Virkningen af økonomiske incitamenter og aktivering

1. Virkningen af økonomiske incitamenter og aktivering Brian Krogh Graversen SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI konference 2007 29. november 2007, Fredericia

2. Er der økonomiske incitamenter?

3. Er der økonomiske incitamenter? • Generelt: • Stort incitament for modtagere af kontanthjælp eller starthjælp • Men: • Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, derfor er effektive marginalskat tæt på 100%, hvis begge er uden arbejde

4. Gifte kontanthjælpsmodtagere – ændringer i reglerne • Reduktion i hjælpen på 1.132 kr. efter 6 mdr. • Beløb per arbejdstime der ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp øges efter 6. mdr. (fra 13 til 32 kr. per time) • Kontanthjælpsloft – boligstøtte reduceres efter 6 mdr., men man kan få den igen ved at finde et arbejde • 300-timers reglen (300 timers arbejde inden for 2 år – ellers mister ene ægtefælle hjælpen)

5. Effekten af loftet

6. Effekten af loftet

7. Effekten af loftet • Graversen (2007) • Ser på ægtepar med børn, hvor begge ægtefæller modtog kontanthjælp i første halvår af 2003 • 1.936 ægtepar • Bruger data vedr. modtagelse af indkomstoverførsler fra DREAM og div. oplysninger fra registre i Danmarks Statistik

8. Effekten af loftet - mænd Kilde: Graversen (2007)

9. Effekten af loftet - kvinder Kilde: Graversen (2007)

10. Effekten af loftet • Mere detaljerede statistiske viser, at der ikke er nogen beskæftigelseseffekt af at øge den økonomiske gevinst ved et fuldtidsarbejde • Ikke undersøgt om der er en effekt på omfanget af deltidsarbejde – her er der faktisk det største incitament • Har ikke brugt beskæftigelsesoplysninger men oplysninger om modtagelse af indkomstoverførsler

11. Effekten af loftet • Graversen og Tinggaard (2005) • Evaluering af loftet for Arbejdsdirektoratet • Bruger data fra 2 interviewundersøgelser • 1. interview lige før loftet fik virkning ved årsskiftet 2003/2004 • 2. interview ni måneder senere • Ca. 1.100 personer deltog i begge interview

12. Effekten af loftet • Resultater: • Loftet ser ikke ud til at have fået flere i arbejde • Loftet har ikke væsentlig betydning for andelen, der ønsker eller søger arbejde, blandt dem der forsat er ledige • Det ser dog ud til at loftet har øget jobsøgningsomfanget lidt blandt dem der søger arbejde

13. Effekten af loftet • Hvorfor ingen effekt? • Mange har problemer ud over ledighed og reagerer derfor kun lidt på økonomiske incitamenter • Fx har mange aldrig haft et alm. arbejde, mange er flygtninge eller indvandrere med dårlige danskkundskaber, mange har helbredsproblemer • Kontanthjælpsmodtagere forstår måske ikke at loftet giver et øget økonomisk incitament – manglende information om loftet fra kommunernes side? • Vil virksomhederne ansætte denne gruppe af ledige – kan det betale sig at søge et job?

14. Effekten af loftet Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2007)

15. Effekten af starthjælpen • Rosholm & Vejlin (2007) og Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs (2007) • Udnytter at niveauet for den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere var forskelligt før og efter 1. juli 2002 • Før 1. juli 2002 kunne man modtage alm. kontanthjælp – efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjælp

16. Effekten af starthjælpen • Rosholm & Vejlin (2007) ser på flygtninge, der er kommet til Danmark i 2002 • Opdeler i 2 grupper: dem der kom før 1. juli 2002 og dem der kom efter • Ser på hvor hurtigt de to grupper kommer i beskæftigelse • Korrigerer for forskelle i karakteristika

17. Effekten af starthjælpen Kilde: Rosholm og Vejlin (2007)

18. Effekten af starthjælpen Kilde: Rosholm og Vejlin (2007)

19. Effekten af starthjælpen • Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs (2007) ser på flygtninge, der er kommet til Danmark i perioden 1. juli 2001 til 1. juli 2003 • Opdeler i 2 grupper: dem der kom før 1. juli 2002 og dem der kom efter • Ser på hvor stor andel i de to grupper, der er i beskæftigelse i november 2003 og november 2004

