Hørsholm Kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 14. december 2006

1. Torben Jørgensen Ledende overlæge, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Hørsholm KommuneSundhedsprofil og forebyggelse14. december 2006

2. Planlægningsredskab Basis for en sundhedspolitik Monitoreringsredskab Hvordan er kommunen sammenlignet med andre? Hvad sker der over tid? Er der effekt af en forebyggende indsats? Opbygning Data fra registre Data fra spørgeskemaer Sundhedsprofil

3. Befolkningsstatistikregistret oplysninger om dødsdato, oprindelsesland, dansker/indvandrer/ efterkommer, bopæl Landspatientregisteret sygehuskontakter og diagnoser (somatik og psykiatri) Lægemiddeldatabasen medicinforbrug og udgifter IDA bred vifte af demografiske og socioøkonomiske oplysninger Registre – samlet i en database

4. Spørgsmål, som ikke kan hentes i centrale registre. Der benyttes validerede spørgsmål Generel velbefindende Livskvalitet Symptomer Stress Fedme Livsstil (rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet) Egen ændringsparathed Ønsker om hjælp Ydre forhold Arbejdsforhold Boligforhold og fysisk miljø Socialt netværk SpørgeskemaundersøgelseRepræsentativt udsnit af befolkningen

5. Registeroplysninger fra samtlige (24.317) borgere bosat i Hørsholm 1. januar 2006 Spørgeskemaoplysninger fra 1209 ud af 1800 (67 %) Udebliveranalyse Materiale

6. Hørsholm sammenlignes med hele region Hovedstaden Samlet De øvrige 28 kommende kommuner i regionen Analyser ”Rå” tal delt på alder og køn Simple statistiske tests og multivariate analyser med henblik på justering Metode

7. Død fortid Sygdom nutid Livsstil fremtid Sygelighed og sundhed

8. Rang for bydel/kommune efter stigende middellevetid Middellevetiden i bydele/kommuner i Danmark 1990-1999

9. Signifikant færre borgere med en række kroniske sygdomme sammenlignet med resten af regionen Hjertesygdom Apopleksi Sukkersyge Kroniske lungesygdomme (astma, KOL) Muskel-skelet sygdom (inklusive osteoporose) Psykisk sygdom Ingen forskel i forekomsten af kræft generelt Kroniske sygdomme i Hørsholm

10. Andelen af personer fra hhv. Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept på grund af hjertesygdom i perioden 1995-2004 Kvinder Mænd

11. Forekomst af hjertekarsygdom blandt borgerne i Hørsholm Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden Kvinder Mænd

12. Andelen af personer fra hhv. Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept på grund af diabetes i perioden 1995-2004 Kvinder Mænd

13. Forekomst af diabetes blandt borgerne i Hørsholm Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden Kvinder Mænd

14. Biologi-ske mål Gener og opvækst Sociale forhold Livsstil Kroniske sygdom-me Helbred Ydre forhold Årsager til kroniske sygdomme

15. Andel af personer med lang videregående uddannelse eller bacheloruddannelse blandt 30-65-årige fordelt på de enkelte kommuner

16. Sociale grupper Gruppe 1: Allerød Dragør Frederiksberg Furesø Gentofte Hørsholm Kbh. Indre by Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gruppe 2: Egedal Fredensborg Frederikssund Gladsaxe Gribskov Helsingør Hillerød Kbh. Østerbro Vallensbæk Vanløse Gruppe 3: Amager Vest Ballerup Brønshøj-Husum Herlev Kbh. Nørrebro Kbh. Vesterbro / Kgs. Enghave Rødovre Tårnby Valby Gruppe 4: Albertslund Amager Øst Bornholm Brøndby Frederiksværk Hundested Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Kbh. Bispebjerg

17. Andel af borgere med oprindelse i ikke vestlige lande i Hørsholm Kommune sammenholdt med de 37 øvrige kommuner/bydele i Region Hovedstaden

