Professionalisering af beskæftigelsesbranchen

1. Professionalisering af beskæftigelsesbranchen

2. Program for konferencen

3. Kvalitetssikring og progressionsmålingv. chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight

4. Deltagende virksomheder • Væksthuset, Afdelinger i København og Roskilde • Integro, Afdelinger i Fredericia og Helsingør • Beskæftigelsescenter for Afklaring og Beskæftigelse (CAB), København • Reva Trollesbro, Hillerød • Springbræt, København • Center for Beskæftigelse og Revalidering (CBR), Randers

5. Projektformål Et kvalitetsudviklingsprojekt der går ud på: • Udvikle, afprøve og implementere et redskab til progressionsmåling og evaluering af beskæftigelsesindsatsen overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere • Kvalitetssikre beskæftigelsesindsatsen overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

6. Hvorfor? • Meget lidt sikker viden om, hvad der virker • Konjunkturer spiller afgørende rolle for at ledige kommer i job • Undersøgelser peger på løntilskud og virksomhedsrettet aktivering • Hvis ikke job og uddannelse – hvad er så relevante parametre for en succesfuld indsats?

7. Hvorfor? • Interesse i at dokumentere effekter ud over ordinær job/uddannelse, ændring i matchkategorisering, forsørgelsesgrundlag mv. • Måle på ”trædesten” til arbejdsmarkedet • Blive skarpe på hvad ”tættere på arbejdsmarkedet” betyder! • Sikre sammenhæng mellem indsats og effekt

8. Indsats Delindsats(er) Effekt/virkning Mål Afdækning af relevante jobmuligheder Træning i faglige og sociale kompetencer Motivationsfremme Snusepraktik Afklare jobmål Afklare kompetencer ift. jobmål Afklare mestringsevner ift. at have fokus på job Vejledning og afklaring Ordinært job eller uddannelse 8

9. Vejen til job/uddannelse Ikke-arbejdsmarkedsparate Tættere på job      Tættere på job: • Relevante faglige kompetencer • Sociale kompetencer der kræves • Motiveret for job/uddannelse • Mestrer dagligdagskompetencer • Mestrer helbredsproblemer mv. 9

10. Hvilken værdi har det? • Skærpe fokus i aktiveringsforløbet på den effekt, aktiveringen skal have • Synliggør hvad der ”fås for pengene” • Målrette dialog ml. jobcenter og udfører i aktiveringsindsatsen om formål med aktivering • Tydeliggør formål med aktivering overfor den ledige

11. Hvilke spørgsmål stillede vi? • Hvilke mål er der med en aktiveringsindsats? • Hvordan kan målene indfries (hvilke delindsatser, tilgange, redskaber og metoder)? • Hvordan kan vi måle på, om indsatsen virker efter hensigten? • Hvilke resultater er der af indsatsen? • Hvad kan vi lære af resultaterne?  Det blev baggrund for udvikling af kvalitetscirklen

12. Justering og tilpasning af mål og indsatser Hvordan når vi målene for indsatsen, og hvilke redskaber og metoder skal vi anvende? Mål for ind-satsen Data- indsam-ling Program-teori Korrige-ring Kvalitetssikring af beskæftigelses-indsatsen Hvad kan vi lære af indsatsen og resultaterne? Hvordan kan vi måle på den indsats, vi forventer virker? Indika-torer Virkningseva-luering Hvilke resultater er der af indsatsen? Virker indsatsen efter hensigten? Kvalitetscirklen

13. Hvordan gør man? Udvikle programteorier for: • Hvad en indsats skal resultere i • Hvilke elementer der skal være i indsatsen, for at formålet kan opnås • Hvad der er afgørende faktorer, for at indsatsen lykkes

14. Hvad er programteori? Programteori • Tydeliggjorte, eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. • Giver en begrundet forestilling/forklaring på, hvordan en indsats kan omsættes til konkrete resultater • Virkningsforestillinger: Hvad virker for hvem, hvordan og under hvilke betingelser? Kilde: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Kroghstrup: Nye veje i evaluering, 2003

15. Elementer i en programteori Indsats Delindsats(er) Præstation Effekt/virkning Slutmål Eks. forløb for borgere med misbrug og psykiske problemer Eks. minerydning Besøg på arbejdspladser Praktikophold Fremmøde Deltagelse i de forskellige aktiviteter Hverdagsmestring Sociale og faglige kompetencer Afklaring af job- muligheder Øget motivation Fokus på job Indikatorer Moderatorer for sammenhænge mellem delindsatser, præstationer og effekt/slutmål. Eksempelvis: Klar praktikaftale, systematisk opfølgning, at medarbejder mestrer en anerkendende tilgang til borger mv.

16. Datakilder til programteori • Beskæftigelsesmedarbejderes erfaring og faglighed • Eksisterende undersøgelser om virksomme mekanismer og god praksis • Arbejdsgivervurderinger af hvilke kompetencer der efterspørges • Borgerinterviews om hvad der er afgørende for at komme i job  Vekselvirkning mellem erfaringsbaseret viden, undersøgelser og forskning

17. Hvad måler vi på? Udvikling af indikatorer for: • Baggrundsvariable på borger (køn, alder, herkomst, ledighedslængde mv.) • Aktiviteter: typer af aktiviteter, deltagelse i disse, fremmøde mv. • Moderatorer: er de rette betingelser til stede • Virkninger af delindsatser (eks. måling på kompetencer og mestringsevner) • Slutmål for indsatsen (eks. job, uddannelse, ændring i match, indstilling til FØP, sygemelding mv.)

