350 likes | 548 Views
Fosfortab fra landbruget - facts og anbefalinger fra VMP III rapporten. Gitte Rubæk Indlæg ved Fagmøde for Landovervågningen på Hotel Scandic, Silkeborg d. 8. marts 2004. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
E N D
Fosfortab fra landbruget- facts og anbefalinger fra VMP III rapporten Gitte Rubæk Indlæg ved Fagmøde for Landovervågningen på Hotel Scandic, Silkeborg d. 8. marts 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Rapporten: ’Fosfor i dansk landbrugomsætning, tab og virkemidler mod tab’ www.vmp3.dk Kommisorium for rapporten: • Beskrive mulighederne for ved fodringsmæssige tiltag at begrænse fosfortilførslen til landbrugsjord • Beskrive mulighederne for reduktion af fosfortabet fra landbrugsjord Arbejdsgruppen: • Jakob Sehested, Preben B. Holm; Henrik Brinch-Pedersen og Hanne D. Poulsen DJF. • Brian Kronvang (DMU), Gitte Rubæk, Tommy Dalgaard og Jørgen F. Hansen DJF
Fosforomsætning, DK år 2000 Sektorbalance for fosfor i landbruget år 2000 angivet i tons fosfor i alt og kg fosfor pr. ha i parentes (afrundede værdier). Tilførsel med slam + affald og fra atmosfæren fordeler sig med henholdsvis ca. 5.500 tons og ca. 300 tons. Tabet udgøres af dyrkningsbidraget, hvor opgørelserne varierer fra 690 til 1.300 tons pr. år. (Rapport til forberedelse af VMPIII)
Fosforudledninger til kystvande Fra 1985 og fremefter viser figuren de egentlige opgørelser af udledninger på grundlag af overvågningsdata fra NOVA og miljøstyrelsens opgørelse for 1985. Før 1985 findes der ikke målinger og opgørelser. De stiplede linier angiver derfor en tilbageskrivning i tid af tabet i 1985 og baseret på væksten i den industrielle produktion og befolkningsudviklingen og udfra en række antagelser, f.eks. om at dyrkningsbidraget i år 1900 udgjorde 50% af dyrkningsbidraget nutildags. Det atmosfæriske bidrag er udeladt af denne version af figuren. (efter Rüegg og Østergaard, 2002)
Dybde (cm) Totalfosfor (mg P/kg jord) Fosfor- ophobning i Danmark P overskud (kg P / ha)
Fosfor i danske jorde [Kg fosfor/ha] Tilføres: gødning: 33 deposition: 0.2 Fraføres med afgrøden: 20 Tab til vandmiljøet: 0.5 Løvskovsjord, 0-75 cm: Totalfosfor: 2700 Landbrugsjord, 0-75cm Total fosfor: 4600 Fosfor i jordvæsken: <1
Fosfortilførsel med husdyrgødning Beregnet geografisk fordeling af fosfor fra husdyr i de danske kommuner (Dalgaard, pers. med.)
Stigning i totalfosfor fra 1986 til 1997 Rubæk et al., 2000
Fosfortal: 2-3 Udbytte Jordens P status Udbyttet afhænger af jordens fosforstatus
Risiko for fosfortab - Det gør risiko for fosfortab også! Udbytte Jordens P status
Transportveje for fosfor Kronvang et al., 2001
Fosfortab 1999 fra dyrket areal i oplande Fosfortab [kg/ha] Opland Beregnet ud fra fosfortab i vandløb i NOVA oplande
En organogen jord Risiko for udvaskning En sandjord En lerjord Jordens P status (f.eks. mætningsgrad eller Ptal) Risiko for fosforudvaskning En kritisk høj fosformætnings-grad defineres som der, hvor jorden er så mættet, at den understøtter en fosfor-koncentration i jordvæsken som er højere end ønskeligt f.eks i forhold til udvaskning til vandmiljøet. Kritisk høje fosformætnings-grader indtræder typisk længe før fuldstændig mætning
Fosfortab via dræn kan afhænge af jordens fosforstatus (efter Heckrath et al., 1995)
Fosforformer:Partikelbundet fosforfosforkoncentration i ler, silt og sand Ugødet NPK Husdyrgødet Total P Sand Silt Ler - Organisk fosfor?
