Kvalitet og etik i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

1. Kvalitet og etik i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Ulla Nistrup, NVR - DanmarkKonference den 20. – 22. september 2011 i Arendal www.nvr.nu

2. Oplæg • RKV/IKV i Danmark - hvor, hvem, hvordan? • Hvordan kan man arbejde med kvalitet? • Hvilke etiske spørgsmål rejser arbejdet med vurdering af realkompetencer? www.nvr.nu

3. Det danske Uddannelsessystem Ordinæruddannelser Efter og videreuddannelser * Individuel vurdering af kompetencer ved adgang til uddannelser * Merit for hele/dele af uddannelser og praktik *Realkompetencevurdering RKV eller IKV til adgang eller dele af/hele uddannelser Master Master Kandidat2-3 år Diplom Diplom Folke-oplysning DaghøjskoleHøjskoleEfterskoleProduktions-skole MVU3-4 år Bachelor3-4 år KVU2 år VVU Gymnasial uddan. 2- 4 år HF, EUX,STX, HTX, HHX HF enkeltfag GVU VEUD EUD 3-4 år AMU UU AVU Andet Sprogskole Dansk-uddannelse EGU FVU Folkeskole Obligatorisk 9 år Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser Parallelt uddannelsessystem

4. Forkortelser til det danske uddannelsessystem KVU: Kortere videregående uddannelse.MVU: Mellemlang videregående uddannelseEUD: ErhvervsuddannelseVVU: Videregående Voksen uddannelse, akademiuddannelserGVU: Grundlæggende Voksenuddannelse AMU: ArbejdsmarkedsuddannelseHF: Højere forberedelseseksamenHHX: Højere HandelseksamenHTX: Højere Teknisk eksamenSTX: Studentereksamen - almeneEUX: Overbygningsuddannelse på EUD med fag på højt niveauAVU: Almen Voksen undervisningFVU: Forberedende voksenundervisning. www.nvr.nu

5. Den danske model –i efter- og videreuddannelse • Styret centralt fra Undervisningsministeriet af en rammelov uden detaljeret regelstyring • Vurderinger af realkompetencer er primært forankret i uddannelsessystemet, hvor uddannelsers mål er udgangspunktet for vurderingen. Dvs. at realkompetencer, som kan relateres til formelle uddannelser kan anerkendes • Arbejde med realkompetencer i andre kontekster og med andre målestokke er ikke omfattet og finansieret af lov om realkompetencer • Vejledning (afklaring) af voksne omfattes ikke af loven om realkompetencer www.nvr.nu

6. Principper i loven om IKV/RKV • Den enkelte har rettil IKV/RKV • Det er frivilligt – det er et tilbud • IKV/RKV er gratis for kortuddannede • Den enkelte skal bidragetil dokumentationen • Kompetencevurdering sker altid med udgangspunkt i uddannelsernes faglige mål eller adgangskrav • IKV/RKV er en sammenhængende proces afklaring, dokumentation, vurdering og anerkendelse • Resultatet af vurderingen dokumenteres ved beviser • Kvalitetssikring – ikke niveauforringe uddannelserne, pålidelige og troværdige vurderinger, synlige processer • Klagemulighed www.nvr.nu

7. Gældende praksis • En god ide, som meget få kender til! • En vanskelig lovgivning at implementere, - uden klare økonomiske incitamenter • Skepsis i forhold til RKV/IKV – udfordrer den gængse uddannelsestænkningen og erhvervs- og professionsforståelse • Kræver pædagogisk nytænkning i tilrettelæggelse af efterfølgende fleksible uddannelsesforløb • En mangfoldig praksis uden enstrenget og ensartet, gennemskuelig praksis • Der mangler fælles retningslinjer, procedurer og klare fortolkninger af kriterier og bestemmelser • Bliver ikke evalueret på institutionerne www.nvr.nu

8. Hvad er kvalitet www.nvr.nu

9. Kvalitet for hvem • Hvem er der fokus på i kvalitetsarbejdet • Individet den ansøgende person • Uddannelsesinstitutionen • Undervisningsministeriet www.nvr.nu

10. Kvalitetsdrøftelser • Standardiserede forløb lavet oppe fra af Undervisningsministeriet / faglige udvalg • Faste opgaver, test eller prøver lavet centralt • Fælles procedurer og ens beviser • Tilpasset forløb ud fra den konkrete ansøger vha. veluddannede professionelle medarbejdere • Cases, netværk, teams, skal inspirere og sikre videndeling • Fælles procedurer hvor det giver mening www.nvr.nu

11. Vurderingskvalitet • Tydelige kriterier gennem drøftelser i teams og netværk • Velvalgte metoder til dokumentation • På en gang både udforskende og kontrollerende i vurderingen • Forstå ansøgers læringskontekst gennem både brede og snævre dokumentationsmetoder • Veludviklet dokumentation og evaluering af vurderingsforløbet www.nvr.nu

12. Vurdering

13. Organisationskvalitet • Formulere strategi og have ledelsesmæssig forankring af opgaven • Tydelig ansvars- og rollefordeling • Beskrive rammer, procedurer og sagsgange • Sikre arkivering og dokumenthåndtering • Intern og ekstern formidling og information • Skabe formaliseret rum for udvikling og videndeling www.nvr.nu

14. Organisatorisk ramme Evaluering og videreudvikling

15. Nogle pejlemærker for kvalitetsarbejdet • Institutionel forankring og ledelsesopbakning • Kvalificere praksis i og på tværs af institutioner, ved at formulere og implementere fælles retningslinjer og procedurer for arbejdet med dokumentation og vurdering • Kvalitetssikring af arbejdet med anerkendelse af realkompetencer gennem løbende kvalitetsudvikling og evaluering • Kompetenceudvikling af medarbejderne • Klarhed i begreberne www.nvr.nu

