ESB-netværket

1. ESB-netværket Fra kaffeklub til strategisk skole- og kvalitetsudvikling via benchmarking

2. Benchmarking som ledi søgen efter best prac-tice • ”Normalt skal de, der tænker forandringer, bevise, hvorfor noget skal ændres. Med et godt forbillede flyttes bevisbyrden over til dem, der vil bevare; de må i stedet bevise, hvorfor noget ikke skal ændres”. • Med systematisk benchmarking ønsker vi at lære af de bedste (best practice) – vi udfordrer janteloven….. • Vi har en grundlæggende tro på, at vi kan lære af hinanden - og af best practice • Det er spild af ressourcer at alle skal opfinde den dybe tallerken!

3. ESB-netværket er: • Et netværk bestående af ca.50 uddannelsesinstitutioner + 10 samarbejdspartnere Hjemmeside: www.esb-netvaerk.dk

4. Hvem er med i netvær-ket? • Ca. 50 betalende medlemsskoler • Flest tekniske skoler • 7 kombinationsskoler • 1handelsskole • 1 CVU • 2 gymnasier • 7 VUC’ere • Plads til alle interesserede uddannelsesinstitutioner • Samarbejde med Foreningen af Skoleledere, Dansk Byggeri, Industriens Uddannelser, Dansk Industri, Håndværksrådet, Dansk Center for Undervisnings-miljø, UVM m.fl.

5. Netværkets organise-ring • I 2006 er netværket blevet formaliseret via årsmøde og medlemskontingent • Styregruppe og Forretningsudvalg • Sekretariat = professionalisering

6. Baggrund for ESB-net-værket • En række skoler har igennem flere år samarbejdet om kvalitetsarbejdet • En del skoler arbejder ud fra forskellige • kvalitetssystemer/modeller, som fordrer at vi bygger vores handlinger på fakta og at vi kan benchmarke på resultater • Flere og flere eksterne dokumentationskrav i form af Lov 414 (Lov om Åbenhed og Gennemsigtighed) og Flerårsaftalens kvalitetsudviklingstilskud • Netværket etableret i løbet af 2003 – dels som afslutning på pilotforsøg med benchmarking dels i takt med flere eksterne dokumentationskrav • Benchmarking fordrer benchmarkingpartnere!

7. Idé og formål med ESB-netværket • Samarbejde om fastlæggelse af indikatorer med henblik på resultatdokumentation og kvalitets-udvikling via benchlearning • Fremme af og samarbejde om benchmarking skolerne imellem • Opnå større ensartethed og fælles systematik: udvikling af koncepter – metoder og værktøjer – og retningslinier for benchmarking inden for de fastlagte indikatorområder

8. Idé og formål med ESB-netværket (fortsat) • Planlægning og gennemførelse af benchmarkingaktiviteter med henblik på at udbrede og fremme ”best practice” og systematisk kvalitetsudvikling på de implicerede skoler • Resultatdokumentation og – formidling gennem overskuelige præsentationsmodeller af resultater og strategiske indsatsområder – baseret på fastlagte koncepter og standarder • Medvirke til en styrkelse af benchlearning og skolernes forbedringskulturer • Føre dialog og være i samarbejde med interessenterne (”bygge bro”)

9. Kort sagt er ideen med netværket…. At gennemføre benchmarkingaktiviteter med henblik på at fremme ”best practice” og systematisk kvalitetsudvikling på uddannelsesinstitutioner LÆRE AF HINANDEN!!

10. Benchmarking Benchmarking = fikspunkt eller udgangspunkt • Systematiske sammenligninger af det, organisationen præsterer baseret på målinger (fokus på facts) • Lære af de bedste for selv at blive bedre

11. Formål med Benchmar-king • At måle sin egen organisation op imod andre for dermed at kunne sammenligne præstationer, styrker og svagheder • At identificere metoder, processer, produkter og services, der er bedre eller anderledes i andre organisationer • At lære af disse organisationers erfaringer og fremgangsmåder

12. Nogle erfaringer rigere • Forskellige målemetoder på skolerne gjorde det umuligt at sammenligne de opnåede resultater • Fra pilotforsøg ved vi, at hensigtsmæssige benchmarkingforløb med reel benchlearning (læring) til følge, FORUDSÆTTER, at der er fælles koncepter (måleværktøjer) som datagrundlag ellers går der ”spørgeskemateknik” i processen (mit spørgsmål er bedre end dit!) • Standardisering af koncepter til måling af tilfredshed er nødvendig • Begrebsapparatet og ”verdensbilledet” skal være på plads

