580 likes | 789 Views
Depression. * Depressionens neurobiologi * Stress og hippocampus ? * Depression hos gamle * Neuropsykologi * Funktionelle og strukturelle ændringer * 5-HTT genpolymorfi, cingularis-amygdala interaktion, og emotions- regulering. Vincent Van Gogh, 1882. Gade.
E N D
Depression * Depressionens neurobiologi * Stress og hippocampus ? * Depression hos gamle * Neuropsykologi * Funktionelle og strukturelle ændringer * 5-HTT genpolymorfi, cingularis-amygdala interaktion, og emotions- regulering Vincent Van Gogh, 1882 Gade
Intelligente Patienter, som bestræbe sig for at finde træffende Udtryk for deres subjektive Fornemmelser, beskrive ofte deres Tilstand som ”en aandelig Stivnethed, eller Forstenethed” og give derved sikkert et godt Udtryk for den Følelse af Anstrængelse ved og derfor Ulyst til enhver Tankeoperation, enhver Beslutning, denne Uoplagthed til al Gjerning, der er saa karakteristisk for deres Tilstand Carl Lange, 1886 Gade AG# 1001a
Bipolar versus unipolar N.F.S.Grundtvig som 86-årig Gade
Depression (major; DSM-IV) A) Mindst 5 af følgende i mindst 2 uger og daglig eller næsten daglig: 1. Sænket stemningsleje det meste af dagen 2. Markant svækket interesse i og glæde ved næsten alle aktiviteter 3. Væsentlig vægttab eller vægtøgning (>5%) 4. Søvnændringer 5. Psykomotorisk hæmning eller agitation 6. Træthed eller energiforladthed 7. Følelse af skyld eller værdiløshed 8. Svækket tænkning eller koncentration 9. Tilbagevendende tanker om død eller selvmord B) Symptomerne er klinisk væsentlige ... C) D) Diverse eksklusionskriterier Gade
Depressionens neurobiologi * Virkning af antidepressiv medicin Monoaminteori - næppe en simpel mangeltilstand. Serotonin og noradrenalin. Effekt med 2-3 ugers latens. * Overproduktion af kortisol - Manglende suppression af kortisol ved dexametasontest (hos 50-70%) * Forstyrrelse i døgnrytmer * Studier af morfologiske og fysiologiske ændringer * Virkning af behandling på hjernefunktion Gade
De interessanteområder: • Orbitofrontal • og ventromedial kortex • Dorsolateral kortex • c) Amygdala og • hippocampus • d) Gyrus cingularis anterior (især ventralt) Davidson et al., 2002#1000c sgACC &vmPFC Gade
Depressionens neurobiologi * Virkning af antidepressiv medicin Monoaminteori - næppe en simpel mangeltilstand. Serotonin og noradrenalin. Effekt med 2-3 ugers latens. * Overproduktion af kortisol. Manglende suppression af kortisol ved dexametasontest (hos 50-70%) * Forstyrrelse i døgnrytmer * Studier af morfologiske og fysiologiske ændringer før og efter behandling Gade
Overproduktion af kortisol - Stress-sårbarheds modellen Kronisk overaktivitet i hypothalamus- hypofyse-binyrebark (HPA) aksen (evt. pga. tidlig deprivation), og især overproduktion af kortikotropin-frisættende hormon (CRF), adreno-kortikotrofisk hormon (ACTH), og kortisol. Nogle resultater antyder normalisering med SSRI-midler Nemeroff, 1998 Gade
Hypotese: Sammenhæng medhippocampus-atrofi Hippocampus Alternativ stress-hypotese (2009) Nat.Rev.Neurosci., 10, 423-433 #a684c Gade
Hypotese: Sammenhæng medhippocampus-atrofi Hippocampus Chen et al. (2010)Arch.Gen.Psychiatry,67, 270-276 #1032k Gade
Er depression en konstellation af forskellige sygdomme, hvor vi ikke skal forvente ensartede neuro-biologiske og neuropsykologiske fund ? • Unipolare vs. bipolare • Familiære vs. non-familiære • Tidlig vs. sen debut • Primære vs. sekundære • Melankoli vs. non-melankolisk depression • Depression med og uden psykose • Svær (”major”) depression vs. dysthymi Gade
