Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer

1. Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer Jan Mainz Psykiatrien i Region Nordjylland & Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

2. Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Ledende Overlæge ved Ålborg Psykiatriske Sygehus Ph.D, Århus Universitet og Harvard School og Public Health Projektleder ved Det Nationale Indikator Projekt Afdelingsleder og overlæge ved Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS Jan Mainz, Syddansk Universitet

3. Indikatormonitorering Jan Mainz, Syddansk Universitet

4. INDIKATORER Målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten • Udvikles på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag • Anvendes til sammenligning • Gør det muligt at følge udviklingen over tid Kilde: DSKS. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, 2003. Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T. Overvågning og forbedring af lægefaglige kerneydelser, 1999 Jan Mainz, Syddansk Universitet

5. KVALITETSMÅL Mål for den ønskede kvalitet, beskrevet kvalitativt og/eller kvantitativt Standard er: Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. Standarden fastlægger grænsen mellem den acceptable og uacceptable situation. Kilde: DSKS. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, 2003. Jan Mainz, Syddansk Universitet

6. BRUG AF INDIKATORER • Et strategisk parameter, der overvåger centrale aspekter af sundhedsfaglige kerneydelser • Afspejler kvalitetsaspekter relateret til en given ydelse • Kan ikke stå alene, men skal anvendes som led i en faglig analyse, fortolkning og vurdering Jan Mainz, Syddansk Universitet

7. Krav til indikatorer og standarder • Validitet • Reproducerbarhed • Relevans • Alment accepterede • Evidensbaserede Jan Mainz, Syddansk Universitet

8. Typer af indikatorer • Rate-baserede (andel af apopleksipatienter, der får trombocythæmmer indenfor 48 timer) • Sentinelle (Patienter, der dør i forbindelse med et kirurgisk indgreb) • Struktur, proces, resultat • Generiske, sygdomsspecifikke, organisatoriske Jan Mainz, Syddansk Universitet

9. Hvilke metoder har effekt? Indikatormonitorering har dokumenteret effekt: • Forbedret proceskvalitet • Forberede kliniske resultater • Kilde: • Mainz J, Krog BR, Bjørnshave B, Bartels P. Nationwide continuous quality improvement using clinical indicators: The Danish National Indicator Project. International Journal for Quality in Health Care 2004. • Mainz J. Quality indicators: essential for quality improvement. International Journal for Quality in Health Care 2004 Jan Mainz, Syddansk Universitet

10. Det Nationale Indikatorprojekt • Etableret 2000 – fælles projekt mellem de væsentligste aktører i det danske sundhedsvæsen • Finansieret af de 5 regioner • Obligatorisk deltagelse af alle offentlige hospitaler og relevante kliniske afdelinger i Danmark • Kontinuerlig indberetning af alle relevante patienter inden for de inkluderede sygdomsområder • 8 Sygdomsområder (Apopleksi, hoftebrud, kirurgisk mavesår, hjerteinsufficiens, diabetes, KOL, lungecancer og skizofreni) • 8 indikatorsæt indeholdende 115 kliniske indikatorer (80% proces / 20 % outcome) Jan Mainz, Syddansk Universitet

11. MÅL • Bedre sundhedsfaglig kvalitet • Dialog m.h.p. prioritering • Indsigt til borgerne Kilde: NIP, Samarbejdsaftale med projektorganisationen, 2000 Jan Mainz, Syddansk Universitet

12. Grundlæggende principper • Fagpersoner udarbejder kvalitetsmål og indikatorer • Fagpersoner fortolker og vurderer resultater inden offentliggørelse • Data håndteres efter videnskabelige principper • Offentliggørelse af resultater Jan Mainz, Syddansk Universitet

13. Indtastning af data NIP-database Datatransmission via internet Data analyse Klinisk Epide-miologisk Enhed Kliniske observationer og dataregistrering Afrapportering til afdeling. Hver måned. Feedback af justerede data. 1 – 2 gange årligt. Kvalitetsudvikling National klinisk audit Regional klinisk audit Offentliggørelse Jan Mainz, Syddansk Universitet

14. SYGDOMSOMRÅDER I NIP • Apopleksi • Hoftenære frakturer • Lungecancer • Akut mave-tarm kirurgi • Skizofreni • Hjerteinsufficiens • Diabetes • KOL • Fødsler • Depression Jan Mainz, Syddansk Universitet

15. Jan Mainz, Syddansk Universitet

16. Procesindikatorer i NIP • Apopleksi • Indlæggelse på apopleksiafsnit (2. døgn) • Trombocythæmmende behandling (2. døgn) • AK-behandling (14. døgn) • CT/MR-skanning (1. døgn) • Vurdering v/fysioterapeut (2. døgn) • Vurdering v/ergoterapeut (2. døgn) • Vurdering af ernæringstilstand (2. døgn) • Vandtest (1. døgn) • Ultralyd/CT-angiografi af halskar (4. døgn) Jan Mainz, Syddansk Universitet

