkoholforbrug – men ”det smager ikke mere” • Ryger 40 cigaretter dagligt

3. Jørgen under og efter brug af sundhedscentret • stort vægttab • tab af muskelmasse og kræfter, forringet funktionsniveau • får dagpenge, overvejer pension • har bivirkninger til kemoterapi • ønsker at holde op med at ryge • individuel tid hos diætist • træning 2 ugentlig • rådgivningssamtale med socialrådgiver • individuel undervisning af sygeplejerske • tilbydes gruppebaseret rygestop Taget på, flere muskler, øget funktionsniveau, velreguleret sukkersyge gymnastik en gang ugentligt, meldt sig ind i træningscenter godt humør og mod på livet – vil finde en kæreste!

4. Budskab En ændret livsstil under og efter en kræftdiagnose og behandlingkan medfører oplevelse af øget livskvalitet

5. Livsstil • Kost • Rygning • Alkohol • Motion

6. Viden medfører ikke ændret livsstil • Begribeligt • Håndterbart • Meningsfuldt Start med at gøre mere eller mindre af noget

7. Kræftbehandling • Operation • Strålebehandling • Kemoterapi

8. Følger til sygdom og behandling • Angst og frygt for at sygdommen har spredt sig, kommer igen, at man skal dø • Psykisk sårbarhed • Tab af kontrol • Social isolation stigmatisering • Trussel på egen identitet

9. Følger til sygdomog behandling • Afføringsrelaterede problemer • Øget hyppighed • Tømningsproblemer • Stomi-relaterede gener • Urologiske følgetilstand • Seksuel dysfunktion • Forringet livskvalitet

10. Følger til sygdomog behandling • Diarre • Appetitløshed • Påvirkede slimhinder • Forbrændt hud • Føleforstyrrelser • Påvirkning af blodlegemer • Hårtab • Træthed • Midlertidige eller kroniske

11. Har en ændret livsstilindflydelse på livskvalitet? • Fysisk aktivitet har en positiv effekt på oplevelsen af angst, depression, træthed og livskvalitet • Psykosocialstøtte øger livskvaliteten • 70 % har brug for rehabilitering heraf har en tredjedel et stort behov

12. En ændret livsstil • Betydningsfuldt at intervenere overfor livsstilsfaktorer (KRAM) • Der er sammenhæng mellem livsstil og udviklingen af kræft • Kan forebygge andre livsstilssygdomme • Sukkersyge • Knogleskørhed • Hjertekarsygdomme

13. Kost • 20-40% af alle kræfttilfælde forebygges ved ændret kost og motion • Fordobling af frugt/grønt medfører nedsættelse med 15-30% af kræfttilfældene • En tredjedel af kræftpatienterne er underernærede

14. Rygning • Betydning for udvikling af kræft • Komplikationer i forbindelse med behandlingen – bedøvelse, operation, sårheling og strålebehandling (cellerne mindre modtagelige) • Nedsætter appetitten • Rygestop kan forbedre det generelle helbred, styrke immunforsvaret, mindske risikoen for tilbagefald af tidligere sygdom og opstående af ny • Rygestop øger livskvaliteten

15. Alkohol • Øget forbrug kan medfører komplikationer til behandlingen • Nedsætter appetitten • Nedsættelse af overforbrug vil umiddelbart forbedre det generelle helbred (immunforsvar, sårheling, stresspåvirkning) • Max 2 genstande dagligt for mænd • Max 1 genstand dagligt for kvinder

16. Motion • Positiv effekt på • livskvalitet • kondition og muskelstyrke • træthed og kvalme • angst, depression og psykisk velbefindende • Ingen signifikant effekt på kræftudvikling eller prognose • ½ time dagligt

17. Motion skal ske under hensynstagen til…… • Funktionsniveau • Sygdom • Behandling

18. Konklusion • Kost • Rygning • Alkohol • Motion • spis sundt • stop • 1-2 genstande dagligt • ½ time daglig

19. Egen læge Hospital Kommune Det nye sundhedsvæsen

20. Hvad skal kommunen? Sundhedsloven: Borgerrettet og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme et kommunalt ansvar Sundheds- og Omsorgsudvalget(Kbh): Patientrettet forebyggelse varetages af sundhedscentre

21. Hvad er Sundhedscenterfor kræftramte? • Landets første sundhedscenter for mennesker, der er berørte af kræft • Partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune • Består af Rådgivningsenheden og Rehabiliteringsenheden • Startet 1. april 2007 • www.kraeftcenter-kbh.dk 21

22. Rehabiliteringsenhed: Kontaktperson Fysisk aktivitet Kostundervisning Patientundervisning Rygestop Samtalegruppe for brystopererede Dans og madlavning Rådgivningsenhed: Personlig samtale Selvhjælpsgrupper Samtalegrupper Café: Åben rådgivning Mødested Kreativt værksted Foredrag og kurser Tilbud i Sundhedscenterfor kræftramte?

23. Sundhedscentrets formål • At kræftpatienter og deres pårørende oplever størst mulig tilpasning til et aktivt hverdagsliv med eller efter kræftsygdom og –behandling

24. Rehabilitering • Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbogen 2004)

25. Rehabiliteringsenheden Kræftpatienter bosat i Københavns Kommune Kræftpatienter fra Frederiksberg (Marts 09) Patienter med Lungekræft Brystkræft Tarmkræft I løbet af 2009 alle kræftpatienter Rådgivningsenheden Alle kræftpatienter Pårørende Efterladte Cafeen Åbent fra kl.10-15(14) alle er velkomne Hvem må komme i Sundhedscentret?

26. Hvor liggersundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte Ryesgade 27 2200 København N www.kraeftcenter-kbh.dk