Kampen om fremtidens kompetence- og dannelsessyn

1. Kampen om fremtidenskompetence- og dannelsessyn LilleskolernesLedertræf 20. september 2012

2. Indhold • Kampen- sort oghvidt • Styring: Magtogafmagt • Krydspresogblandingsformer • Besindelse • PartnerskabetogNy Nordisk Skole • Lilleskolernesstrategiiudviklingenafkompetence- ogdannelsesidealer? Fire narrativer: Oasen, Virksomheden, AgitatorenogUdviklingslaboratoriet

3. Kampen - sort oghvidt Chokketi 1991

4. Kampen - sort oghvidt Funktionalistisktilgang Fokuspåabstrakteogindividuelle kompetencemål Læringsomvidensoverførelse Opportunistiskindivid – reagerer rationeltpåincitamenter Eksistentieltilgang Fokuspåeksistentieldannelse, oplysningogfællesskaber Læringsomskabendesamspil Socialtogselvoverskridende individ – skaberogudviklerværdier ognormer

5. Kampen - sort oghvidt Individualisering Fokuspåindividetslæringog læringsstrategier Ansvarogrefleksionsbyrde Akademisering Abstrakt ideal om “videnssamfund” Værdsættelseafintellektuelleog refleksivekompetencer Fællesskab Genopfindelseaffællesskaber Dele refleksionsbyrden Praksisorientering Samfundafpraksisfællesskaber

6. Kampen – sort oghvidt Segregeringenslogik Problemersomiboendebarnet Skærmningogkompensation Diagnose Inklusionsom tolerance for afvigelse Inklusionenslogik Prolemersomknyttettilkonteksten Ret tildeltagelse Diagnose-i-kontekst Inklusionsomaktivholdningtilalle børn

7. Kampen – sort oghvidt Evidens Input-output modeller Kausalehypoteser: Indsatserogeffekter Evalueringskæde Erfaring Fortællinger Plot ogmodplot Transformationer Evalueringsfællesskab

8. Styring: Magtogafmagt • Folkeskolenersøgtudvikletgennem en omfattendedetailstyring – gennemeffektmålogkravtilsåvelindhold, processer ogorganisering • Styringerlangthenadvejenblevet et “fremmedelement”, somadopteres, tilpassesognoglegangedekoblesiskolerneshverdag • Eksempel: Brugenafelevplaner

9. Krydspresogblandingsformer Åbenhed/ eksperiment Refleksion Dekobling - hykleri Fundamentalisme

10. Krydspresogblandingsformer “Jamen, deterjoikke sort oghvidt” • At sættepræcisefagligemålstårikkeimodsætningtil en dannelsesorientering. • At frisætteindividetkan kun lade sig gøreinden for fællesskaber • At styreeftereffekterstårikkeivejen for en autentiskstyringsdialog Korrekt! Men detkræver en revision afkompetencetænkningenspræmisser: • Kanikketageabstraktekompetencekravsomuproblematiskudgangspunkt • Kanbehandleindivider, læreprocesserogdiagnosersomkontekstløse • Kanikkeophøjelodtrækningsforsøgtilenestelegitimevidensform Idealernemåberiges

11. Besindelse Brug for at skabe en nyhelhed: • Sammenkæderdannelses- ogkompetencetænkning • Gentænkerforholdetmellemindividogfællesskab • Kombinererkvantitativeeffektmål med en rigerestyringsdialog – formelregulering med en græsrodsbevægelse

12. Kan vi berigekompetencebegrebet?

13. Partnerskab og Ny Nordisk SkoleMålsætning og græsrodsbevægelse Effektmål Folkeskolereform/ partnerskab Ny Nordisk Skole Kommuner Dagtilbud Skole Ungd.udd

14. En befordrende kontekst Enkel styring: Få langsigtede mål – flerårige aftaler Kommunale kvalitetsfællesskaber Meningsfuldt lokalt handlerum Tydelig og ikke-ydmygende feedback Hotline ved kvalitetssvigt og mediekriser Fjerne distraherende faktorer: enkelhed Rig dialog Skab partnerskab om styringen Årshjul for dialog og inddragelse Ledelsesfora hvor dilemmaer kan sættes i spil Spilleregler for konfliktløsning Tillid som disciplinering

15. Lilleskolernesstrategi Oasen HavebyLilleskolehar et stabiltelevgrundlagoghar haft detsiden 60’erne. Der eraltidnoglestykkerpåventeliste. Detharlykkes at håndteregenerationsskiftepå en stilleogroligmåde, ogdetpædagogiskegrundlagharudvikletitakt med tiden – “Vi harnoklidt mere fokuspåfagligemål end da vi startede”, sigerforstanderen, “men vi harstadigrøddernepåplads”.

16. Lilleskolernesstrategi Entreprenøren GlubsksøLilleskolehar set et behov for skræddersyedeelevpakker. Eleverneudviklerindividuellelæringsstrategier med hjælpfra en dannelses-coach. Skolen starter nu en rækkevalgfagslinier med vægtpå design og innovation. - “Vi orienterer mod de kreativebrancher, reklame, arkitekturogoplevelsesdesign”, forklarerlederenogfortsætter, “vi overvejer at udbygge med en kreativefterskoleog et innovationsakademi”.

17. Lilleskolernesstrategi Agitatoren EjegodLilleskolevilgernebidragetilkommunensskoleudvikling – “vi vilikkeværenokiosselv, men stillevoreserfaringertilrådighed for kommunen”, somlederenfremstiller det. Deterimidlertidsomom, at folkeskolerneiområdetserlilleskolensom en konkurrent, somvil have snablennedifællesskabetsressourcer. “Arh, detgår ok”, sigerlederen, “kommunenergået med til at holde et årligtdialogmøde”. Påsidstemødeholdtskolechefenoplægomkommunensnyebørne- ogungepolitik. Såblev der serveretsmørrebrødikantinen.

18. Lilleskolernesstrategi Udviklingslaboratoriet Fire lilleskolererblevetenigeom, at de villøftelilleskolerneshistoriskarv – ogsættedagsordeninden for skoleudvikling. De hardannet et udviklingsnetværk – “vi vilskabenyekonfigurationeraf leg oglæring, individualiseringogfællesskab”, siger en aflederne, “og vi spænder den teknologiskeudvikling for”. Om en ugemøde en arbejdsgruppefra de fire skole med en engelskudbyderafnyegruppe-orienteredelæringsmedier. Skolernemedvirker, ogvirksomhedenfårrettentilproduktet. “Vi melderosmåsketil NNS for at viseflaget”