Arbejdsseminar: Grundlæggende sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen

1. Arbejdsseminar: Grundlæggende sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen ”Den grundlæggende sygepleje” Den 21. august 2012 Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen Konsulent Forskningsassistent, Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

2. Projekter om læring af grundlæggende sygepleje • Udvikling af praktikstudiemetode. Sygeplejeskolen i Århus; 1997 • Studieunit som mulighed? Klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejeskolen i Århus; 2005 • Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste 2006-2008 • Udviklings- og implementeringsprojekt Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste 2008-2010

3. Hvordan skal vi forstå den grundlæggende sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen? Fremtidens sundhedsvæsen: ”Farvel til den barmhjertige Samaritaner” Kilde: Kronik Politiken 1. aug. 2012 af ledende overlæge Torben Larsen

4. Grundlæggende sygepleje (1) Virginia Henderson: • Enkelhed i sygeplejen – ikke ensbetydende med, at sygeplejen er enkel • Sygeplejersker må konstant være opmærksom på ny viden • Et sygeplejeperspektiv med plads til stor variation afhængig af patientens situation og aktuelle kontekst • Et konkret klinisk retningsgivende indhold Kilde: Ingegerd Harder, ”Sygepleje ud fra grundlæggende behov”. Sygeplejersken 3. 11. 2000

5. Grundlæggende sygepleje (2) Observere grundlæggende fysiologiske behov: • aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, respiration, cirkulation, temperaturregulering, smerter, sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer og seksualitet Identificere og prioritere behov for sygepleje: • vægtningen mellem sundhedsfremmende og - bevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje

6. Udøvelse af den grundlæggende sygepleje Grundlæggende sygepleje af stor betydning ved accelererede, korte og specialiserede patientforløb. Opøve evne til at kunne foretage: • Hurtige rutinemæssige observationer af grundlæggende fysiologiske behov knyttet til f.eks. aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, respiration • Med udgangspunkt i observationer identificere og prioritere eventuelle behov for sygepleje

7. Grundlæggende sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen Øget tværfaglighed kræver stor sikkerhed i eget fag Være bevidst om at videregive observationer og handlinger Skærpede krav til samarbejde og kommunikation indenfor • faggrupper • specialafdelinger/afsnit • sektorer

8. Hvordan og hvor skal de studerende lære grundlæggende sygepleje i fremtiden? Hvor: • Se nye muligheder • Vær kreativ Hvordan: stor opmærksomhed på • Organisatoriske rammer • Kvalitetsudvikle klinisk vejledning • Kliniske vejlederes kompetenceudvikling

9. Organisatoriske rammer Den kliniske vejleder • ledelsesmæssig opbakning, motiveret personalegruppe • tid til at forberede undervisningsforløb, vejlede til opgaver og prøver, afholde og vurdere disse • tid til at vejlede, følge og samtale med studerende i pleje- og vejledningssituationer • fritaget fra krævende funktioner i organisationen • samtalepartner /superviser i forhold til faglige og pædagogiske problemstillinger

10. Kvalitetsudvikle klinisk vejledning • Faglig vejledning (evt. i grupper) • Mulighed for uddannelse (ex. Pædagogisk) • Individuel supervision • Enkeltdagskurser og temaeftermiddage • Samarbejde med lærere fra sygeplejeskolen i projekter og forskning • Rotationsstillinger - mulighed for at vejlede studerende på forskellige moduler • Netværk med erfaringsudveksling

11. Kliniske vejlederes oplevelse af kompetenceudvikling • Bevidst om betydningen af følgeskab og samtale i vejledningssituationer • Udviklet evner til at planlægge, afvikle og afslutte vejledningssituationer • Mere struktur på vejledningen • Kritik af rolle som vejleder giver læring • Gennemgået en personlig udvikling

12. Kliniske vejlederes kompetenceudvikling • Før- under- og eftervejledning • Arbejde metodisk og struktureret • Rød tråd: holde fast i mål for plejen og fokus for den studerendes læring hele vejen igennem pleje- og vejledningssituation

13. Studerendes læreproces • Indlæringsforløb: krævende, belastende og præget af uro • En personlig og faglig identitetsdannelse • Tidskrævende at tilegne sig viden og at lære • Forstå sammenhæng mellem teori/viden og praktiske handlinger • Lære at handle

14. Dannelse Skelnes mellem tre niveauer - fra noget generelt til noget mere specifiktUanset hvilket af de tre niveauer er der en spænding mellem to begreber om dannelse: • Andre personer former en person til noget bestemt, - i en bestemt retning • En person udvikler sig, - selvdannelse – fører sit liv i en bestemt retning

15. Dannelse på 3. niveau 1. Fase (tese): Kan relatere faget til det menneskelige og samfundsmæssige. Det giver horisont og perspektiv som fagperson 2. Fase (antitese):Personlig viden – tavs. Færdigheder og fortrolighedsviden Mødet med en konkret faglig indsigt og noget, som sætter den lærende i stand til at bevæge sig til fase 3 3. Fase (syntese): Integrerer den faglige indsigt i forskellige helhedsforståelser af faget. Beriget personlig viden

