Værktøj til fremtiden - scenarier for vort kvarter

1. Værktøj til fremtiden- scenarier for vort kvarter Fremtidens parcelhuskvarterer”Kvarterløft”Instituttet for FremtidsforskningMaj 2005

2. Værktøj • Kvarterbeskrivelser • Eksempel: landsbykataloger • Visions- eller fremtidsværksted • Hvordan har vi det - stærke/svage sider • Hvordan kan vi få det i 2015 - trusler/muligheder • Hvordan vil vi have det • Visioner • Værdier • Hvad nu? - veje dertil • Konkrete tiltag - prioritering

4. Fremtidsværksted i tre faser • I kritikfasenformulerer vi alt det, vi er utilfredse med "Vi er konsekvent negative" • I utopifasen finder vi kritikkens modstykke og formulerer vores ønsker og drømme for fremtiden. • Med udgangspunkt i ønskerne udformes utopiudkast i grupper • "Virkeligheden med alle dens begrænsninger er sat ud af kraft - alt kan lade sig gøre. • I virkeliggørelsesfasen arbejder vi med, hvordan vi kan gøre vores utopier til virkelighed, og herudfra udarbejder vi handlingsplaner "Vi holder fast ved kritikken og tager vores ønsker alvorligt" Kilde: Utopiske Horisonter, Christiania

5. Fremtidsværkstedets regler • Ordet er frit • Alt tages alvorligt • Det er forbudt at diskutere • Vi formulerer os i stikord • Stikordene skrives på vægaviser • Det foregår i en legende atmosfære • En ”værkfører” sikrer fremdriften • Fremtidsværkstedet skal bidrage til handlekraft blandt deltagerne – ”vi kan ændre noget, hvis vi vil” Kilde: Utopiske Horisonter, Christiania

6. Det mangfoldige kvarter Mere ”skab-det selv” Mere natur Mere børneby Det opdelte kvarter Det åbne kvarter Det funktionelle kvarter Det kultiverede kvarter Det ensartede kvarter Mere service Mere by Mere seniorby Det integrerede kvarter Det lukkede kvarter Oplevelsesrige kvarter Det fritvoksende kvarter Den usikre fremtid Hvad vej går det?Hvad ønsker vi?Hvad kan vi selv gøre?

7. Scenarier for vort kvarter 2. Hvordan kan vi få det? Optimistisk scenarie Sandsynligt ”best case” Muligheder 1. Hvordan har vi det? Stærke/svage sider 3. Hvordan vil vi have det? Vision og værdier 2015 2005 2010 4. Hvad nu? Konkret handlingsplan Trusler 2. Hvordan kan vi få det? Pessimistisk scenarie Sandsynligt ”worst case”

8. Den sikre fremtidHvad ”ved” vi om fremtiden? • Hvad ”ved” vi om nutiden/fortiden? • Kvarterets historie • Beboere: ressourcer og behov • Hvad ”ved” vi om fremtiden? • Renoveringsbehov • Huse, veje, naturarealer • Planer for lokalområdet • Hvordan påvirkes vi af megatrends

9. Megatrends- konsekvenser for os? • Befolkningsudvikling, aldring, livsfaser • Individualisering og nye fællesskaber • Velstandsudvikling og boligøkonomi • Immaterialisering – fra funktionelle til emotionelle værdier • Sundhed får øget betydning • Digitalisering – huset og kvarteret på nettet • Den nye geografi – verden (og Danmark) bliver mindre • Øget offentligt/privat samspil • Liberalisering • Partnerskaber stat, marked, civilsamfund

10. Fase 1: Hvordan har vi det - 2005?

11. Fase 2. Hvordan kan vi få det - 2010/2015?

12. Fase 2: Optimistisk scenarie (best-case) Sådan vil vi helst have det i 2010 Sæt ord på hvordan det kunne blive, hvis de negative sider og truslerne elimineres, og de positive sider og mulighederne dyrkes: • Det fysiske (huse, veje, natur m.v.) • Services i kvarteret • Det sociale liv

13. Fase 2. Pessimistisk scenarie (worst-case) Sådan vil vi ikke have det i 2010 Sæt ord på hvordan det kunne gå, hvis de svage sider kombineres med truslerne: • Det fysiske (huse, veje, natur m.v.) • Services i kvarteret • Det sociale liv

14. Fase 3.Værdier vi tilslutter os

15. Fase 4. Handlingsplan- Konkrete tiltag

16. Hvilke medaktører kan vi inddrage? • Grundejerforening • Kommunen • Lokale institutioner (kirke, skole, daginstitution) • Lokale virksomheder • Leverandører – byggemarkeder, benzinstationer m.v. • Ejendomsmæglere • Banker og kreditforeninger

17. Hvad kan ”medaktørerne” gøre • Ejendomsmæglere kan initiere kvarterløftprojekter i ”døde” perioder evt. sammen med arkitekter m.v. • Almene boligforeninger kan opkøbe parcelhuse og omdanne til lejeboliger med service evt. medejerboliger • Interesseorganisationer kan styrke det helt lokale engagement, elektroniske netværk, lokale ildsjæle • Kirken, børnehaver, skoler, virksomheder m.v. kan åbne op for lokalområdets brug af faciliteterne • Folke- og aftenskoler: Pakker til skolebrug i folkeskolen og aftenskole. ”Mit kvarter” • Serviceleverandører, f.eks. sikkerhedsfirmaer: indbygge lokalt netværk i løsningerne