jordtype kildefaktorer • P status • dyrkning klima • gødskning terræn geologi • afstrømning Areal- anvendelse • nedvaskning • erosion transportfaktorer • dræning Fosfortab er en kompleks størrelse tabet varierer
Kildefaktorer Transportfaktorer område med højt indhold af flytbart fosfor område med højt transport- potentiale kritisk område kritisk fosfortab Risikoområder
Udviklingstendenser, som kan påvirke fosfortabet • klimaændringer, • ændret jordbearbejdning • ændret afgrødevalg, • nye typer husdyrgødning og produkter heraf
Tiltag og ændringer, har påvirket dyrkningsbidragets størrelse Dyrkningsbidraget har været konstant siden slutningen af 1980’erne, selvom: • Skift til anvendelse af fosfatfrie vaskemidler i husholdninger • Indførelse af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse • Indførelse af lovpligtige 2 m udyrkede bræmmer langs alle naturlige vandløb og alle andre målsatte vandløb, grøfter, mv. • Forbud mod udledninger fra gårde • Krav om vintergrønne marker • Samlet fosforoverskud i landbruget på mere end 200 kg fosfor/ha i moniteringsperioden • Ændret håndtering af husdyrgødning
Skøn over tabsposter i dyrkningsbidraget på landsplan, tons fosfor/år Erosion287 - 695 • Vanderosion (++) 7 - 35 • Brinkerosion (++) 275 - 645 • Vinderosion (+) 5 - 15 • Udvaskning65 - 405 • Dræntab fra 90% normale arealer (+++) 20 - 90 • Dræntab fra 10% risikoarealer (+) 15 - 90 • Dræntab på lavbundsjord (+) 30 - 225 • Øvre grundvand (++) < 80 • SUM 440 - 1180 plusser angiver kvalitet af datagrundlaget: 1(+) dur ikke, 5(+) højt
Fosforindeks - et redskab til udpegning af risikoområder • Anvendes på markniveau • Integrerer P kildefaktorer og transportfaktorer • Empirisk, kvalitativ (risikoklasser) • Bygger på let-tilgængelige data • Rettet mod konsulenter og landmænd • Under udvikling
Tabsrisiko lav mellem stor Eksempel P indeks anvendelse
Årsag Tabsrisiko høj P status høj P tilførsel dræning nærhed vandløb lav mellem stor Eksempel P indeks anvendelse
Eksempel P indeks anvendelse Tiltag Årsag Tabsrisiko mindre gødning sedim.damme bufferzoner høj P status høj P tilførsel dræning nærhed vandløb lav mellem stor
Hvordan kan tabet reduceres? • Indsats mod kilder (fosfor i jord og gødning) • Og/eller indsats mod transportveje • Det kræver viden om hvordan og hvorfra der tabes • Lokal, regional, national indsats? • P-indeks i praksis - hvordan?
Virkemidler mod fosfortab • Generelle virkemidler • anvendes på alle bedrifter • reduktion i fosfortilførsel, optimering af fordeling • lang tidshorisont vedr. reduktion af tabspotentialet • Virkemidler i risikoområder • anvendes på udpegede, begrænsede områder • valg af virkemiddel tilpasses den lokale situation • hurtig virkning – indsats ’her og nu’ • (tiltag i og omkring vandløbene hører hjemme her)
Konklusion på VMPIII fosforrapporten:Den ideelle strategi til reduktion af fosfortabet opnås ved: • anvendelse af generelle virkemidler til begrænsning af fosforophobningen og forbedring af fordelingen af fosfor på hele landbrugsarealet, • kombineret med en særlig indsats mod fosfortabet fra specifikke risikoarealer.
Kvantificering af virkemidlernes effekt er vanskelig og meget usikker • komplekst samspil mellem processer • tabet er lille i forhold til landbrugsarealernes fosforkredsløb • mangler modeller til konsekvensberegning • usikkerheder p.g.a. eksterne faktorer, fx klima
Generelle virkemidler skønnet effekt • Behovsbetinget fosfortilførsel 1 (afgrødebehov minus effektiv jordpulje) • Optimeret fodring af husdyr 2 • Potentiel reduktion:11800 tons ~ 5 kgP/ha • Gødskningsteknologi 5 • Gylleseparering 4 • Øgede harmonikrav 3 1–5: størst - mindst effekt på fosfortab
Virkemidler i risikoområder skønnet effekt • Reduceret jordbearbejdning 3-4 • Undgå vintersæd på erosionsmarker 2 • Flerårige afgrøder på erosionsmarker 1-3 • Fosforbindere til gylle/jord 4 • Braklægning 1 • Bufferzoner langs vandløb 1 • midlertid. oversvømmelser 2 1–5: størst - mindst effekt på fosfortab
Virkemidler i risikoområder skønnet effekt • Beskyttelse mod brinkerosion 1 • Overrisle enge med drænvand 2 • Afskære dræn og grøfter 3 • Sedimentationsdamme 2 1 størst effekt
Hvordan gøres det bedst? Landmænd Konsulenter Fornuftig implementering, brug og videreudvikling af virkemidler Miljøforvaltere Forskere