Er depression en konstellation af forskellige sygdomme, hvor vi ikke skal forvente ensartede neuro-biologiske og neuropsykologiske fund ? • Unipolare vs. bipolare • Familiære vs. non-familiære • Tidlig vs. sen debut • Primære vs. sekundære • Melankoli vs. non-melankolisk depression • Depression med og uden psykose • Svær (”major”) depression vs. dysthymi Gade
”Pseudodemens” eller ”depressionsdemens” ? Gade
MR - hvid substans forandringer - optræder hos næsten alle ældre patienter med svær unipolar depression Hvad er deres betydning? Klinisk neuropsykologi, side 405-406 Drevets et al., 1999, fig 30.1 Gade
Kognitive forstyrrelser ved depression Overordnede spørgsmål: * Er der en subgruppe med kognitive defekter, eller er fordelingen unimodal ? * Er der sammenhæng med depressionens sværhedsgrad ? * Er defekterne specifikke eller generelle ? * Hvad er sammenhængen med neuropatologien ?* Er der kognitive forstyrrelser ved remitteret depression (euthym fase) ? Klinisk neuropsykologi, side 403-405 Gade
Er defekterne specifikke eller generelle ? Hypoteser om specifikke dysfunktioner: * Specifikke defekter i fx hukommelse, styringsfunktioner eller opmærksomhed * Informationsprocessering, psykomotorisk langsomhed * Anstrengelse, motivation * Stemningsspecifikke defekter (negative tanker) Gade
Er defekterne kun til stedei depressionsperioderne? Fire muligheder ved dysfunktion i remitteret fase: • * Præ-eksisterende kognitive defekter (del af sårbarhed?) • * ’Toksisk’ virkning af depression (fx kortisol) • * Fælles underliggende proces (amyloid-ophobning foreslået) • * Øget sårbarhed for depression ved vaskulære risikofaktorer (kun ældre) Gade
DEPAD-studiet Lars KessingJacob Hasselbalch 88 tidligere depression; indlagt med første depr. 1994 – 200250 aldersmatchede kontroller (40-80 år) Neuropsykologiske tests; 4 ”faktorer” 1) Visuomotorisk tempo2) Verbal indlæring og hukommelse3) Sprog4) Eksekutive funktioner i) gruppeforskelle; ii) sammenhæng med kumuleretdepressionsvarighed Gade
Table 1. Demographic and illness-related variables (mean and SD) Notes. 1) N: 45 and 39. 2) Lifetime SSRI, dual-action, lithium, other antidepressants, anticonvulsants, 1. and 2. generation antipsychotics; 3) coded 1:yes; 0:no Gade
Hypoteser Præ-eksisterende kognitive defekter ’Toksisk’ virkning af depression (fx kortisol) Fælles underliggende proces (amyloid-ophobning foreslået) Øget sårbarhed for depression ved vaskulære risikofaktorer (kun ældre) • Prædiktion • (”korrektion” med DART) • Sammenhæng mellemdepressionsvarighed ognedsat hukommelse (alle) • nedsat hukommelse(især sen debut) • - nedsatte eksekutive funktioner og nedsat tempo (sen debut) Gade
Table 2. Background variables in the two groups of patients and their respective control groups (mean) Gade
Regressionsanalyse med alder, køn, uddannelse, DART, HAM 17 &CumTot (kumuleret sygdomsvarighed)(p-værdi for prædiktion af CumTOT) • Faktorer alle EOD LOD • Tempo .085 (NS) NS NS • Hukommelse NS NS NS • Sprog NS NS NS • 4. Eksekutive f.* .003 NS .009 * Eksekutive: WCST; Stroop; Letter-Number Seq. Gade
28 tidligere depressive + 20 kontroller: Skanningsstudier: MR og PiB-PET Neurobiol.Aging(in press) PiB: Amyloid-ophobning MR: Hvid substans hyperintensiteter Gade
Depressionens neurobiologi * Virkning af antidepressiv medicin Monoaminteori - næppe en simpel mangeltilstand. Serotonin og noradrenalin. Effekt med 2-3 ugers latens. * Overproduktion af kortisol - Manglende suppression af kortisol ved dexametasontest (hos 50-70%) * Forstyrrelse i døgnrytmer *Studier af morfologiske og fysiologiske ændringer * Virkning af behandling på hjernefunktion Gade
