3 centrale begreber i forst å elsen af ungdomslivet :

1. 3 nøglebegreber i forståelsen af ungdomslivetIndividualiseringKommercialiseringStandardiseringPaneloplæg og -debat med deltagelse af:Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Noemi Katznelson Panelet styres og interviewes af:Jes Stein Pedersen Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

2. 3 centrale begreber i forståelsen af ungdomslivet: Individualisering Kommercialisering Standardisering Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

3. Danmark er forandret til et mere liberalt samfund, hvor den enkelte borger tager et større ansvar for sit eget liv. Der er taget en værdikamp, der gør op med centralistiske standardløsninger. I dag er det alment accepteret, at man kan vælge mellem private og offentlige løsninger, når man skal modtage en ydelse fra det offentlige. På samme måde accepterer befolkningen, at hvis man får en offentlig ydelse, er det også rimeligt, at der følger en række krav med. Man kan ikke bare udbetale penge til unge mennesker – man må sige, at hvis ikke du vil arbejde, hvis ikke du vil uddanne dig, så smækker man kassen i. Man kan ikke bare sige, at det er ligegyldigt, om du gør en indsats eller ikke gør en indsats – den holdning er det samme som at sige, at alle er ligegyldige, og dig kan vi ikke forvente noget af. Anders Fogh Rasmussens status over sine 7 ½ år i Statsministeriet Politiken den 12. maj 2009 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

4. Sagen i en nøddeskal er, at 'individualisering' handler om at omformulere menneskets 'identitet' fra noget 'givet' til et 'projekt' - og om at give aktørerne ansvar, både for at gennemføre det projekt, og for konsekvenserne - og sideeffekterne - af det. Zygmunt Bauman Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

5. Individualisering er det samfundsmæssige forhold der mere end noget andet kulturelt, socialt og personligt præger vilkårene for ungdomsfasen For unge har aldrig haft så mange valgmuligheder - uddannelse, erhverv, livsstil, forbrug osv. MENNødvendigt at komme bag forståelsen af individualisering som en uproblematisk opskrivning af det enkelte individ og dets øgede frihed For individualisering er både en samfundsmæssig og en bevidsthedsmæssig proces Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

6. FORIndividualiseringen er også et vilkår for unge, der skal vælgeDen enkelte oplever en valgtvang og et ansvar for valgenes konsekvenser, der falder tilbage på én selv Det skaber Et øget individuelt og institutionelt fokus på identitet og selvfremstillingPotentielt øget polarisering mellemsucceserne og fiaskoerne Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

7. Der er jo mange jobs man kan være i dag. Jeg er helt blank. Der er så mange fag, kreative fag. Tømrer, snedker, murer, du kan bare blive ved derudaf. Tegner. FUCKNiklas 17 år Hvad er den største udfordring i dit liv? Skolen og tanken om at jeg i en alder af 16 år skal bestemme hvad jeg vil resten af mit liv.Fie 16 år Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

8. Individualiseringen er (også) institutionelt forankret • Uddannelse og arbejde presser sig påsom individuelle valgarenaer– Du skal vælge • Der fordres en refleksiv tænkemådeDu skal kunne begrunde dit valg, både overfor dig selv og ikke mindst overfor andre og institutionernes repræsentanter • Der fordres aktiv selvforvaltningDu er selv ansvarlig for at vælge, begrunde og kunne mestre dit valg - for konsekvenserne Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

9. SÅLEDES Medfører individualiseringen af ungdomslivet en, ikke uproblematisk, opskrivning af individet som (identitets)projekt Tydeligt i traditionelle institutionelle arenaersom uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet MEN OGSÅ I kommercielt definerede arenaer & i fritidslivet OGHos de unge selvog i deres syn på krop, identitet og fremtid Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

10. 3 centrale begreber i forståelsen af ungdomslivet: Individualisering Kommercialisering Standardisering Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

11. ”Generation Diva” • Foretrækker skønhedscentret frem for legepladsen • Bruger 500 mio. $ på skønhedsprodukter om året • Kan ikke vente med at blive unge Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

12. ”Generation Diva” En særlig opfattelse af ungdomslivet: • Forbrug • Selviscenesættelse • Selvfremvisning Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

13. Kommercialisering • Stammer ikke fra de unge • Rammer de unge • Et vilkår, de unge ikke kan vælge fra Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

14. Kommercialisering • Markedet er vokset • Varerne rummer identitetsløfter • De individualiserede unge er på jagt efter byggesten til gør-det-selv identiteten Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

15. Kommercialisering De unge har tagetmarkedets identitetstilbud til sig • Kommercielle fritidstilbud udbredes • Fællesskaber kobles til forbrug Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

16. Kommercialisering På den ene side: • De unge er ikke passive ofre for markedet • De unge er aktive subjekter På den anden side: • Der er indbygget ulighed på markedet • Markedet fylder meget, hvad med alternativer? Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

17. Har markedslogikken spredt sig til staten? Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

18. Naturlige forbrugere eller…? Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

19. 3 centrale begreber i forståelsen af ungdomslivet: Individualisering Kommercialisering Standardisering Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

20. Fra et projekt for unge ledige og marginaliserede ”Det overordnede mål Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, marginaliserede unge Aldersmålgruppe: 18-25 år Projektdeltagerne får mulighed for, at træffe beslutninger om deres fremtidige livs udformning, baseret på øget kendskab til sig selv og egne ressourcer. Projektdeltagerne tilbydes undervisning i personlig udvikling og procesorienteret målsætning, der her og nu, samt på sigt, udmunder i tilrettelæggelse af mål og handleplan for egne problemstillinger, egen fremtid og tilværelse, med særlig henblik på at tage ansvar for egen situation, udarbejde personlig handleplan for indtrædelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet.” Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

21. Standardisering - individualiseringen og kommercialiseringens paradoks Signalet fra marked og stat er på overfladen frit valg og muligheden for at udvikle os efter vores egne ønsker Men det er i høj grad også en standardisering af krav og en indsnævring af muligheder for unge Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

22. Vi befinder os i et ideologisk vadested mellem ’frit valg’ og øget styring og kontrol, der udmønter sig i uigennemskueligheder og dobbelte signaler Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

23. Inklusions- og eksklusionsmekanismer • I praksis fører individualiseringen, kommercialiseringen og standardiseringen til en voldsom sortering og udgrænsning Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

24. Behov for en sammenhængende ungdomspolitik • Den ensidige vægtning af det økonomiske perspektiv er forfejlet både ift de unge og ift sit eget mål • Hvad der synes umiddelbart økonomisk hensigtsmæssigt – at stramme op – fører til at de unge, der i forvejen kan fortsat kan, men også til at mange unge kommer ud på psykisk, adfærdsmæssigt og praktisk dybt vand Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering