DEN DIAGNOSTISKE SAMARBEJDSPARTNER - en fremtidig udvikling af bioanalytikerfaget

1. DEN DIAGNOSTISKE SAMARBEJDSPARTNER- en fremtidig udvikling af bioanalytikerfaget

2. Baggrund for projektet • Lederrådets drøftelser • Projekt ”Bioanalytikeres kernefaglighed og professionsidentitet” • Kongresforslag

3. Vision At bioanalytikerne bliver diagnostiske samarbejdspartnere. Det vil medføre, at fagets kernekompetencer kommer i spil i kvalitetssikringen af diagnostikken i det samlede patientforløb ved, at bioanalytikerne gennem faglig dialog tager aktivt medansvar for patientforløbet. Det skal ske gennem: • Faglig dialog om analysetagning og analysesvar med patienten/andet sundhedsfagligt personale. • Faglig dialog om kvalitetssikring af bioanalysen i det samlede patientforløb med andet sundhedsfagligt personale. • Faglig dialog med den politiske/administrative ledelse i sundhedssektoren om bioanalytiker faglige kompetencer, der sikrer patienten bedre behandlingsforløb.

4. Definition af diagnostisk samarbejdspartner ” At bioanalytikerfagets kernefaglighed udvider sig fra bioanalysen i den diagnostiske virksomhed til diagnostik i det samlede patientforløb. Dette muliggør et perspektivskifte, hvor kvalitetssikring i prøvetagning, analyse og svarafgivelse ikke kun er planlagt ud fra laboratoriets behov, men primært ud fra patientens behov. ”

5. Nogle mulige måder, hvorpå bioanalytikere kan være DSP

6. Eksempler • Tilrettelæggelsen af prøvetagning • Svarafgivelse og opfølgning • Oplæring af andet sundhedsfagligt personale • FAME – akut hurtig udredning/behandling • Sygdomspakker – diagnostiske pakker • Diagnostiske Centre – ikke-akut kompleks udredning

7. Tilrettelæggelse af prøvetagning ”Vi har samarbejdet med hjerteafdelingen. Her var ønsket, at patienter skulle være klar til udskrivning inden kl. 10. Men prøvesvarene, der skulle vise, om patienten var klar til udskrivelse, var sjældent klar til stuegang, og derfor kunne patienterne ofte først udskrives kl. 15! Det resulterede så i, at sygeplejerskerne kunne få overarbejde. Vi indledte derfor et samarbejde med hjerteafdelingen, hvor de prioriterer patienterne efter, hvem der skal have taget prøver først om morgenen. To bioanalytikere bliver sendt af sted til at tage prøver, mens andre står klar i laboratoriet til at tage sig af hasteprøverne, som sygeplejerskerne bringer til laboratoriet. Samtidig møder lægerne tidligere ind til stuegang. Sammenlagt betyder det, at prøvesvarene kan være klar til stuegang kl. 9 og patienterne kan udskrives kl. 10. For det er jo også det, som diagnostisk samarbejdspartner handler om. At vi bliver bedre til at tænke ud over, hvad der er bedst for KBA, og i stedet tænke på, hvad der er bedst for patienten ”.(Ledende bioanalytiker)

8. Oplæring af andet sundhedsfagligt personale ”Det er os, der er ansvarlige for at uddanne plejepersonalet til glukose måling. De kommer i laboratoriet til oplæring. Vi har overvejet at bruge E- learning, men vi er bange for, at vi så mister dialogen. Ved den personlige kontakt er der mulighed for at lære hinanden at kende. Og det er måske den eneste gang, at de kommer i afdelingen.” (Ledende bioanalytiker) ”De kliniske afdelinger tager glukose og analyserer. Men det er svært at kommunikerer til plejepersonalet, at de skal gøre,som bioanalytikerne siger. De mangler faglig forståelse for analyserne – og kommer derfor ofte til at udføre analyserne forkert. De er tilfredse, bare der kommer et tal ud. Men det skaber problemer for patienterne, hvis resultaterne er forkerte.” (Ledende bioanalytiker)

9. FAME ”I akutmodtagelsen kan vi bidrage i den præanalytiske fase. Vi kan fx være med til at sikre, at det er de rigtige analyser, lægerne rekvirerer - ikke kun set i forhold til patientens behandling, men også ud fra et ressourceperspektiv. Vi kan også bidrage med andet fx opsamle uriner, spinalvæsker, sørge for at de er mærket korrekt og at de sendes de rigtige steder hen. Arteriepunktur kan vi også oplæres i at tage. Vi kan også være med til at tolke på resultaterne i forhold til, hvad næste skridt skal være i patientens behandling. Hele tanken i akutteamet er jo netop, at vi alle skal have en større forståelse for hinandens kompetencer, og at vi kan lære fra os, samarbejde og aflaste hinanden i teamet. Som en del af akutteamet skal vi jo gøre hvad vi er bedst til. Vi har analysedelen i centrum - ikke plejedelen. Og så er vi rigtig gode til at kvalitetssikre.” (Ledende bioanalytiker)

10. Kompetencer […] … jeg ville ikke sætte navn til i hvert fald, at jeg skulle sende mine derop. De ville komme ned af trappen hurtigere end en hest kunne rende..(ha..ha) og det er det der med, hvis de skulle begynde…nej nej nej jeg kan slet ikke se scenariet for mig. Nej, det ville jeg ingen gang byde lægerne deroppe.” (Afdelingsbioanalytiker)