Den boligsociale udfordring

1. Den boligsociale udfordring Boligsocial Årskonference den 31. august 2010 Jesper Nygård, adm. direktør, KAB

2. Det vil jeg sige lidt om • Nogle generelle træk i samfunds-udviklingen • Udviklingen i de udsatte boligområder • Hvad skal der til for at vende udviklingen? • Et opgør med pulje-ræset • Hvad er boligorganisationernes rolle? • Opgavefordelingen mellem boligorganisationer og kommuner

3. Nogle generelle træk i samfundsudvikling • Øget polarisering af det danske samfund i ly af højkonjunkturen • Middelklassen skrumpede • Antallet af rige og fattige steg år for år • Den sociale mobilitet blev svækket • Skævvridning af Danmark - de fattige koncentreredes især i udkantsområderne og i udsatte boligområder i de store byer • Fortsat stor social ulighed i uddannelse, sundhed m.m. • Højkonjunkturen er afløst af økonomisk krise • Konsekvenser for de udsatte boligområder?

4. Der er klippet store huller i det sociale sikkerhedsnet Antallet af fattige siger, og stadig flere hænger fast i fattigdom 270.000 fattige – hver fjerde har levet i fattigdom i mindst tre år Hver 7. indvandrer fra ikke-vestlige lande lever i fattigdom – mens det gælder hver 40. dansker Antallet af langvarigt fattige stiger især blandt indvandrere og efterkommere Særligt bekymrende, at efter-kommerne ikke har brudt mønsteret Fattigdommen i Danmark har bidt sig fast Her bor de fattige

5. Voldsom stigning i antallet af børn, der vokser op i fattigdom I nogle udsatte boligområder er andelen mangedoblet på få år Lavere børnecheck vil især ramme børn i udsatte områder, hvor der i forvejen er mange fattige Negativ indflydelse på børns deltagelse i fritidslivet Flere og flere børn vokser op i fattigdom Politiken, den 16. august 2010

6. Det går den forkerte vej - færre og færre unge får en ungdoms-uddannelse Uddannelsesniveauet blandt unge er ’bombet’ næsten 15 år tilbage Langt fra regeringens mål om, at 95 % skal have en uddannelse Over en femtedel af en årgang får ikke en ungdomsuddannelse – i nogle kommuner en tredjedel Frafald på erhvervsuddannelserne stiger eksplosivt – er nu på 50 % Færre og færre unge får en uddannelse

7. Risikofaktorer Ingen af forældrene har en uddannelse ud over folkeskolen Forældrene boede ikke sammen, da den unge var 15 år Mindst en af forældrene levede overvejende af kontanthjælp/førtidspension, da den unge var 15 år Familien boede i alment etagebyggeri, da den unge var 15 år Næsten halvdelen af alle børn af ufaglærte får ikke en uddannelse 9 ud af 10 unge får en uddannelse, hvis blot en af forældrene har en videregående uddannelse Andre sociale faktorer har også stor betydning 55 procent af indvandrerbørnene får ikke en uddannelse – det gælder ’kun’ 18 procent af danske børn Indvandrerpigerne klarer sig godt – drengene halter bagefter Stærk social arv i unges uddannelsesniveau Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på risikofaktorer

8. Lavindkomstgrupper har det dårligste helhed Uligheden i sundhed skærer igennem landets store byer Koncentrationen af syge er markant størst i de udsatte boligområde Ufaglærte har fortsat langt større risiko for førtidspensionering og tidlig død end andre grupper Afspejler forskelle i arbejdsmiljø, livsstil, levevis mv. Store konsekvenser for den enkelte, for familien, for samfundet – og for boligområdet Fortsat stor social ulighed i sundhed

9. Udviklingen i de udsatte boligområder • Samfundsudviklingen er gået hårdt ud over grupper, der er over-repræsenteret i de udsatte boligområder: • Børn og unge • Indvandrere • De lavest uddannede • Beboere udenfor arbejdsmarkedet Andel beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet Andel børn og unge under 18 år Andel beboere fra ikke-vestlige lande Kilde: Fra udsat boligområde til hel bydel, november 2008

10. Hvor er vi på vej hen? • Voksende polarisering • Mellem forskellige befolkningsgrupper • Mellem forskellige kommuner • Mellem forskellige bydele og kvarter • På vej mod egentlige ghettoer for rige og ghettoer for fattige • Voldsomme afledte konsekvenser for boligområder, skoler, institutioner og det sociale og kulturelle liv

11. Hvad skal der til for at vende udviklingen? • Offensive strategier i forhold til uddannelse, fattigdomsbekæmpelse, sundhed, beskæftigelse mv. • Et ambitiøst gearskifte – både i den boligsociale indsats og renoveringen • Øget statsligt engagement i udviklingen af de udsatte områder • En langsigtet strategi – man kan ikke knipse en løsning! • Nye funktioner og servicetilbud ind i de store bebyggelser • Bedre værktøjer til kommunerne

12. Behov for et opgør med pulje-ræset • Puljer er godt for noget, men kan ikke stå alene • Satspuljer m.v. bør suppleres med en vedvarende statslig støtte til indsatsen i de udsatte områder • Landsbyggefondens boligsociale puljer bør erstattes af en fast årlig ramme til boligsociale indsatser: • Sikre bedre samspil med den fysiske og økonomiske genopretning af afdelingerne • Sikre tid til at helhedsplanerne bliver gennembearbejdede • Sikre en bedre forankring af samarbejdet med kommunerne

13. Udgangspunktet – hvad er vores egne roller? • Vi er et boligpolitisk instrument for kommunerne – ikke omvendt • Vi bidrager til overordnede politiske mål for kommunernes udvikling • Vi er entreprenører • Vi varetager en række boligpolitikker og boligsociale opgaver for samfundet • Vi er udviklere • Vi afprøver nye veje til udvikling af socialt bæredygtige boligområder • Vi er beboernes ambassadører • Vi synliggør beboernes behov og varetager deres interesser

14. Hvad skal vi forlange af kommunerne? • Ledelsesmæssig involvering – politisk og administrativt • Sikre at de kommunale ’basisydelser’ – institutioner, skoler mv. – fungerer og er tilpasset lokalområdets behov • Påtage sig opgaven med at koordinere de mange ressourcer, der skal til for at vende udviklingen i de udsatte områder • Sikre at lokale kommunale ressourcer spiller sammen med den boligsociale indsats Kommunerne må tage fører-trøjen på

15. Bedre samspil med kommunerne – hvordan? • Ledelsesmæssig involvering – i kommune og boligorganisation • Helhedsplanen – et fælles projekt allerede i tilblivelsesfasen • Fælles billede af boligområdets udfordringer og potentialer • Fælles vision for boligområdets udvikling • Fælles vurdering af, hvor indsatserne bedst forankres fra start • Gensidig forpligtende samarbejds- aftaler

16. Opgavefordeling Hvad løser kommunen bedst? Hvad løser andre parter bedst? Hvad løser bolig-organisationen bedst? Hvad løser beboerne bedst selv? Og hvad løser vi bedst i fællesskab?

17. Om den boligsociale indsats • Vi skal være ambitiøse, tro på at indsatsen har en effekt – men ikke være naive • Den boligsociale indsats kan ikke i sig selv ændre beboer-sammensætningen og de grundlæggende sociale problemer • Men indsatsen har en enorm positiv effekt for de mennesker, der bor hos os nu, og for livet i boligområdet

18. Tak for ordet!