13. Nogle erfaringer rigere(fortsat) • Fra pilotforsøg ved vi, at hensigtsmæssige benchmarkingforløb ikke kører af sig selv, blot fordi vi har givet folk en ”guide” i hånden • Ideelt bør benchmarking føre til benchlearning og resultatforbedringer, men det kræver kompetencer og processtyring at benchlearne!! • Benchmarking  benchlearning skal betragtes som strategisk kompetenceudvikling • Vi vil ikke kun være et netværk der måler. I 2006/2007 sætter vi derfor MEGET MERE fokus på at understøtte og træne i benchlearning

14. Formål Sammenligne resultater på tværs af skoler og uddannelser Få klar viden om hvad der skaber tilfredshed (fokusgrupper og statistik) Identificere indsatsområder (på grundlag af vægtet betydning) Identificere samarbejdspartnere i.f.m. benchmarkingprojekter De 2 modeller, der er udviklet i 2004 i samarbejde med Ennova, består af 3 elementer: Standardspørgeskema Specifikation af uddata fra tilfredshedsdata, således at der er sammenlignelighed og troværdighed Strukturel analyse - hvad har betydning for tilfredsheden (= prioriteringsværktøj) I 2004 fik vi udviklet koncepter tilundersøgelse af tilfredshed (elevtil-fredshed og virksomhedstilfredshed)

15. Tilfredshedsunder-søgelser: • Brugertilfredshed (elever, studerende, kursister) • Medarbejdertilfredshed • Virksomhedstilfredshed (praktikvirksomheder)

16. Elev/Brugertilfreds-hed: • Undersøgelsen gennemføres elektronisk en gang årligt på alle uddannelser ud fra en standardspørgeramme udviklet i ESB-netværket

17. Forventede sammen-hænge mellem resulta-terne

18. Tilfredshedsmålinger • Udgør et supplement til skolens økonomiske resultater • Er et ledelsesværktøj der kan understøtte dialogen om pædagogik og didaktik

19. Benchmarking kræver systematik og valide sammenligninger • Vi skal ikke kun sammenligne – vi skal lære af hinanden (fra benchmarking til benchlearning) • Vi har ud fra en række pilotforsøg lavet en ”opskriftsbog” (guide), som beskriver faserne på vej mod benchlearning • Der er 6 faser i det systematiske benchmarkingforløb • Dem der har ”hands on” skal være en del af benchmarkingprocessen – og ledelsen skal ”ville det”

20. Benchlearning Benchlearning bygger på faktagrundlaget fra benchmarking. Med udgangspunkt i benchmarking startes en proces, der via dialog skaber videnoverførsel mellem uddannelsesinstitutioner Benchlearning handler om 4 ting: • Commitment – ønske om forbedring • Læring - kompetenceløft • De gode eksempler – bag tallene • Inspiration - frem for imitation

21. Projekter igangsat i net-værket i 2006/07 • Projekt benchmarking/benchlearning (læringsmiljøer og best practice) • 12 skoler involveret. Støttet af UVM og Statens Center for Kvalitet og Kompetenceudvikling • Proceskonsulentuddannelse • Projektet gennemføres med DEL som ekstern konsulent • Pt. ca. 20 benchmarkingforløb i gang • Kvalitetssystemer og Auditering • Standardisering af frafaldsopgørelser og registrering • Benchmarking på frafald • Ressourceregnskab

22. Indspark til Ressourceregnskabet – fra en række skolers kvalitets-ansvarlige • ESB-Netværkets styregruppe etablerede foråret 2006 en projektstyregruppe ”Resultatdokumentation og Ressourceregnskab” hvis formål bl.a. var, at • Give et kvalificeret indspark fra kvalitetsansvarlige til de overordnede drøftelser med UVM, FS/HFI om perspektiverne, målene og aktiviteterne inden for ”Resultatdokumentation og Ressourceregnskaber” -herunder fastlæggelse af standarder og ”uddata” • Stiller sig til rådighed med hjælp til konceptudvikling/pilotafprøvning