Den autonome og sansende hjerne

1. Den autonome og sansende hjerne

2. De neurale fibre Efferente nervetråde: - Motoriske Transmitterer instruktioner fra hjernen til kroppen Afferente nervetråde: - Sensoriske Transmitterer sensorisk information fra kroppen til hjernen

3. Thalamus Ægformet struktur, som udgår fra toppen af hjernestammen og muliggør samtidig brug af sanserne Relæstation for alle fiberforbindelser fra kroppen og sanseorganerne til cortex og det limbiske system Modtager sensoriske impulser fra hele kroppen, undtagen fra lugtbanerne, og fordeler dem til neocortex og det limbiske system. I den præcorticale hjerne var den ansvarlig for at modtage og behandle information fra den ydre verden, mens basalganglierne tog sig af motorisk adfærd og handling

4. Insula Indeholder et neurobiologisk kropskort. Området registrerer kropsfornemmelser Videresender informationer om kropslige tilstande (fx klump i halsen, sommerfugle i maven, skær i hjertet osv.) til dele af præfrontal cotex, bl.a. gyrus cinguli

5. Insula Insula er med til at skabe oplevelsen af et somatisk selv Spædbarnet evne til at skelne mellem egen berøring og andres berøring skyldes, at dele at insula er aktiv fra fødslen Insula spiller en vigtig rolle for både at fornemme sig selv og evnen til at skelne mellem sig selv og andre

6. Sensoriske del Proprioception: Fortæller hvor forskellige dele af kroppen befinder sig i tid og rum Kommunikerer om kropslige tilstande (fx klump i halsen, sommerfugle i maven, skær i hjertet osv.) Vestibular: Regulerer balance sansningen og tyngdepunkts- fornemmelse

7. Vi er født med kapaciteten til at erfare hvad andre erfarer. Vi fastholdes af andres nervesystem og deltager således i deres erfaringsverden. Spørgsmålet er, hvordan vi undgår at det sker, så vi ikke hele tiden fastholdes i andres nervesystem. Daniel Stern

8. Spejlneuroner • Spejlneuroner blev opdaget af forskerne Rizzolatti, Fadiga, Fogassi og Gallese i 1990’erne • De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula, den forreste del af gyrus cinguli og STS (sulcus temporalis superior)

9. Er du mors lille dreng?

10. Spejlneuroner • Spejlneuroner skaber en implicit intuition, som gør det muligt at forudsige handlinger • Programmering af handle- og følesekvenser danner et fælles intersubjektivt handlings- og betydningsrum

11. Subliminal stimulation • Beredskabet til at spejle et andet menneskes følelsesmæssige udtryk registreres ikke eksplicit (bevidst) og er ikke underlagt viljens kontrol.

12. Subliminal stimulation • Venligheds- og smilemuskel (musculus zygomaticus major) • Bekymrings- og irritationsmuskel (musculus corrugator supercilii) Forsøg foretaget af Ulf Dimberg

13. Spejlingsudtryk På grund af manglende indøvning sker der ingen udvikling af spejlende ansigtsudtryk hos blinde Barnet spejler også auditive udtryk ved at efterligne andres stemmeudtryk med egne artikulationer Evner kan kun udvikles, hvis de stimuleres og på en passende måde aktiveres ud fra biologiske anlæg, der står til rådighed fra genernes side

14. Spejlneuroner • Løfter det oplagrede handlingsprogram ind i vedkommendes indre forestillinger • Gør situationer forudsigelige, uanset om de er gode eller dårlige • Når en situation ikke kan forudsiges, og en intuition ikke kan hjælpe opstår der en stressreaktion

15. Spejlingsprocesser • Forudsigelighed er grundlaget for fortrolighed • Systemet af spejlneuroner er et socialt orienteringssystem • Når orienteringssystemet forsvinder, betyder det uberegnelighed og fare • I faresituationer aktiverer kroppen selvbeskyttelsesstrategier • De sociale omgivelser må stille de signaler til rådighed, som spejlsystemerne har brug for