16. NVR’s videre arbejde med kvalitet • NVR vil gerne støtte de professionelle medarbejdere, i deres arbejdet og vurderingerne af realkompetencer gennem • Cases om IKV/RKV • Understøtte IKV/RKV teams og netværk på uddannelses- og på institutionsniveau • Udvikle redskaber til dialog om vurdering og kriterier • Udvikle redskaber til dialog om procedure, sagsgange • Udvikle redskaber til evaluering • Kompetenceudvikling formel/uformel uddannelse www.nvr.nu

17. RKV/IKV – et magtfuldt møde • En vurdering af realkompetencer er et både komplekst, men også et magtfuldt møde mellem enkelt individer og uddannelsessystemet • Et sted hvor fx forskellige vidensformer, læringsarenaer, sprog, interesser mødes • Der foregår både vejledning og vurdering i samme proces • Et asymmetrisk møde • Mange aktører skal samarbejde i processen www.nvr.nu

18. Jeg kom med alle beviser, jeg havde ” Og så har de åbenbart en helt fast retningslinje, det må være undervisningsplanen, hvad den går ind og siger, hvad de forlanger ”og sådan og sådan og sådan”. Så løb de bare det igennem, det tog et par timer, så spurgte de mig, ”kan du det og det, ja – nej, ud fra de her papirer ja-nej, ja-nej.” En deltager i en IKV i Larsen og Lund (2010):Når deltageren får ordet i realkompetencevurderinger VIA Systime

19. Jeg var jo lidt nervøs, nu skulle jeg til at have en uddannelse ”Han spurgte for eksempel til sundhed, ved jeg noget om sundhed, er det noget jeg behøver at få at vide igen. Eller synes han, jeg føler mig stærk. Det er bare sådan noget han spørger om, og så vælger jeg at sige, at det synes jeg, jeg ved nok om, og så bliver man så enige om, at lige den der, den kan jeg godt få godkendt, eller et andet fag, hvor jeg siger, jamen det vil jeg egentlig gerne have frisket op” En deltager i en IKV i Larsen og Lund (2010):Når deltageren får ordet i realkompetencevurderinger VIA Systime www.nvr.nu

20. Så var jeg til den der kompetencesamtale ”Selve proceduren har været fin nok. Altså, de forstår fuldstændig essensen i det. Man kommer derud og siger: jeg er så og så meget uddannet, hvad mangler jeg? Og så sætter de hovedet i blød og går ind i computeren, havde jeg nær sagt, og så finder de ud af, jamen hvad er det, du mangler for at kunne videreuddanne dig. Og det vil jeg sige, det er genialt.” En deltager i en IKV i Larsen og Lund (2010):Når deltageren får ordet i realkompetencevurderinger VIA Systime Jette Larsen 11.5.10

21. Man underlægger sig • Meget forskellige mennesker, forskellige steder i livet, forskellige begrundelser for RKV – bl.a. ydreinitieret (virksomhed eller sagsbehandler) eller tilfældigt. • Selvsikre eller usikre: Generelt oplever de ikke kontrol over situationen – der er med det samme tale om en ydrestyret (merit)vurdering. Man underlægger sig (er underlagt) systemet. Informationsniveauet er ringe. • Nogle savner en bredere vurdering, medindflydelse, overblik og forståelse, andre er tilfredse med det meget målrettede og effektive! www.nvr.nu

22. Hvilke grupper ønsker RKV/IKV • De uddannelsessøgende • De uddannelseshungrige • De forandringsparate • De forandringspressede • De uinteresserede -marginaliserede • Yngre /unge der ønsker adgang til mere grund eller videreuddannelse • Karriereorienterede og nysgerrige der ønsker at dygtiggøre og udvikle sig i takt med nye og ønskede opgaver • Tilpasningsorienterede, som kan motiveres af udsigten til bedre arbejde, løn og status • De tvungne/pressede af omstændig-heder, ydre krav om forandring og trusler som opsigelse og ledighed • De kommer slet ikke til RKV/IKV www.nvr.nu

23. Ret, trang eller tvang • Selv om RKV er den enkeltes ret og mulighed, så indgår den enkelte altså i samspil og kontekster, der har stor indflydelse på motivationen for, beslutningen og formålet med RKV/IKV • Individ og omgivelser har ikke altid sammenfaldende motivation for RKV/IKV og formel uddannelse • Uddannelsesverdenen har også sin dagorden i RKV/IKV, - mere uddannelse til den enkelte www.nvr.nu

24. Etiske spørgsmål i RKV /IKV • Hvordan gøres de mange rolle tydelige for ansøgeren? • Hvordan bliver procedurerne tydelige for ansøgerne? • Hvordan kommer ansøgeren bedst til ’orde’ og får ’fortalt’ om sin baggrund, interesser og kompetencer? • Hvordan kan ansøgeren blive (med)aktører i processen? • Hvordan støttes ansøgeren i at tage ansvar for sine valg og sit liv? • Hvilke spørgsmål er rimelige at stille? • Hvordan kan man arbejde med ligeværdighed i et asymmetrisk forhold? • Hvordan får uddannelsesinstitutionen formuleret værdier og begrundet sine valg i arbejdet med realkompetencer? www.nvr.nu

25. Kvalitet og etik • God etik er svær at opnå uden kvalitet i arbejdet med realkompetencer • God etik forudsætter professionelle aktører, der kan bruge sin professionelle dømmekraft til at agerer i et komplekst og dilemmafyldt rum • Kvalitet kræver beskrivelse af værdi-grundlag og kontinuerlig udvikling af praksis www.nvr.nu