God kommunal økonomistyring

1. God kommunal økonomistyring Kort introduktion til konklusioner og spørgsmål til refleksion.

2. Introduktion KREVI har undersøgt seks kommuners økonomistyringspraksis –> tre ”økonomistyringskommuner” med gode økonomiske resultater i perioden 2007 til 2009 og tre ”referencekommuner” med mindre gode resultater. Konklusionerne er beskrevet i rapporten ”God kommunal økonomistyring”. Denne præsentation er et supplement til rapporten, og formålet er at gøre det let for kommunerne at få overblik over rapportens hovedkonklusioner og bringe dem i spil i egen kommune. Præsentationen indeholder en kort introduktion til analysens hovedkonklusioner samt nogle spørgsmål, som tager udgangspunkt i undersøgelsens resultater. Spørgsmålene kan danne grundlag for en drøftelse af kommunens egen økono-mistyringspraksis. De er ikke tænkt som en facitliste. Konklusioner og spørgsmål kommer omkring alle temaer i rapporten: ”Økonomisk politik og målsætninger”, ”Økonomistyringsprincipper”, ”Organisering”, ”Budget og budgetlægning” samt ”Budgetopfølgning”.

3. Politik og målsætninger I Økonomistyringskommunerne har en politisk ved-taget økonomisk politik. • De økonomiske politikker indeholder: • Et sæt af tydelige økonomiske målsætninger, fx mål for ordinært driftsresultat, anlægsniveau og kassebeholdningen. • Generelle økonomistyringsprincipper, fx ”Straks det er konstateret, at et givent budget ikke kan holde, skal der iværksættes en genopretningsplan”. • Procedurer for anvendelse og revision af politikken, fx at den økonomiske politik skal revideres én gang i hver byrådsperiode.

4. Politik og målsætninger II I økonomistyringskommunerne er der politisk konsensus om den økonomiske politik. Den økonomiske politik udgør den ufravigelige, økonomiske ”grundlov”. Der er konsensus om de økonomiske mål, men ikke nødvendigvis om, hvordan man når målene. Direktionerne i økonomistyringskommunerne har fokus på rådgivning af politikerne og kommunikation • Direktionerne i økonomistyringskommunerne: • rådgiver om behovet for en økonomisk politik • foreslår en enkel og letforståelig politik • fastholder fokus på den økonomiske politik efter vedtagelsen • informerer de budgetansvarlige om kommunens økonomiske situation.

7. Økonomistyringsprincipper Økonomistyringskommunerne betragter de kom-munale udgifter som styrbare. Men opererer dog med udgiftsområder, som betragtes som vanskeligt styrbare. Økonomistyringskommunerne håndhæver i større grad vedtagne økonomistyringsprincipper i praksis. • Fx vedrørende: • Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger i løbet af budgetåret. • Principper for institutionernes overførselsadgang mellem budgetår.

9. Organisering Økonomistyringskommunerne anvender politik-områder som bevillingsniveau. Økonomistyringskommunerne har økonomistyringsmæssige begrundelser for valg af politikområder som bevillingsniveau. Direktionerne i økonomistyringskommunerne er i højere grad koncernstyrende. De er forsynet med et klart mandat til økonomistyring. Direktionens fokus på kommunens samlede økonomi er til stede samtidig med, at de enkelte direktører har en tydelig rolle som ansvarlig for styringen af en bestemt sektor. Direktionens mandat definerer direktionens rolle og forpligtigelser. Mandatet er både et resultat af politikernes udtalte forventninger til direktionen og noget, direktionen selv skaber i sit samspil med politikerne.

11. Budget og budgetlægning I Økonomistyringskommunerne drøfter behovet for at skabe et økonomisk råderum tidligt i budget-processen, og der udarbejdes et omstillingskatalog.

12. Budget og budgetlægning II Økonomistyringskommunerne arbejder også uden for selve budgetprocessen systematisk med effek-tiviseringer og skabelse af et økonomisk råderum. Fx iværksættes årligt et antal sektoranalyser med henblik på effektivisering, og/eller der arbejdes med forskellige tværgående effektiviseringstemaer. Direktionens budgetmandat er tydeligt i økonomi-styringskommunerne. • Direktionerne skal fremlægge et beslutningsgrundlag, som kan danne grundlag for et politisk vedtaget budget i balance, enten i form af: • et budget i balance, eller • et basisbudget og et omstillingskatalog.

15. Budgetopfølgning I Direktionerne i økonomistyringskommuner har en reel koordinerende rolle i budgetopfølgningen.

16. Budgetopfølgning II Direktionerne i økonomistyringskommunerne indstiller handlings- og løsningsforslag ved forven-tede budgetoverskridelser. Direktion og politikere i økonomistyringskommu-nerne handler oftere på budgetafvigelser i første budgetopfølgning. Økonomistyringskommunerne har bedre prognoser for forventet regnskab og i højere grad fokus på overholdelse af det oprindelige budget.