16. Angst og anspændelse • Angst, anspændelse og stress reducerer spejlneuronernes signalrate massivt

17. Det neurologiske spejlsystems udvikling Hvis ikke barnet får mulighed for at skabe relationer i løbet af dets første par leveår, hæmmes spejlsystemets funktionsdygtighed

18. Regulation i den autonome hjerne Arousal: En energi som har sit udgangspunkt I CNS Hedonisk tone: Et arousal kan opleves eller opfattes enten positivt eller negativt. Den subjektive oplevelse af arousal. Vitalitetsaffekter: Forbigående affektive kvaliteter, som er forbundet med dynamiske, kinæstetiske udtryk, som fx eksplosiv, brusende, aftagende osv.

19. Hedonisk tone Et arousal niveau kan enten erfares negativt eller positivt. Det har at gøre med det oplevede niveau af at noget er behageligt eller ubehageligt. Ved erfaringen af arousal er man optaget af de subjektive træk mere end de adfærdsmæssige processer.

20. Telisk fase Lav arousal foretrækkes og opleves behagelig, hvorimod høj arousal opleves ubehagelig. I den teliske fase foretrækkes ro. Glæde og anspændthed kan opleves ubehagelig. Den teliske tilstand kan karakteriseres som en arousal undvigende tilstand.

21. Paratelisk fase Høj arousal foretrækkes og opleves behagelig, mens lav arousal opleves som kedsomhed (ubehag). I den parateliske fase opleves høj arousal som spændning (spændende). Den parateliske tilstand kan karakteriseres som en arousal søgende tilstand.

22. Det autonome nervesystem • Består af det sympatiske og parasympatiske nervesystem • Bevarer kroppens homeostase • Fungerer i balance og reciprokt • Begge systemer er altid aktive

23. Det sympatiske nervesystem • Aktiveres ved interesse og stress tilstande • Forøger hjerterytmen, åndedrætsrytmen, pupiller udvides, blodtrykket stiger, blodet ledes til musklerne og nedsætter fordøjelsen og spytsekretionen nedsættes

24. Det parasympatiske nervesystem • Aktiveres ved hvile og afslapning • Kan aktiveres ved følelser som sorg, skam og flovhed • Nedsætter hjerterytmen, åndedrættet bliver langsommere og dybere, pupillerne sammentrækkes og huden bliver varm og får farve • Fordøjelses processen igangsættes og spytsekretionen stiger • Gråd og tårer er forbundet med parasympatisk aktivering

25. Gensidig aktivering af det sympatiske og parasympatiske nervesystem Ved ekstremt livstruende situationer, kan begge systemer aktiveres til et ekstremt niveau Som at træde på bremsen og speederen på en gang Kan forårsage immobilisering ”freeze” Tegn på gensidig aktivering: • Bleghed (SNS), spredt rødmen (PNS) • Langsom hjerterytme (PNS), hurtig hjerterytme (SNS) • Vidt åbne pupiller (SNS) • Langsom åndedræt (PNS), hurtig åndedræt (SNS)

26. Den polyvagale teori Det vegetative umyeliniserede vagussystem: Freeze (gå-død) adfærd (Aktivt fra fødslen) Sympatisk nervesystem: Kamp/flugt adfærd Hæmmer det vegetative vagale system (Aktivt fra fødslen) Det mammale myeliniserede vagussystem: Justerer engagement og disengagement, bl.a. gennem ansigtsudtryk, vokalisering og gestik Hæmmer sympatisk aktivitet (Modnes gennem de første 6-8 uger) (Stephen Porges)

27. Balancering på hjernestamme niveau • Arousalregulering • Timing/rytme • Imitation/spejlneuroner • Regulering af hjernekemi • Sympatisk aktivitet – motivation • Parasympatisk aktivitet – ro og fordybelse • Vejrtrækning

28. Psykoterapeutisk område • Registrering af arousal niveau • Registrering af hedonisk tone og vitalitetsaffekter • Sanseintegration • Proprioception • Zoner med større følsomhed, svaghed, spændinger eller stivhed • Skabe fokus på sympatisk/parasympatisk aktivering