110 likes | 267 Views
Arbejdsgruppen vedrørende den teoretiske uddannelse, forskningstræning og brug af færdighedslaboratorier i speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Randi Beier-Holgersen , PKL. Medlemmer. Birte Obel, Sundhedsstyrelsen, formand
E N D
Arbejdsgruppen vedrørende den teoretiske uddannelse, forskningstræning og brug af færdighedslaboratorier i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Randi Beier-Holgersen, PKL
Medlemmer • Birte Obel, Sundhedsstyrelsen, formand • Randi Beier-Holgersen, Danske Regioner • Lars Høj Christensen, Danske Regioner • Karsten Bech, Danske Regioner • Helle Søholm Andersen, Lægeforeningen • Lone Susanne Jensen, Lægeforeningen • Marianne Thastum Vedsted, Lægeforeningen • Karen Lindorff Larsen, Lægevidenskabelige Selskaber • Doris Østergaard, Lægevidenskabelige Selskaber • Jakob Ousager, Syddansk Universitet • Andreas Lundh, Videreuddannelsesregionerne • Peder Charles, Videreuddannelsesregionerne • Lars Rasmussen, Videreuddannelsesregionerne • Finn Damgaard Pedersen, Sundhedsstyrelsen • Thomas Clement, Sundhedsstyrelsen, sekretær
Opdeling af gruppens arbejde • Generelle kurser: Peder Charles, Doris Østergaard, Læ-geforeningen melder tilbage. • Specialespecifikke kurser: Randi Beier-Holgersen, Karsten Bech, Marianne Thastum Vedsted, Lone Jensen. • ”Forskningstræning”: Jakob Ousager, Karsten Bech,Andreas Lundh, Karen Lindorff Larsen, Marianne Thastum Vedsted, Lone Jensen. • ”Færdighedslaboratorier”: Lars Høj Christensen, Randi Beier-Holgersen, Karen Lindorff Larsen, Doris Øster-gaard.
Miniprojektbeskrivelser Generelle kurser: Peder Charles, Doris Østergaard Mini-projektet skal indeholde og afdække: • Kort sammendrag af anbefalinger vedr. de generelle kurser fra Speciallægekommissionens betænkning • Redegørelse for kursernes udvikling siden Speciallægekommissionens betænkning (dataopsamling via mail til uddannelsesregionerne og deres kursusholdere) • Oversigt over hvordan kurserne er implementeret i de 3 uddannelsesregioner med vægt på forskelligheder i både form og indhold og med redegørelse for koordination og erfaringsudveksling mellem uddannelsesregionerne (dataopsamling via mail til SST og uddannelsesregionerne og deres kursusholdere samt indhentning af (aktuelle) kursusbeskrivelser og -programmer fra samme med beskrivelse af undervisningsmetoder) • Oversigt over og gennemgang af reviews af kurserne med vægt på konklusioner og anbefalinger (dataopsamling via mail til SST og uddannelsesregionerne og deres kursusholdere) • Oversigt over og gennemgang af forsknings- og udviklingsprojekter vedr. kurserne (dataopsamling via mail til SST og uddannelsesregionerne og deres kursusholdere) • Redegørelse for hvilken målstyring, undervisningsmetoder, kursusevaluering, kompetencevurdering og metoder til ajourføring af indhold, der aktuelt anvendes i forbindelse med kurserne (dataindsamling via spørgeskema til kursusholdere) • Konklusion og anbefalinger, herunder redegørelse for om vi har fået det speciallægekommissionen anbefalede, redegørelse for evt. senere afvigelser fra anbefalingerne samt anbefalinger til fremtidig udvikling af de generelle kurser.
Materialer: • Speciallægekommissionens betænkning Speciallægekommissionens betænkning • § 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007, Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger • Generelle kurser i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsens Vejledning, Sundhedsstyrelsens Vejledning • Oplysninger fra SST og de regionale videreuddannelsesråd om gennemførte reviews af kurserne, f. eks. ”Review af LAS-kurserne”, efteråret 2009, fra Region Nord
Specialespecifikke kurser: Randi Beier-Holgersen, Karsten Bech, Marianne Thastum Vedsted, Lone Jensen. Fase 1 • Opklarende spørgsmål til hovedkursuslederne for alle specialer vedr. indhold, lærings- og evalueringsstrategier. Fase 2: • Analyse af de indsamlede data: Kan vi beskrive hvordan ændringen af de specialespecifikke kurser er foregået frem til i dag? Fase 3: • Hvordan kommer vi videre hvad angår indhold i kurserne men også omkring de pædagogiske principper?
