1 / 13

”Brug af spirometri til opfølgning af KOL-patienter i almen praksis”

”Brug af spirometri til opfølgning af KOL-patienter i almen praksis”. Forskningstræning, Odense 2010 Cand.med . Sanne Knutzen Cand.med. Michael Bukholt Cand.med. Eilif Hedemann Cand.med. Thomas Kanstrup. Konklusion.

porsche
Download Presentation

”Brug af spirometri til opfølgning af KOL-patienter i almen praksis”

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. ”Brug af spirometri til opfølgning af KOL-patienter i almen praksis” Forskningstræning, Odense 2010 Cand.med. SanneKnutzen Cand.med. Michael Bukholt Cand.med. EilifHedemann Cand.med. Thomas Kanstrup

  2. Konklusion • Opfølgningen af KOL-patienter i almen praksis lever endnu ikke op til DSAM´s KOL anbefalinger • Andelen af patienter som har fået lavet spirometri er væsentligt højere end i Kvasimodo studiet 2003-2005 – DSAM´s KOL-vejledning har haft effekt! • Den fundne prævalens af diagnosticeret KOL i almen praksis svarer godt til den anslåede prævalens af KOL i baggrundsbefolkningen.

  3. Formål ”Et kvalitetssikringsprojekt” At undersøge om medicinsk behandlede KOL patienter i 4 almene praksis, har fået foretaget opfølgende årlig spirometri, som anbefalet ved Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

  4. Hypoteser • Der bliver lavet få opfølgende spirometri-undersøgelser i forbindelse med opfølgning af medicinsk behandlede KOL-patienter i almen praksis. • Der er ikke forskel på andelen af KOL-patienter der har fået lavet spirometri inden for de sidste 12 måneder i de 4 praksis. • Prævalensen af KOL-patienter over 50 år er den samme i de 4 praksis. • Sværhedsgraden af KOL bestemt ved FEV1 i procent af forventet af FEV1 er den samme hos patienterne i de 4 praksis.

  5. Metode og materiale • Tværsnitsundersøgelse for 4 lægepraksis • Inklusion = patienter > 50 år som har fået udskrevet lægemidler imod obstruktiv lungelidelse, ATC-kode R03, inden for de sidste 2 år • Procesindikator for kvalitet = Spirometri inden for det sidste år.

  6. Metode og materiale • Eksklusion (443 ud af 794) • Andre diagnoser end KOL • Patienter som er uafklarede mht. spirometri • Fraflyttere eller mors • Meget svært invaliderende KOL eller anden konkurrerende sygdom der gør fremmøde svært

  7. 794Patienter inkluderet: som har fået udskrevet lægemidler tilhørende ATC-kode R03 inden for de sidste 2 år Hypotese 1:Der bliver lavet for få opfølgende spirometri-undersøgelser i forbindelsemed opfølgning af medicinsk behandlede KOL-patienter i almen praksis. 346 (ikke KOL) patienter ekskluderet (Astma, infektion, uafklaret, anden sygdom) 448 KOL patienter i alt 51 KOL patienter ekskluderet (Demens, svær hjerteinsufficiens, cancer, ikke ønsket spirometri, mors, svær KOL og hjemmeilt) 397 KOL patienter 173 KOL patienter (44%) har ikke fået foretaget spirometri inden for det sidste år 224 KOL patienter (56%) har fået foretaget Spirometri inden for det sidste år

  8. Hypotese 2: Der er ikke forskel på andelen af KOL-patienter der har fået lavet spirometri inden for de sidste 12 måneder i de 4 praksis. Der er signifikant forskel mellem Praksis P1, P2, P3 og P4 (P<0,001) Der er ikke signifikant forskel mellem Praksis P1, P2 og P4 (P<0,1)

  9. Hypotese 3: Prævalensen af KOL-patienter over 50 år er den samme i de 4 praksis Prævalensen er forskellig de 4 praksis imellem, også imellem P1, P2 og P4.

  10. Hypotese 4: Sværhedsgraden af KOL bestemt ved FEV1 i procent af forventet af FEV1 er den samme hos patienterne i de 4 praksis. 2 af praksis havde ikke registreret FEV1 i % af forventet værdi, hvorfor det ikke var muligt at udtale sig om sværhedsgraden af KOL hos de enkelte patienter.

  11. Konklusion • Opfølgningen af KOL-patienter i almen praksis lever endnu ikke op til DSAM´s KOL anbefalinger • Andelen af patienter som har fået lavet spirometri er væsentligt højere end i Kvasimodo studiet 2003-2005 – DSAM´s KOL-vejledning har haft effekt! • Den fundne prævalens af diagnosticeret KOL i almen praksis svarer godt til den anslåede prævalens af KOL i baggrundsbefolkningen.

  12. Kommentarer • Tidskrævende dataindsamling – men spændende med egne data! • Diagnosekodning er vigtig for optimal kvalitetssikring i praksis! • God organisation og øget fokus er vigtig for kvaliteten af opfølgningen hos kronikere i praksis!

  13. ”Brug af spirometri til opfølgning af KOL-patienter i almen praksis” Forskningstræning, Odense 2010 Cand.med. SanneKnutzen Cand.med. Michael Bukholt Cand.med. EilifHedemann Cand.med. Thomas Kanstrup

More Related