16. Klinisk vejledning Model og metoder til vejledning, læring og evaluering • Sygeplejeprocessen • Model for praktisk færdighedsudøvelse • Kontinuerlige refleksionssamtaler Strukturering af vejledningssituationer • Før- under og eftervejledning

17. Model for praktisk færdighedsudøvelse Undersøge nyuddannede sygeplejerskers udvikling af praktiske færdigheder ved fjernelse af dræn og mobilisering. I ph.d. projekt udviklede I.T. Bjørk: • En normativ model, dvs. modellen beskriver, hvordan man bør udføre en praktisk færdighed • Et redskab til analyse af praktiske færdigheder Forskningsgruppen RiNS videreudviklede • Modellen til støtter for undervisning, vejledning og læring (www.rins.dk) Bjork IT. Hands-on nursing: new graduates' practical skill development in the clinical setting. Dissertation (Ph.D). Institute of Nursing Science, University of Oslo, Norway, 1999

18. Model for praktisk færdighedsudøvelse i sygepleje

19. Modellens begrænsninger Modellen i vejledning og læring af sygepleje • Viser kompleksitet i praktiske færdigheder i sygepleje • Beskriver helhed og enkeltelementer – kan anvendes i læring, vejledning og vurdering af sygepleje Begrænsninger • Kan kun anvendes til praktiske færdigheder i sygepleje, - ikke til f.eks. en undervisningssituation eller den svære samtale i en plejesituation.

20. Før - vejledning I før-vejledning afklares: 1. Mål for sygeplejen • Sygeplejeprocessen 2. Mål for studerendes læring • Model for praktisk færdighedsudøvelse • hvilken forståelse den studerende selv har for det, hun skal lære • er det nyt, der skal læres eller noget kendt, der skal øves eller forfines

21. Efter-vejledning Efter-vejledning er refleksionssamtale: • øge kundskabsniveau ved at koble teoretisk kundskab og praktisk kundskab • forbinde erfaringer fra nye praksissituationer med tidligere praksiserfaringer • knytte nye teoretiske opdagelser til tidligere viden • medføre forståelse for sig selv som fagperson • en vigtig kilde til personlig erkendelse Evaluere mål for læring og for sygeplejen

22. Hensigten med refleksion i uddannelsen Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over sygepleje opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje. (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje kap.2 § 5 stk. 5)

23. Refleksion i eftervejledningen • overvejelser med henblik på at blive klogere på fremtidig praksis • indebærer tanker over, hvorfor man tænkte noget i en bestemt situation • åbner mulighed for eftertanke over følelser og personlige reaktioner • forudsætter et teoretisk begrebsapparat at tænke med • kræver forståelse for at bruge dette begrebsapparat som analyseramme

24. Samtale • grundlæggende for kundskabsdannelse • en aktivitet der er åben for fortsættelse • bundet til tid og sted, har ”eengangskarakter” • kollektiv dynamisk proces, - studerende og vejleder deltager aktivt, begge har ansvar for processen • være tilstede og opmærksom

25. Hensigten med samtale • klargøre tanker, indsigt, viden og uvidenhed sammen med andre • etablere og opretholde gensidig forståelse • udvikle viden, - ”kunsten at forløse viden” • gøre ikke-reflekteret kundskab og indsigt tilgængelig

27. Metodeark

28. At lære grundlæggende sygepleje Kliniske vejledere og undervisere skal være bevidste om: Hvor? • Kliniske undervisningssteder med muligheder for at lære grundlæggende sygepleje Hvad / hvordan? • Fortæl studerende, hvad du/I gør eller tænker • Stil refleksive spørgsmål • Studerendes viden/erfaring i spil i klinikken og på skolen Hvorfor? • Klinisk vejleder / underviser er rollemodel • Studerende skal svare og afprøve egen teoretiske viden • Studerende skal blive dygtige sygeplejersker

29. Tak for opmærksomheden Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen Konsulent Forskningsassistent, Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet tlf: 8617 4388  tlf: 2926 9188 amsf@webspeed.dk

30. Kilder Skovsgaard A-M, Stenholt B, Nielsen C, Dorthe Sørensen: Projektrapport Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste. VIA University College. Sygeplejerskeuddannelsen Århus, Silkeborg og Randers. ISBN 978-87-90497-14-9 Februar 2008. Nielsen C, Skovsgaard A-M, Stenholt B, Lomborg K. Brug for fokus på kliniske færdigheder. I: Sygeplejersken 2009, 16, 48-52. Skovsgaard A-M, Stenholt B, Nielsen C: Projektrapport Udviklings- og implementeringsprojekt Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste. VIA University College. Sygeplejerskeuddannelsen Århus, Silkeborg og Randers. ISBN 9788790497163 Januar 2010. Skovsgaard A-M, Stenholt B, Nielsen C: At lære grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste. Sygeplejersken nr.7, 2010. Palsbo S: Ildsjæle bag nye uddannelsesmuligheder. Sygeplejersken nr. 9, 2010