Hvad skal vores forsøgsskole?

1. Hvad skal vores forsøgsskole? Besøg fra NTNU

2. Lidt baggrund. • Gennem 1990’erne i England og Australien :Ikke sammenhæng mellem praksis og teori :Skolen og dens partnere skal have den ledende rolle i læreruddannelsen. • England udvikler tre typer partnerskaber: • En model hvor læreruddannelsen tager ansvaret for at lede og fordele arbejdet. • Separatist modellen hvor læreruddannelse og skoler har aftalt hvem der gør hvad og hvornår . • Collaborative model, hvor initiativ og ansvar er ligeligt fordelt. • USA : PDS –Schools Pedagogical Development Schools (No child left behind) ”Holmes – Group”, der udvikler ideen i mange stater. • Tankerne er pt. videre udviklet i : • Holland: Realistic Teacher Education, Utrecht University. • Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet NTNU • Danmark? Læreruddannelsesinitiativer Uvikling af skolen ikke kun for læreruddannelsen

3. PDS - fire vigtigste funktioner • 1.Forbedring af elevernes læringsudbytte • 2. Professionel udvikling af uddannere • 3. Forberedelse i læreruddannelsen • 4. Spørgsmål om udførelsen af ”best practice”

4. PDS - standards

5. Hvordan udvikler man en PDS skole? • Håndbog over : • Hvordan man starter, forankrer/vedligeholder og • Evaluerer • partnerskaber der forbedrer elevernes læring. • (Lee Teitel: The Professional Development Schools Handbook; Corwin Press 2003)

6. Learning Community • Hjertet i PDS. • Undervisnings- og lærings aktiviteter • Læringsteorier og filosofi • Det miljø der etableres i partnerskaberne

7. Forsøgsskolen LIÅ • Intention: • Styrke samarbejdet mellem de institutioner der danner rammen for de studerendes læreruddannelse • Formål: • Give et gensidigt udbytte for hhv. læreruddannelse og skole, idet samarbejdet skal sikre et umiddelbart erfarings- og videnflow mellem personer og institutioner. • Forsøgsskolerne skal være med til at tydeliggøre udviklingspotentialet i partnerskabsaftalen og virkeliggøre intentionen i LU07)

8. Mål • At styrke kontakt og samarbejde mellem aktørerne: praktikskoler, studerende og UC-lærere gennem etableringen af et netværk for formulering og drøftelse af initiativer til udvikling af undervisning på skoler og i uddannelsen ud fra fælles interesse og optagethed af ideer og problemer • At bidrage til udviklingskompetence for de studerende gennem deltagelse i sådanne samarbejdsprojekter mellem lærere og klasser i skolen og lærere og studerende ved læreruddannelsen

9. LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS 2010 PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN Praktik som partnerskab

10. Partnerskab handler om at være partnere… • En partner er en fælle, en makker, en meddeltager, en medspiller, en meddanser.

11. Partnerskabsaftalen • Når praktik er ”partnerskab”, betyder det, • at praktik er mange forskellige uddannelses- og studieaktiviteter • at praktik finder sted over hele studie- og skoleåret • at ligeværdighed, udveksling, samarbejde og dialog står centralt og med anerkendelse af og opmærksomhed på det fælles og det forskellige. • at alle involverede (institutioner og personer) anerkendes som ressourcer, der gensidigt ansporer til og har gavn af samarbejdet.

12. Følgegruppe • Skolens ledelse (rep.) • Samarbejdsgruppe (rep. studerende, praktikansvarlig, mentor) • Teamleder • Evt. praktikledelse • Læreruddannelsen i Århus • Aktører • Praktikledelse • Team: • Teamleder • Praktikansvarlig • Uddannelsesholdets • lærere • Opgaver • Forberedelse og efterbehandling af praktikdage / praktikuger • Praktikbedømmelse • Praktikskole • Aktører • Skolens ledelse (rep.) • Mentor • Praktiklærer • Opgaver • Praktikdage/ praktikuger • undervisning i en klasse • vejledning • andre læreropgaver • Andre læreropgaver i øvrigt • Praktikbedømmelse • Samarbejdsgruppe • Mentor • Studerende • Praktikansvarlig • Teamleder • Mødested • Mentor • Studerende • Praktikansvarlig • Teamleder • Evt. praktiklærere og uddannelsesholdets • lærere Studerende Praktikportfolio Partnerskabets organisation Organisationsmodel