”Færdighedslaboratorier”: Lars Høj Christensen, Randi Beier-Holgersen, Karen Lindorff Larsen, Doris Østergaard. Formål: • beskrive eksisterende færdighedstræningsfaciliteter • undersøge målbeskrivelsernes anbefaling/henvisning til færdighedslaboratorier • belyse evt regionale variationer i brug af færdighedslaboratorier • beskrive forskellige niveauer af færdighedstræning: 1) Afd. 2) Sygehuse 3)Færdighedslaboratorier • vurdere fremtidige behov
Metode: • Opgave A: Fortegnelse over færdighedslaboratorier i DK i 2011 • Opgave B: Henvendelse til den daglige leder af alle færdighedslaboratorier • Opgave C: Henvendelse til kursusledere af de specialespecifikke kurser: (SST) • Opgave D: Henvendelse til PKL i Kirurgi, Anæstesi, Gynækologi, Kardiologi, Radiologi, Pædiatri, Infektionsmedicin (Altså 3 spørgeskemaer pr speciale: RBH tager Øst, LR Syd, KLL Nord) • Opgave E: undersøge målbeskrivelsernes anbefaling/henvisning til færdighedslaboratorier
”Forskningstræning”: Jakob Ousager, Karsten Bech,AndreasLundh, Karen Lindorff Larsen, Marianne Thastum Vedsted, Lone Jensen. Delmål i redegørelse for forskningstræningen i speciallægeuddannelsen: • Kort opsamling af intentioner og konkrete anbefalinger fra Speciallægekommissionens betænkning • Kort redegørelse for udviklingen fra betænkningen til SSTs retningslinjer fra 2005 • Kort redegørelse for forskningstræningens organisation, form og indhold i de enkelte uddannelsesregioner og specialer • Beskrivelse af typer af forskningsprojekter i de enkelte uddannelsesregioner og specialer • Oversigt over eksisterende evalueringer af forskningstræningen, herunder afklaring af i hvilken grad der foreligger evaluering af opnåelse af læringsmål • Perspektivering til forskningstræning i postgraduat lægeuddannelse i sammenlignelige lande • Litteraturstudie af tilrettelæggelse af forskningstræningskurser • Sammenfatning med påpegning af forskningstræningens styrker og svagheder, hvordan-gik-det-med-intentionerne-i-betænkningen, og måske forslag til forbedringer eller forudsætninger for bedre/fortsat kvalitet i forskningstræningen
Processen i korte træk • Forskningstræningsgruppen skaber sammen med SST-arbejdsgruppen klarhed om, hvad der skal rapporteres om, og med hvilken grundighed. Nærværende mini-projektbeskrivelse er første skridt. Efter mødet i SST 23/2 revideres projekt-beskrivelsen til sin endelige form. • Forskningstræningsgruppens medlemmer løfter hver sin del af opgaven, jf ansvarsfordelingen nedenfor. Deadline for første, foreløbige version af de enkelte dele: Møde i SST 30. marts. Sammenfatning og anbefalinger gemmes til senere. • Endelige versioner af afsnittene foreligger inden sommerferien, hvor de samles af gruppens tovholder. • Kort efter sommerferien: Forskningstræningsgruppen mødes for diskussion af konklusioner og anbefalinger. Herefter sammenskrivning og aflevering til SST-gruppen.
Skabelonen • Indhold • 1Introduktion (max ½ side) • 2Resumé (½ - 1 side) • 3Anbefalinger (om relevant 1-2 sider) • 4Perspektivering (1-2 sider) • 5Baggrund - og evt. internationale erfaringer og evidens • 6Metode • 6.1Lovgrundlag • 6.2Organisering af arbejdet • 7Resultater • 8Konklusion • 9Referenceliste • 10Bilagsfortegnelse