Peter Gundelach Danskernes mentalitet i forhold til arbejde og konkurrence

1. Peter Gundelach Danskernes mentalitet i forhold til arbejde og konkurrence

2. Værdier i et globalt perspektiv. Danskernes værdier minder om andre rige protestantiske landes. Vi skal sammenligne med dem der er nærmest. Ronald Inglehart and Christian Welzel, Modernization, Cultural Change and Democracy. New York, Cambridge University Press, 2005

3. Institution og mentalitet er sammenvævet Konsensus og aftaler (den danske model) som vigtige værdier Man forsøger at tale sig til enighed og man argumenterer for tingene ik'. Det er jo det princip, der er fornuftigt at fastholde. (Jesper, ung akademiker) Det er det da. Absolut. Der er helt klare aftaler, om hvordan vi skal behandle hinanden … Det er arbejdsmarkedets parter, der i vid udstrækning klarer disse problemer. Det er fuldstændig korrekt. Og det er godt for Danmark. Og så her vi jo en meget fleksibel arbejdsstyrke, hvilket selvfølgelig (også) er godt for Danmark. (Karsten ingeniør og arbejdsleder)

4. Stiafhængighed og institutioner

5. Nationen: Den danske stamme • James Mellon. Og gamle Danmark (1992) • Knud. J.V. Jespersen : A History of Denmark (2004) • ”der kan ikke være tvivl om at sir James Mellonhar kortlagt et vigtigt træk ved udefrakommendes almindelige opfattelse: Danmark er et lille ubetydeligt, behageligt land befolket af en homogen stamme hvis medlemmer mere eller mindre alle kender hinanden og hvor selv de mest kontroversielle politiske emner løses på en fredelig måde…(p. 7)

6. Bystævnet

7. Familie, arbejde, fritid – andel, der svarer ”meget vigtigt”. Pct. 1990-2008.

8. Andel der siger at hhv. arbejde, venner og fritid er meget vigtigt i deres liv. 2008. Pct.

9. Familieinstitutionen

10. Familiefællesskabet 71 % spiser sammen (Lotte Holm) Aftensmad og tv som fællesskaber i en individualistisk familie Fredag, det er jo den bedste dag. Der sløjfer børnene jo alt. De vil hellere sidde hjemme. Der får vi altid rugbrødsmadder med pålæg, for det kan du sidde længe med, så der får vi lige hele ugen trukket igennem ved bordet. Så er der børnetime og så går der lige en halv time ved bordet igen, så er der Disneyshow. Og så især nu her om vinteren, når det er blevet mørkt, så elsker de det. Så skal vi sidde sammen og se fjernsyn, det er meget vigtigt for dem. Og så tager man selv noget mad. Det der med fredag, det er faktisk en helligdag. Og skal vi i byen, må vi næsten hellere sige nej, for den ser de simpelthen sådan op til. Der kan de mærke, at der er familien samlet (Erik, håndværker, Jylland, 2006)

11. Den demokratiske, forhandlende familie Der forhandles Signe: Jeg synes, i hele ens livsforløb er det vigtigt, at man kan argumentere for det, man står for. Jette, mor til en datter på fem: Hvis jeg skal være helt ærlig så er hun en rigtig dygtig forhandler … nogen gange så starter jeg ud med at sige ”men sådan synes jeg, vi skal gøre”. Og så kan hun godt finde på at sige et eller andet med ”synes du det?” eller ”kan vi sådan?”. ”Jamen, det kan vi godt finde ud af”, så vi sådan kan snildt forhandle, og det er ikke engang nogen strenge forhandlinger eller noget, vi tager det stille og roligt

12. Skolen Fokus på fællesskab jeg er sikker på, de dygtige elever, de skal nok klare sig. [Man kan måske diskutere] om de får viden nok, om de bliver motiveret nok - altså, der kan man måske så skærpe - men jeg tror, det er vigtigt også at have de andre egenskaber med i folkeskolen. [at skolen giver] nogle elever, som er lidt mere tolerante i forhold til den verden, vi er i (Rie) Ham, der er rigtig rigtig skrap oven i hovedet, må få nogle udfordrende matematikopgaver derhjemme eller sådan noget. Det synes jeg egentlig ikke er skolens opgave (Helena) Skal der tages særlig hensyn til de gode? Altså på en eller anden måde, så tænker jeg, de skal sgu nok klare sig. Så der er ikke nogen grund til at bruge særlige... Jeg synes, samfundet har en pligt, eller skolen har en pligt, til at hjælpe dem, som er bagefter de andre (Anne)