13. Forsøgsskole initiativerne • De fleste initiativer aftalt med forsøgsskolerne uden om praktikken for at understøtte: at praktik finder sted over hele studie- og skoleåret Og det er et ønske at initiativerne kommer fra: • De studerendes selvformulerede lærerfaglige problemstillinger • Fra skolernes side • Fra UC-lærerside ! obs

14. Forsøgsskole initiativer 2009 To eksempler på konkrete initiativer på Elsted Skole

15. Forsøgsskolenhar sammen med alm. praktik giver 29.41 opgaver i skolen det første år: • Uge 36: Praktikuge bl.a.”Activities that work” • Uge 39 : Lejrskole døgn (inkluderet i uv.) • Uge 47: Klimatopmøde (inkluderet i uv.) • Uge 49: Praktik med observationsopgaver(pæd.) • Uge 50 og uge 6: Indhentning af data (tegninger, fortælling) på skolen til brug for undervisningen i linjefaget (ca.1 time pr.gang) • Uge 9, 10, 11: Periode praktik (Co-Re/PaP-eR) • Uge 15: HOT -Teaching Samt en enkelt gruppe : First Legoleague forberedelse med en gruppe elever.

16. Authentic Instructional Tasks • Denne type af konkrete tiltag eller undervisnings laboratorier • Inspireret af microteaching fra 1960’erne MEN set i et situeret og social konstuktivistiskperspektivsom ”appliedInquiry” • 5 kriterier: Initiativet skal • 1) være en del af lærerjobbet i almindelighed, • 2) involvere skoleelever i en formel undervisningssammenhæng, • 3) fremme praksisviden, • 4) bygge på selvrefleksion og • 5) indeholde formativ evaluering • Initiativet har sædvanligvis en cylisk dimension.

17. Lejrskole for 6.A Elsted skole i uge 39 Ét døgn med børn

18. Undervisningen – hvilken form? Der evalueres på dette og alle nikker og forstår!

19. Interview med studerende:Var der noget der overraskede jer i forbindelsen med gennemførelsen af undervisningen af elevgrupperne? ”Reaktionerne fra eleverne at det er sådan nogen konkrete ting – det har man med at glemme” ”Det med at koge rejerne var klart det de var mest interesserede i det med at kigge i kikkert på sæler der ligger langt væk det lagde de ikke så meget vægt på - og somme tider kunne vi heller ikke se dem.” ”Der var nogen der ikke ville have vaders på i starten bare fornemmelsen af at gå i vaders var der mange af eleverne der ikke havde prøvet før”

20. Uge 47 Klima topmøde – et eksperimentarium med klimaforsøg Hvis dette er sandt må de studerende stilles overfor udvalgte læreropgaver med jævne mellemrum Én sal – 6 klasseværelser og katederundervisning !

21. Var der noget der overraskede dig ? • …bare man havde en hånd generator i hånden selvom man stod og snakkede, det var tydeligt at hvis man havde et eller andet i hænderne som tog deres opmærksomhed. Så hvis man udnyttede det og skabte en dialog ud fra det. Det var ret utroligt man vidste det godt i forvejen, men det var ret sjovt at se, hvor meget det betød. at lave forsøg til at fange deres opmærksomhed og så arbejde ud fra det

22. Har de to arrangementer vist dig noget om undervisning du ikke vidste før? Ja, det har de . De har sat mig i undervisnings situationer jeg ikke har været i før . Og derved lært meget som jeg ikke lige har sat ord på – endnu! Gentagne undervisningslaboratorier At se forsøgene, hvor meget det egentlig betød for eleverne at have hænderne i det – jeg har ikke undervist så meget i n/t før Og så de muligheder, det giver, at være i små grupper med elever. Det er sværere hvis der er 30 elever i en klasse

23. Forforståelse: Gestalts på baggrund af behov, tanker, værdier, meningsindhold mm. Har udspring i konkrete situationer på mange forskellige måder.(Korthagen) Konsekvens: Gradvis introduktion til praksis gennem én til én erfaring hvor de studerende starter med at undervise en elev – mindre grupper af elever og så videre Gestalter udfordres og revurderes Pointerer at det at reflektere kræver færdigheder i sig selv (Dewey) .

24. Dilemmaer – en analysemodel Autonomi praksisnærhed teoriforankring Kontrol