20. Effekten af starthjælpen Kilde: Huynh, Schultz-Nielsen og Tranæs (2007)

21. Effekten af starthjælpen • Konklusion: Starthjælpen/reducerede ydelse får flere i arbejde • Før reform var 9% i beskæftigelse efter 16 måneders ophold – efter reform var det 14%. Dvs. en forskel på 5%-point • Størst effekt for ugifte mænd uden børn • Rosholm og Vejlin mener dog at effekten er noget mindre • Metodeproblem: Ikke ens karakteristika, ikke samme konjuktursituation

22. Effekten af lave sats for unge • Toomet (2005) • Ser på om unge kontanthjælpsmodtagere, der er er lidt under 25 år kommer hurtigere i arbejde end dem der er lidt over 25 år • Hvis der er en effekt af den lave sats skulle man forvente at dem der er lidt under 25 kommer hurtigere i arbejde • Konklusion: kan ikke finde nogen væsentlig effekt af den lave sats

23. Konklusion • Ikke enighed om effekterne af ydelsesreduktioner i danske studier • Randomiserede forsøg i Canada og USA finder meget store effekter af at give forskellige former for beskæftigelsestillæg til lavindkomstfamilier – faktisk ser effekterne ud til at være størst for de svageste familier • Brug for væsentligt mere forskning i Danmark

24. Effekter af aktivering • Vi ved fra mange studier at: • Aktivering i private virksomheder har størst effekt • Aktivering i det offentlige (fx kommunale beskæftigelsesprojekter) og uddannelsesaktivering har kun lille effekt

25. Effekter af aktivering • Ny forskning viser at effekten af forskellige aktiveringsforløb varierer for forskellige persontyper • Sagsbehandlere/visiteringssystemet visiterer ikke til de aktiveringstyper, der giver størst mulig effekt; se fx Lechner og Smith (2007) • Graversen og Jensen (2007) viser fx at det generelt er de kontanthjælpsmodtagere, der får mindst udbytte af privat jobtræning, der deltager i denne aktiveringstype (bemærk dog: gamle data fra 1994-1998)

26. Effekter af aktivering • Hvorfor aktiveres der ikke efter at opnå maksimal beskæftigelseseffekt? • Manglende viden om hvilket aktiveringstilbud, der vil have størst effekt for den enkelte ledige (forskere har også svært ved at bestemme effekterne præcist) • Lovkrav om hvornår de ledige skal aktiveres – skal overholdes af kommunerne • Sagsbehandlere forfølger evt. andre mål (kan evt. skyldes de arbejdsbetingelser og rammer de gives af deres arbejdsgivere) • Arbejdsgivere stiller krav (skummer fløden) • Løntilskud ikke gradueret efter evner (fx matchkategorisering)

27. Litteratur • Graversen, B. K. (2007) Making work pay: Is there an employment effect for disadvantaged families, ikke publiceret manuskript. • Graversen, B. K. & P. Jensen (2007) A reappraisal of the virtues of private sector employment programmes, ikke publiceret manuskript. • Graversen. B. K. & K. Tinggaard (2005) Loft over ydelser – Evaluering af loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere, Rapport 05:04, SFI. • Huynh, D. T., M. L. Schultz Nielsen & T. Tranæs (2007) Employment effects of reducing welfare to refugees, Studypaper No. 15, Rockwool Fondens Forskningsenhed. • Lechner, M. & J. Smith (2007) What is the value added by caseworkers, Labour Economics 14, 135-151. • Michalopoulos, C. (2005) Does making work still pay? An update of four earnings supplement programs on Employment, earnings, and income, MDRC, New York. • Rosholm M. & R. M. Vejlin (2007) Reducing income transfers to refugee immigrants: Does starthelp help you start?, Discussion Paper No. 2720, IZA, Bonn. • Toomet O. (2005) Does an increase in unemployment income lead to longer unemployment spells? Evidence using Danish unemployment assistance data, Working Paper No. 2005-07, Aarhus Universitet.