13. Tilfredshed med skolen … jeg var dybt forundret over den søn der sådan efterhånden kom hjem og kunne det hele … og jeg synes, at det var hundrede gange bedre, end da jeg gik i skole (Helena). 75 pct . siger at de har stor tillid eller meget stor tillid til skolevæsenet

14. Arbejde En vigtig aktivitet for alle Man kan lide at arbejde Skolelæreren Hans Jeg kan simpelthen virkelig godt lide børn også de der, der er lidt mærkelige Pædagogen Line Det vigtigste for mig det er at komme ud hjemmefra. Altså ikke at sidde herhjemme. Altså når jeg har haft tre ugers ferie. De sidste tre dage der er jeg lige ved at, der er jeg lige ved at gå ned, altså [grin]. Så er jeg lige ved at slå Thor [hendes partner] ihjel. … det er vigtigt for mig at komme ud og lave noget og føle at jeg bliver brugt til noget, og jeg gør en forskel ... at det, man gør, er værdifuldt

15. Er konkurrence sundt eller usundt? Danmark i midten af de europæiske lande Nederlandene og Finland er mere kritiske over for konkurrence usundt sundt

16. Konkurrencesundt - usundtfordeltpåansættelse Offentligt ansatte

17. Godt arbejde. De højeste prioriterede 2008. Pct

18. Det gode arbejde Jo mere medbestemmelse i jobbet, desto større tilfredshed med jobbet

19. Offentlig forsørgelse Omregnet til helårsstillinger er ca. 25 pct. af arbejdsstyrken på overførselsindkomst Med stor opbakning Hans, der er skolelærer, har en søster der sprang fra at være pædagog til at være kunstner. Hun ” slås jo hele tiden med arbejdsmarkedssystemerne … Men jeg ser hende jo overhoved ikke som arbejdssky. Tværtimod knokler hun jo faktisk døgnet rundt. Hvis ikke hun gør det rent fysisk, så gør hun det i sit hoved”. Men også kritik Landmanden Kresten mener, at det er en samfundspligt at arbejde, for … ”Ja sådan er jeg jo nok opdraget ik' altså. At hvis du vil noget ik', så skal du også være i stand til at vise at du kan noget ik'. Så det har jeg altid kørt fremefter ik'. Spørgsmål: Ja. Altså medmindre man er syg selvfølgelig Kresten: Ja ja. Men nu er der meget forskel på, hvor meget man er syg. Altså det lærer man jo, når man har folk ansat, ik'.

21. Mere samlet arbejde? Høj erhvervsfrekvens for både kvinder og mænd gør det svært

22. Vil den enkelte yde mere arbejde? Danskerne vil både være engageret i arbejde, familie og fritid Ikke vælge retning, men gå tre veje på en gang

23. Flere i arbejde Indvandring danskerne bliver mere tolerante over for indvandrerne, men der er ikke politiske vilje til at øge indvandringen Overførselsindkomst Mange synes at det er OK at folk er på overførselsindkomst, men andre mener at der er burde være / opfindes arbejde som kunne udføres af disse personer.

24. Ændre mentaliteter? • Ja, det kan ske hurtigt: • rygning (men det er et tvivlsomt eksempel) • ytringsfrihed (men hvor dybt stikker det?) • Ja, men sker langsomt • ændrede institutioner eller incitamenter (fx den aktive arbejdsmarkedspolitik, måske) • kohorte erstatning • Ændringer må respektere de eksisterende institutioner og mentaliteter • danskerne vil have det hele • blandingen af frihed og lighed / liberalisme og socialdemokratisme

25. Kollektiv individualisme Tenna og David ser tv