VBM hjernevolumen ved angst og depression MDD (N:68)MDD + angst (N:88) Angst uden MDD (N:68) NC (N:65) Formindsket volumen hoshele patient-gruppen vs.normale Van Tol et al. (2010), Arch.Gen.Psychiatry, 67, 1002-11 #1032i Gade
VBM hjernevolumen ved angst og depression Angst udendepression v H Van Tol et al. (2010), Arch.Gen.Psychiatry, 67, 1002-11 #1032i Gade
VBM hjernevolumen ved angst og depression Depressionuden angst Van Tol et al. (2010), Arch.Gen.Psychiatry, 67, 1002-11 #1032i Gade
VBM hjernevolumen ved angst og depression • Depression med • debut før 18 års-alder • jf. Drevets et al.(1997) referereti ”Klinisk neuro-psykologi” side 408 Van Tol et al. (2010), Arch.Gen.Psychiatry, 67, 1002-11 #1032i Gade
Drevets et al., 1997 Volumen (mm3) af grå substans i gyrus cingularis fra spidsen af CC Gade AG# 1034e
Gyrus cingularis anterior: En kognitiv og en emotionel division Gade Bush et al., 2000, TICS, 4: 215-222
Gyrus cingularis anterior: En kognitiv og en emotionel division Forøget aktivitet Formindsket aktivitet Bush et al., 2000, TICS, 4: 215-222 Gade
Gade #1020b
Familiær unipolar depression: Forøget rCBF i medial orbitofrontal kortex /vmPFC og amygdala Gade Drevets & Raichle, 1998
Subcallosal ACC (BA 24, 25) – øget aktivitetved depression; nedsat ved behandlingsrespons ↓ ↑ Hamani et al. (2011) Biol. Psychiatry, 69, 301-8 #1035f - også Ressler& Mayberg (2007), Nat.Neurosci., 10, 1116-24 Gade
Subgenual ACCafferente ogefferente forbindelser Gade #1035f
Depressive har ofte vist både nedsatog øget CBF i gyrus cingularis anterior (ACC) - nedsat dorsalt; øget ventralt (subgenualt) Prædiktor for behandlingseffekt i mange studier (både SSRI og CBT) sgACC:Autonomregulation sgACC: Mål for dyb hjernestimulationved svær behandlingsresistent depression Mayberg et al. (2005), Neuron, 45, 651-660 Gade
DBS ved depression - målområde Stimulationgennemsnit4V; 130Hz (individueltjusteret) Mayberg et al. (2005), Neuron, 45, 651-660 Gade #1019b
DBS ved depression – CBF-ændringer pre-post Mayberg et al. (2005), Neuron, 45, 651-660 Gade
Hjernens kontrolnetværk - spontan funktionel konnektivitet - spontane fluktuationer i rCBF Ca. 0,1-0,05 hz ”Default” Jf. side195-196i sorte bog Opmærk-somheds- kontrol – I modfasemed ”default” Gade Kelly et al., (2009). Cer. Cortex, 19: 640-657 #2706a
Default-netværks-konnektivitet med ’seed’ iden posteriore gyrus cingularis Korrelerer med rumination Berman et al. (2011) SCAN, 6, 548-555 Gade #1059-12B
En model ….. • Diskussion af • a) Funktionel billeddannelse • Læsioner • Stimulation Koenigs & Grafman (2009), BBR, 201, 239-243#1020b Gade
Billeddannelse: DLPFCvmPFC Hviletilstand baseline ↓ ↑ Bedring ved behandling ↑ ↓ (’normalisering’) fMRI ved opgaver øget (tolket som dysfunktion) Den dorsaledel af ACChar typiskopført sig somDLPFC Koenigs & Grafman (2009), BBR, 201, 239-243#1020b Gade
Patienter med læsioner: DLPFCvmPFC Depressionstendens: ↑ ↓ Stimulation TMS DBSAktivitet: øges’virtuel læsion’ Koenigs & Grafman (2009), BBR, 201, 239-243#1020b Gade
Pezawas et al., 2005; Hariri & Holmes, 2006: Amygdala-cingularis interaktion i angst og depression Pezawas et al. (2005), Nat.Neurosci., 8: 828-834 Hariri & Holmes (2006), TICS Gade
Pezawas et al., 2005 Strukturelle (N:114) og funktionelle (N:94) MR-studier (24 i begge). Personlighedsmål: ”Harm avoidance” Strukturel og funktionel covarians (”funktionel konnektivitet”) Gade
Pezawas et al., 2005 Statistisk kort –mindre volumen af grå substans hos bærere af S-allel sammenlignetmed bærere af L-allel .. i readings.htm Gade
Hariri & Holmes, 2006Model for mekanismerne i SERT-S-allelsårbarheden Gade