17. Procesindikatorer i NIP • Hjertesvigt • Ekkokardiografi • NYHA-klassifikation • Medicinsk behandling • Fysisk træning • Struktureret undervisningsprogram Netop udgået som selvstændige indikatorer: • EKG, Røntgen + vurdering af ernæringstilstand Jan Mainz, Syddansk Universitet

18. Procesindikatorer i NIP • Hoftenær fraktur • Ernæring • ADL før knoglebruddet • ADL før udskrivelsen • Smerter • Brudprofylakse • Rehabilitering Jan Mainz, Syddansk Universitet

19. Procesindikatorer i NIP • Akut mave-tarm kirurgi, ulcus blødning • Uopsættelig endoskopi • Subakut endoskopi • Planlagt endoskopi • Terapeutisk endoskopi • Reblødning efter primær behandling • Endoskopisk behandling af reblødning • Kirurgisk behandling af primærblødning eller reblødning Jan Mainz, Syddansk Universitet

20. Procesindikatorer i NIP • Skizofreni • Udredning • Kontakt • Kontaktperson • Medicinsk behandling • Bivirkninger • Familie-intervention • Psykoedukation • Støtteforanstaltning efter udskrivning • Selvmordsrisiko Jan Mainz, Syddansk Universitet

21. Indikatorer i NIP • Lungecancer • Overlevelse (resultatindikator) • Udrednings- og behandlingstid • Stadieklassifikation (diagnostisk sikkerhed) • Resektionsrate • Palliation (under udvikling) Jan Mainz, Syddansk Universitet

22. De centrale spørgsmål: • Har indikatormonitorering effekt? • På processer, dvs patientforløbet? • På kliniske resultater, dvs helbredseffektten for patienten? Jan Mainz, Syddansk Universitet

23. Apopleksi Alle afdelinger DK Jan Mainz, Syddansk Universitet

24. NIP nationale resultater for apopleksi Jan Mainz, Syddansk Universitet

25. NIP nationale resultater for apopleksi Jan Mainz, Syddansk Universitet

26. PROGNOSTISKE FAKTORER Patienten • Alder, køn, etnicitet • Livsstil • Psykosociale faktorer • Comorbiditet • Interesse og engagement I behandlingen + Sygdommen • Sværhedsgrad • Komplikationer + Behandlingen • Kompetence • Teknisk udstyr • Evidensbaseret klinisk praksis + Organisationen • Brug af kliniske retningslinjer • Samarbejde • Ventetider = RESULTATET Jan Mainz, Syddansk Universitet

27. NIP-apopleksi, All-or-NoneLandsresultat Jan Mainz, Syddansk Universitet

28. Still Room for Improvement Jan Mainz, Syddansk Universitet

29. Resultater fra danske apopleksiafdelinger – All or None:Tydelig kvalitetsforbedring, men stor variation Jan Mainz, Syddansk Universitet

30. Lungecancer 5 Regioner Jan Mainz, Syddansk Universitet

31. Jan Mainz, Syddansk Universitet

32. NIP-lungecancer, varighed af udredning Jan Mainz, Syddansk Universitet

33. 30 d. overlevelse efter operation, lungecancer Jan Mainz, Syddansk Universitet

34. Perforeret mavesår Jan Mainz, Syddansk Universitet

35. NIP nationale resultater for akut mave-tarm kirurgi Jan Mainz, Syddansk Universitet

36. NIP-RESULTATER Andel af anbefalet gennemført behandling Jan Mainz, Syddansk Universitet

37. NIP-RESULTATERAll-or-None, flere sygdomsområder Jan Mainz, Syddansk Universitet

38. Jan Mainz, Syddansk Universitet

39. Systematiske forskelle mellem kvaliteten ydet til patienter indlagt hverdage og weekender • Procesmål : All-or-None + enkeltindikatorer • Resultatmål : 30-dages mortalitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

40. Jan Mainz, Syddansk Universitet

41. Forskel på proceskvalitet ? Jan Mainz, Syddansk Universitet

42. Apopleksi: Hvilke enkeltprocesser giver Weekend effekt Største effekter: Vurdering med henblik på genoptræning - ernæringsstatus. Ingen weekend effekt: CT/MR scan Jan Mainz, Syddansk Universitet

43. Blødende Mavesår: Hvilke enkeltprocesser giver weekendeffekt Weekendeffekt: delay ved indikation for subakut endoskopi Ingen weekend effect: Akut endoskopi (lige dårlig standardopfyldelse hverdage/weekender) Jan Mainz, Syddansk Universitet

44. Forskel på resultater ? Jan Mainz, Syddansk Universitet

45. Jan Mainz, Syddansk Universitet

46. Jan Mainz, Syddansk Universitet