Samfundets medialisering - En teori om mediernes forandring af samfund og kultur

1. Samfundets medialisering - En teori om mediernes forandring af samfund og kultur Oplæg d. 21.3.13 PD i Fortællinger og genrer

2. Medialisering som begreb • Medialisering: det bærende begreb i en teori om mediernes øgede og ændrede betydning i kultur og samfund • Den proces hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængige af medierne og deres logik • Medierne integreres i andre samfunds-institutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet

3. Redskaber for interaktion • Hvordan medierne griber ind i den sociale interaktion, afhænger af de konkrete mediers egenskaber (materielle og tekniske kvaliteter og sociale og æstetiske kendetegn) • Affordances muliggør og udelukker bestemte handlinger, og de bidrager til at strukturere interaktionen mellem aktør og genstand • Medier er teknologier der har et sæt af affordances som muliggør, begrænser og strukturerer kommunikation og handlen

4. Sociologen Erving Goffman påviste at enhver situation kræver udøvelse af bestemte roller Teatret som metafor: enhver situation kræver et repertoire af roller for at skabe mening og social sammenhæng Vi er i vores sociale interaktion altid i roller Realiteten er performet, vi er hinandens aktører og publikum (der godkender realitetsindtryk)

5. Face-teorien: den socialt acceptable rolle og måden at være i rollen på. Goffman skelner mellem adfærd frontstage og backstage, på scenen og bag kulisserne Frontstage = den socialt passende adfærd, det offentlige rum, backstage = øverum, det private rum Situationsdefinition: afgrænser roller og skaber forventninger til interaktionens forløb

6. Medieringen af den sociale interaktion Ændrer forholdet mellem front- og backstage: Deep back region = lukket privathed, øverum Middle region = adfærd med blandede roller af privat og offentlig karakter Forward fronstage = offentlig og ceremoniel adfærd Medieringen medfører bl.a. en øget refleksivitet i forhold til sociale omgangsformer, og midterscenen er den refleksive scene

7. Medierne giver os mulighed for at styre vores definition af situationen I forhold til face: Medierne udvider mulighederne for at kontrollere interaktionen

8. Interface mellem institutioner Medierne varetager tre funktioner i samfunds-institutionernes indbyrdes relationer, de: • udgør et interface for den indbyrdes interaktion mellem institutioner (medier som koblingspunkt) • konstituerer tillige en fælles erfaringsverden (medier som fortolkningshorisont) • bidrager til dannelsen af en politisk offentlighed (medier som arena)

9. Eksempel: medialisering af habitus Habitus er den overordnede ramme hvor indenfor den nærmere identitetsdannelse vil finde sted, herunder hvordan de sociale og kulturelle livsomstændigheder vil præge identitetsdannelsen Habitus er et sæt mentale og kropslige skemaer

10. Medialiseringens individ Medialiseringen bidrager til at fremme en blød individualisme der er afhængig af svage sociale bånd Hverken stærke kollektive bånd eller selvberoende individualisme, men paradoksal dobbelthed af individualisme og stærk sensibilitet over for omverdenen

11. Gruppestyring Reisman (1960) diagnosticerede tre grundlæggende karakterstrukturer: Den traditionelle karakter – reguleret af skam der udøves af fællesskab og storfamilie i det traditionelle samfund Den indrestyrede karakter – reguleret af skyld der internaliseres i individet gennem opdragelse i det borgelige, industrielle samfund

12. Den gruppestyrede karakter er styret af en diffus angst for ikke at blive anerkendt og elsket af sine omgivelser Mens den indrestyredes sociale navigationsmiddel er det indre gyroskop, er den gruppestyredes radaren der konstant afsøger omverdenen for både normativ orientering og anerkendelse

13. Svage bånd og selskabelighed Medialiseringen er også med til at ændre sociale relationer og interaktionsformer: personliggørelse og selskabelighed Stærke og svage bånd: interaktionens hyppighed, gensidighed, vedvarenhed samt graden af følelsesmæssig involvering Selskabelighed: en samværsform som medierne har været med til at gøre mere fremtrædende

14. Selskabelighed er præget af svage bånd og en legende karakter Den bløde individualismes autonomi er afhængig af selskabelighed og skabes i den vedvarende afsøgning af og formidling af kontakt gennem både stærke og svage sociale bånd Social integration: højere grad af kontinuerlig fornyelse, genforhandling og justering

15. Hjarvad, Stig: En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg, Samfundslitteratur, 2008