18. Andel af daglig-rygere, lejlighedsvis-rygere, tidligere rygere og aldrig-rygere. Fordelt på alder og køn Kvinder Mænd

19. Andel af daglig-rygere, lejlighedsvis-rygere, tidligere rygere og aldrig-rygere. Fordelt på social position og køn Kvinder Mænd

20. Andel af storrygere fordelt på alder og køn Kvinder Mænd

21. Tidligere rygestopforsøg Kvinder Mænd

22. Ønske om hjælp til rygeophør Kvinder Mænd

23. Rygepolitik på arbejdspladsen Alle, offentligt ansatte og offentligt ansatte i Hørsholm Kvinder Mænd

24. Borgernes holdning til rygepolitik

25. Ugentligt forbrug af alkohol i henhold til Sundhedsstyrelsens grænser Kvinder Mænd

26. Andelen af personer med et problematisk alkoholforbrug Kvinder Mænd

27. Ønske om at nedsætte alkoholforbruget blandt borgere med et problematisk alkoholforbrug Kvinder Mænd

28. Andelen af befolkningen med usunde, middel og sunde kostvaner Kvinder Mænd

29. Indtagelse af frugt og grøntsager Kvinder Mænd

30. Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden Kvinder Mænd

31. Andelen som ønsker at være mere fysisk aktiv Kvinder Mænd

32. Den kumulerede andel af befolkningen, som opfylder livsstilsrekommandationerne Kvinder Mænd

33. Selvvurderet helbred Kvinder Mænd

34. Selvvurderet helbred fordelt på kostvaner Kvinder Mænd

35. Forekomst af mindst et meget eller lidt generende symptom fra bevægeapparatet (ryg, lænd, ben, hofter, arme, skuldre) Kvinder Mænd

36. Forekomst af meget eller lidt generende psykiske symptomer. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd

37. Andel af undervægtige, normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige Kvinder Mænd

38. Andel af undervægtige, normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige. Fordelt på kostvaner og køn. Kvinder Mænd

39. Andelen af personer fra hhv. Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden, som har haft kontakt til hospitalsvæsnet og/eller har indløst recept pga. forhøjet blodtryk i perioden 1995-2004 Kvinder Mænd

40. Rygning Forkorter livet med 9 år – i gennemsnit Dækker over mange dødsfald i erhvervsdygtig alder Mange år med sygdom og nedsat funktionsevne Fysisk inaktivitet Bevægelsen er taget ud af vores hverdag Uhensigtsmæssig kost Færdigretter/junk food/1½ liter sodavand Alkohol For mange har et storforbrug Hvad er det vi taler om?

41. Massestrategi Fortæl befolkningen hvad der er ”rigtigt” Kan ikke stå alene Højrisikostrategi Giv borgeren/patienten mulighed for individuel hjælp Dyr løsning, som reserveres til sjældnere tilstande Miljøstrategi Gør de ”rigtige” ting nemme og billige Ofte en gratis/billig løsning for kommuner Forebyggelsesstrategier

42. Massestrategien Oplysning/kampagner etc. Miljøstrategi Prispolitik (afgifter) Reklameforbud Begrænsninger i salg Røgfri miljøer Højrisikostrategi Tilbud om rygeafvænning Sundhedspolitik uafhængig af Tobaksindustri Kombination af forebyggelsesmetoderEksempel rygning

43. Stram rygepolitik Prissætning Læge/sundhedspersonalet indsats Rygning – hvad hjælper

44. Alkoholforbrug 1910-2002. Antal alkohol dødsfald (brændevinssygdom, drankergalskab, pludselig død af drik), 1910-1920. Aldersstandardiserede alkohol dødsrater pr. 100.000 (alkoholisme, levercirrose, alkoholforgiftning), 1920-2000

45. Prispolitik Alkoholpolitik Alkohol – hvad hjælper?

46. Byg fysisk aktivitet ind i hverdagen

47. Strukturelle ændringer Kantiner institutioner Prispolitik (differentieret moms) Fysik aktivitet og kost – hvad hjælper