18. Virkningsindikatorer • Projektets flagskib • Giver viden om den udvikling, borger gennemgår i aktiveringsforløbet – og derfor om borger profiterer af aktiveringsforløbet

19. Hvad måles progression på? • Motivation • Arbejdsidentitet • Afklaring af beskæftigelsesperspektiv • Faglige, sociale og personlige kompetencer • Afklaring af helbredsmæssig situation • Mestring af helbred og hverdagsmestring • Borgerens self efficacy • Relationsdannelse og tillid i forløbet

20. Hvordan måle? • For at belyse udvikling skal man kunne se, om der er bevægelse • Går det fremad (progression) • Går det tilbage (regression) • Er der stilstand (status quo)  Behov for at udvikle forskellige trin/stadier indenfor de områder, vi vil belyse udvikling indenfor

21. Hvad blev svaret? Udvikling af skalatrin • 5-skala for faglige vurderinger foretaget af beskæftigelsesmedarbejdere • 10-skalaer for borger- og arbejdsgivervurderinger Derudover objektive målinger fra testværktøjer

22. Udfordring! • Sætte faglig vurdering på en skala • Omsætte kvalitative vurderinger til kvantificerbare måleenheder

23. Hvor mange? • 26 indikatorer for faglige vurderinger af arbejdsmarkedsperspektiv, kvalifikationer og kompetencer, helbredsforhold, relationsdannelse mv. • 30 indikatorer for borgervurderinger • 4 indikatorer for arbejdsgivervurderinger

24. Eksempel på faglig vurdering

25. Eksempel på borgervurdering Borgervurdering af troen på at få et arbejde • Borger vurderer på en skala fra 1-10, i hvor høj udstrækning borger tror på, at det er muligt at få job • 1 svarer til ”tror slet ikke det er muligt” – og 10 svarer til ”jeg tror fuldt og fast på, at det er muligt”. • 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (sæt kryds/ring)

26. Eksempel på arbejdsgivervurdering • Arbejdsgiver vurderer borgerens evne til at tage initiativ på en skala fra 1-10 • 1 svarer til ”passiv” – 10 svarer til ”går uopfordret i gang med opgaver, initiativrig”. • 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (sæt kryds/ring)

27. Løbende progressionsmålinger Forløb A Relationsdannelse ”Minerydning” Afklaringsfase Træningsfase Start- måling Måling 2 Måling 3 Slut- måling Elektronisk progressionsværktøj

28. Datagrundlag • Ca. 500 målinger over 1 år

29. Måling på gennemsnitlige værdier Borgers tro på at få et arbejde Medarbejdervurdering af borgers motivation

30. Måling på gennemsnitlige værdier Borgervurdering af sociale kompetencer Medarbejdervurdering af sociale kompetencer

31. Progression i borgernes faglige kompetencer - på tværs af forløb og målinger

32. Progression i borgervurdering af sociale kompetencer - på tværs af forløb og målinger

33. Arbejdsmarkedsparathed Fordeling på arbejdsmarkedsparathed – måling 1 Fordeling på arbejdsmarkedsparathed – måling 4

34. Eksempler på resultater • Relationsdannelse mellem beskæftigelsesmedarbejder og borger er særligt virksomt i længere forløb. Sammenhæng ml. tillidsfuld relation og borgers evne til at håndtere helbredsproblemer og troen på at få et arbejde • Praktikophold spiller ind på borgers motivation, tro på at få et arbejde og faglige kvalifikationer (systematisk opfølgning, længerevarende praktik og højt fremmøde er virksomme mekanismer) • Mange henvendelser til arbejdspladser øger borgers motivation. Før henvendelse til arbejdsplads er der foregået træning i præsentationsteknik, og der er efterfølgende evalueret på borgerens præsentation.

35. Eksempler på resultater Forbedring af nogle kompetencer spiller ind på andre • Forbedret evne til hverdagsmestring hænger sammen med forbedring af faglige kvalifikationer • Forbedret hverdagsmestring (økonomi, bolig, netværksrelationer mv.) hænger sammen med motivation og tro på at få et arbejde • Forbedret evne til at håndtere helbredsproblemer hænger sammen med større motivation, troen på at få et arbejde og faglige kompetencer • Forbedret helbredssituation hænger sammen med forbedring af sociale kompetencer • Tiltro til egne evner hænger sammen med troen på at få et arbejde

36. Hvad er gevinsten? • Hør om det i workshops • Og senere oplæg kl. 14.30

37. Workshops • Workshop 1: Kvalitetscirklen, Chr. Lundstuen • Workshop 2: Programteori – hvad kan den bruges til?, Store Hessel (plenumsal) • Workshop 3: Måling af borgerens progression, Lille Hessel • Workshop 4: Borgervurdering som dialogværktøj, Havestuen • Workshop 5: Styrk den faglige vurdering, Admiralstuen • Workshop 6: Fælles beskæftigelsesfagligt sprog, Løvestuen